Hvorfor gik der egentlig så lang tid, før livet voksede sig stort?

Vi ved, at der fandtes alger for mere end 2 milliarder år siden, men de første dyr og højerestående organismer opstod først for en halv milliard år siden.

Det har et forskerhold fra The Australian National University nu fundet en del af svaret på:

For 650 millioner år siden skete der simpelthen en revolution i verdenshavene. Algerne vandt over bakterierne i kampen om dominans, og den sejr kom til at ændre Jorden for altid.

Videnskab.dk besøger i podcasten Statens Naturhistoriske Museum og Tais W. Dahl, der er adjunkt der, for at tale om det nye studie fra Australien.

På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er ekstremt skelsættende, og 1 ikke er specielt skelsættende, er studiet en imponerende 9'er, hvis man spørger Tais W. Dahl, der også er ph.d. i geokemi.

»Det her studie giver ligesom svaret. I hvert fald lægger det én af puslespilsbrikkerne,« siger han.

»Madpakkerne blev større«

Alger og cyanobakterier udgør allernederste trin af fødekæden, og da algerne, der er op til 1.000 gange større end cyanobakterierne, kom i overtal, skete der noget afgørende i dyrenes udvikling: 

»Med en større 'madpakke', giver det god mening, at der bliver et selektionstryk mod at vokse sig stor og dermed kunne spise den her lidt større alge frem for cyanobakterien,« forklarer Tais W. Dahl.

Han kommer også ind på, hvordan man overhovedet kan forske i økosystemer, der er over 600 millioner år gamle, hvordan denne type forskning minder om kriminalefterforskning, samt hvordan den kan bruges i nutidens klimaforskning.

Og så slutter han i det ydre rum, når han fortæller om sin egen forskning, og om, hvordan man ved at dykke ned i millioner år gammel biologi og geologi måske kan finde svaret på, om der findes liv i rummet.

Er der hold i rum-rygterne?

Podcasten byder også på et nyhedsoverblik, hvor Videnskab.dk's nyhedsredaktør Jonas Salomonsen kort gennemgår tre historier fra ugens løb. 

Det skal blandt andet handle om, når misundelse bliver et problem på arbejdspladsen - og den følelse er åbenbart mere naturlig i arbejdssammenhæng, end man måske har lyst til at indrømme. 

Faktisk er der »ekstremt meget misundelse til stede i organisationer, men ofte bliver der ikke talt om det, fordi folk ikke anerkender følelsen,« siger professor i organisationspsykologi Mark Stein, som Videnskab.dk har mødt til en konference i København.

Hvis du er misundelig på din kollega, skal du erkende det og sige det til kollegaen, lyder professorens råd.

Nyhedsoverblikket vender også et rum-rygte, der spreder sig i astronomikredse i disse dage.

Snakken går nemlig på, at der muligvis er »sket noget kæmpestort i en anden galakse«, siger Jonas Salomonsen og kaster sig ud i at forklare, hvad man forestiller sig, der sker, når to neutronstjerner kolliderer og skaber tyngdebølger.

Og så viderebringer nyhedsredaktøren en analyse af, hvordan Gorm den Gamle formentlig har sovet om natten på baggrund af en 3D-model af hans kranium, der afslører en mærkelig gevækst i nakken på vikingekongen.