Ugedagenes navne er importeret fra syd
Tyrs dag, Odinsdag og Thors dag er blot danske udgaver af latinske ugedagsnavne.
Navne på ugedagene historie opstod

Mandag hed Månens dag, som er oversat fra det originale latinske navn, Dies Lunae. (Illustration: Shutterstock/Tore Bonnerup)

Mandag hed Månens dag, som er oversat fra det originale latinske navn, Dies Lunae. (Illustration: Shutterstock/Tore Bonnerup)

Det er koldt og mørkt udenfor. Vækkeuret ringer, og med et sæt vågner Harald Blåtand i året 981.

»Åh nej,« hører man ham gabe. »Jeg hader mandag.«

Eller.. Det var nok nærmere en hane end et vækkeur. Og det hed nok heller ikke mandag på hans tid, måske nærmere Månens dag.

Dengang hed dagene nemlig:

Månens dag, Tyrs Dag, Odins dag, Tors dag, Friggs dag, løverdag, Solens dag. Opkaldt delvist efter de nordiske guder.

Men hvorfor har man lige valgt gudernes navne?

Det undrer én af vores læsere, Morten Geday, der har skrevet til Spørg Videnskaben. Morten skriver:

»I Danmark ved vi godt, at guderne fra den nordiske mytologi har lagt navne til vores ugedage. Det samme gør sig faktisk gældende eksempelvis i Italien, hvor det dog er de romerske guder, der lægger navne til. Har der været en kulturudveksling mellem nord og syd, inden kristendommen opstod, som kan forklare denne sammenhæng?«

Vi går på jagt efter kulturudvekslinger mellem nord og syd før kristendommen og håber, at vi ikke oplever for mange mandage i mellemtiden. 

Ugedagene kommer sydfra

Der er få kilder, fra før kristendommens indtog i Norden, så viden om ugedagsnavne og kalendere er meget sparsom.

Som professor i religionshistorie på Aarhus Universitet Jens Peter Schjødt forklarer: 

»Man skal være meget forsigtig med at påpege noget om, hvornår dagnavnene kom til, fordi vi har først skriftlige kilder fra senere, efter at vi er blevet kristne.«

Jens Peter Schjødt har forsket i det før-kristne Norden og dens religion og ritualer.

»Man kan ikke vide, hvad for nogle kalendere man har brugt,« siger han.

På trods af at der kun er kilder fra efter kristendommens indtog i Danmark og Norden, er der enighed om, at ugedagsnavnene ikke er opstået i Danmark.

»Der er ingen tvivl om, at det at have en syvdagesuge skyldes inspiration sydfra,« siger lektor Lasse Sonne fra Københavns Universitet. Han har forsket en del i kalenderhistorie.

»De navne, vi har i Danmark i dag, er en eller anden form for oversættelse af latinske ugedagsnavne. Så kan man diskutere, om oversættelserne kommer direkte fra latin, eller om de er kommet igennem andre sprog, såsom tysk eller engelsk,« forklarer han.  

LÆS OGSÅ: Hvad troede danskerne på før den nordiske mytologi?

En hyldest til de romerske guder

Historisk set har et organiseret samfund haft behov for at strukturere tiden.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan ugen fik sine syv dage.

I Romerriget blev ugedagene opkaldt efter planeterne, som også var navnene på deres guder:

Luna (Månen), Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn og Solen.

Ugedagene hedder derfor på latin:

Dies Lunae; dies Martis; dies Mercurii; dies Jovis; dies Veneris; dies Saturni og dies Solis.

Sådan blev det mandag ...
  • Luna betyder Måne, som med tiden blev til mandag.
  • Mars er krigsgud, ligesom Tyr er. Det blev til tirsdag.
  • Merkur bliver sammenlignet med Odin, som blev til onsdag.
  • Jupiter med sin lyn og torden, ligner Thor, som blev til torsdag.
  • Venus er kærlighedsgud. Det er Frigg (eller Freja) også, som med tiden blev til fredag.
  • Saturn er ikke brugt. Det hed vaskedag, eller løversdag, som nu er lørdag.
  • Solens dag er med tiden blevet til søndag.  

Kilde: Live Science

Men vendes fokus mod Norden, har den nordiske mytologi oversat gudernes egenskaber og betydning til sine egne ugedages navne.

»De romerske ugedage er opkaldt efter guder, som også er navne på planeter. Man har der derfor oversat romerske gudenavne til lokale navne,« siger Lasse Sonne.

»Det eneste, der skiller sig ud, er lørdag. Lørdag (løversdag, red.) betyder vaskedag eller badedag, Men det kender man ikke grunden til. Der er små lokale forskelle.«  

LÆS OGSÅ: Hvorfor starter ugen om mandagen?

Uenighed om, hvornår ugedagenes navne opstod

På grund af de få kilder, er der uenighed blandt forskere om, hvornår en syvdagesuge blev indført i Norden, og derfor også om, hvornår ugedagsnavnene kom.  

For kom navnene med kristendommen, eller kom de allerede, før kristendommen kom til Danmark?

Jens Peter Schjødt mener som flertallet af forskerne, at navnene kom før kristendommen i Danmark.

»Vi ved, at de germanske dagnavne er kommet omkring år 300, hvor der var germanske områder, som brugte gudenavne oversat fra de romerske. Der er så mange indflydelser fra det sydgermanske område til det nordgermanske område, så man kunne vel forestille sig, at der har været en syvdagesuge før kristen tid,« forklarer Jens Peter Schjødt og fortsætter:

»I hvert fald møder vi forbindelsen mellem gudenavne og ugedage i adskillige germanske sprog, og med en forbløffende stabilitet for eksempel kender vi jo de engelske navne Tuesday, Wednesday, Thursday og Friday, der er en præcis pendant til de danske ugedage.«

Syvdagesugen kom nok ikke før kristendommen

Omvendt er Lasse Sonne ikke enig i, at syvdagesugen kom til Norden før kristendommen.

»Når kirken kommer ind i et nyt område, skal den grundfæste sig i området, bygge en kirke og få styr på organisationen. Den vigtigste del er at få styr på det rituelle: At påsken bliver fejret rigtigt, på det rette tidspunkt, så man sikre sig, at den kristne religion praktiseres rigtigt,« siger Lasse Sonne og føjer til:

»Hvad havde bonden ud af at organisere dagene efter de syv dage før kristen tid? Nogle har foreslået, at navnene stammer fra en femdagesuge, og det er reelt rent gætværk, for der er intet kildebelæg.«

LÆS OGSÅ: Hvilken tidsregning brugte man før Kristi fødsel?

via GIPHY

Kulturudveksling og dateringsproblemer

Vores ugedagsnavne er altså skabt gennem en kulturudveksling. Det er begyndt sydpå og har måske langsomt bevæget sig mod nord, hvor navnene er blevet forvansket gennem andre folkeslag.

Men hvornår det er sket, er der usikkerhed om. Der findes ikke nogen nordiske kilder, der nævner det.

Derfor kan det reelt være sket, næsten samtidigt med at de romerske kalendere blev indført. Det kan dog også være sket senere, da kristendommen kom til Danmark.

Vi håber, at dette var svar nok, og vi siger tak spørgsmålet. Der bliver sendt en T-shirt til Morten, så må vi se, hvilken ugedag den kommer frem på, om det bliver Thors dag, eller en løverdag.

Sidder du også og brænder inde med et spørgsmål til Videnskab.dk, og vil du også have fingrene i en T-shirt, så tøv ikke med at sende spørgsmålet til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvornår begyndte mennesker at give hinanden navne?

LÆS OGSÅ: Hvad er tid?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.