Uenighed om lagring af atomaffald
Vi kan ikke forudsige, om atomaffaldsdepoter er sikre om 100.000 år, mener to amerikanske forskere. I Sverige mener man til gengæld, at sikkerheden er god nok.

Yucca Mountain. (Foto: Wikipedia)

Yucca Mountain. (Foto: Wikipedia)

Vi kan ikke vide, hvad der vil ske med lagre af højradioaktivt atomaffald flere hundrede tusinder af år ud i fremtiden. Derfor bør atomlagre bygges i små trin, som løbende bliver udviklet, så de bedst muligt isolerer plutonium og andre stoffer, som er affaldsprodukter fra brændselsstavene i dagens atomkraftværker.

Det mener Isaac Winograd og Eugene Roseboom Jr. fra U.S. Geological Survey.

Vind tillid med ærlighed

»Det behøver ikke at være flovt at indrømme begrænsningerne i vore evner til at forudsige og forklare,« skriver de to forskere, og henviser til den store uenighed omkring lagringsstedet Yucca Mountain i den sydlige del af staten Nevada i USA.

Dette område er utroligt godt kortlagt af geologer, for det har vært planlagt som depot for atomaffald siden 1987. I Yucca Mountain ligger grundvandet yderst lavt, og bjergarterne er stabile. Der er altså meget lille risiko for, at vand skyller hen over affaldet, eller at depotet skal blive ødelagt af jordskælv.

De to forskerne tager til orde for at offentlighedens tillid må vindes tilbage med ærlighed og en mere ydmyg holdning, når affaldsdepotet eventuelt skal bygges.

Trinvis afprøvning

I stedet for at bygge et fuldt færdigt anlæg, må det bygges trinvis. Først må der bygges et pilotanlæg. Så skal dette anlæg videreudvikles, efterhånden som forskerne erfarer, hvordan anlægget fungerer.

»Ved at overvåge i et tidsrum op til hundrede år, vil forskerne kunne få nok data til at bygge et lager, som er sikkert i omkring 10.000 år,« mener Winograd og Roseboom.

Svenske planer ligger klar

I Sverige er optimismen omkring lagring dog langt større. Svenskerne planlægger at bygge affaldsdepoter i nærheden af atomkraftværkerne i Forsmark og Laxemar i Oskarshamn kommune.

Svensk Kärnbränslehandtering AB (SKB) har ansvaret for bygning og drift af disse lagre. Da SKB skulle analysere faren for radioaktive udslip fra lageret, tog de en ekstrem udgave af 'Murphys lov' i brug: Hvis noget kan gå galt, så vil det gå galt på det værst tænkelige tidspunkt.

Istid og glemsel

I et tidsrum på hundredtusinder af år kan meget ske. Istider vil komme og gå, og medføre store jordskælv, ændringer i grundvandsniveauet og store forskydninger i klippegrunden.

Skitse af svensk depot for kernefysisk affald.
(Kilde: SKB. Illustrator: Jan M Rojmar - Grafiska Illustrationer)

Efter nogle titusinde år kan hele lageret også blive glemt af vore efterkommere. Måske borer de tværs ned igennem resterne af det højradioaktive affald.

Selv i sådanne tilfælde viser konsekvensanalyserne fra SKB, at stråledoserne for mennesker vil blive lavere end fra den baggrundsstråling, som vi hele tiden er udsat for.

Gradvis mindre radioaktivitet

Generelt vil tiden arbejde for sådanne lagre. Jo længere tid der går, desto vanskeligere bliver det at garantere, at lageret vil holde tæt. Men samtidigt vil radioaktiviteten i affaldet også være faldet.

Efter 130.000 år vil det mest radioaktive kernefysiske affald nemlig ikke udsende mere stråling end den naturlig forekommende uranmalm som brændslet en gang blev produceret af.

Skærpede krav

En af grundene til, at de amerikanske forskere er mere forsigtige, kan være, at National Research Council i 2004 skærpede kravene for disse depoter. Det var ikke længere nok med hundred tusind år. Depoterne måtte være sikre i en million år.

I fremtiden kan behovet for lagring af plutonium og andet højradioaktivt affald blive mindre. Nye generationer af atomkraftværker vil blive i stand til at genbruge dette affald, således at slutproduktet er radioaktive stoffer, som ikke behøver at lagres i mere end 2-300 år. Disse atomkraftværker vil dog først være i drift tidligst om 20-30 år.

Reference

Isaac J, Winograd, Eugene H. Roseboom Jr.: Yucca Mountain Revisited, Science 13. juni 2008, vol. 320, s. 1426-1427

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk