Udsatte børn skal hjælpes med tidlig indsats
Forskning peger på, at der kan opnås positive resultater ved tidlig indsats i daginstitutionerne. Det er svært at se, hvorfor det danske samfund ikke skulle kunne lykkes med en sådan satsning.

Allerede i daginstitutioner kan man se forskel på børns chancer for at klare sig senere hen. (Foto: Colourbox)

Vi har konstateret 'øget fattigdom' i Danmark de senere år, og flere udsatte grupper.

Vi ved fra den internationale forskning, at et af stederne man kan sætte ind, er gennem et samfunds tidlige indsatser.

Men når vi har så meget viden, hvorfor sker der så ikke nogen forbedringer?

Uligheden starter tidligt i livet

Vi er alt for godt klar over, at det enkelte barns livschancer og muligheder ikke er ens, men afhænger af dets forældrebaggrund.

Vi ved ikke præcis hvorfor, men mange studier har påvist, at især forældrenes uddannelse har markant indflydelse på, hvor godt det enkelte barn klarer sig i skolen. Faktisk viser nyere undersøgelser, at man allerede i daginstitutionerne kan se, at børnenes kompetencer og muligheder blandt jævnaldrende, er påvirket af deres forældrebaggrund.

Børn fra ressourcestærke hjem får hjælp til ikke bare at klare sig godt i skolen og uddanne sig, men også til at begå sig socialt blandt jævnaldrende. Der er således en tendens til, at de kognitive og sociale kompetencer hænger sammen og giver disse børn et forspring. Dette forspring grundlægges allerede før skolealderen.

Kan daginstitutioner og andre dagtilbud forbedre livschancerne for alle børn?

En forhåbning til daginstitutionerne er netop, at de kan være med til at udjævne nogle af de forskelle børnene har via deres forældrebaggrund.

Men indsatser for udsatte børn og unge ser ikke ud til at fungere særlig godt - på trods af både mange ressourcer og en øget opmærksomhed. Der har kun været fokus på evidensbaseret socialt arbejde de sidste mange år, og grundlæggende ved vi fortsat alt for lidt om, hvad der virker i forhold til bestemte grupper.

Selv om vi prøver at tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så det i videst muligt omfang tilgodeser det enkelte barn bedst muligt, har vi et alt for spinkelt grundlag for at udtale os om, hvorvidt den ene eller anden form for indsats eller pædagogiske virkemiddel har en effekt - endsige om den virker lige godt for alle slags børn, eller om den tilgodeser nogle og ikke andre.

Ved for lidt

Vi ved altså stadig ikke meget om effekter af en tidlig indsats, der finder sted i almene dagtilbud, hvor børnegruppen er bredt sammensat.

Vi antager, at børnene i børnegruppen påvirker hinanden på godt, men også af og til på ondt, som for eksempel forskningen i social arv peger på.

Vi antager også, at børns relationer er en væsentlig del af den pædagogiske indsats. Det vil sige for at klare sig godt, skal børn gives muligheder for at blive stimuleret - ikke blot kognitivt, men også socialt

.

Hvad ved vi fra forskningen?

Internationale studier gennemført tidligere i især USA, viser, at massive interventioner over for børn fra meget ressourcesvage hjem har målbare og ikke mindst vedvarende effekter, især på børnenes kognitive kompetencer.

Man håber at daginstitutioner kan være med til at udjævne sociale forskelle. Men vi ved for lidt om, hvad der virker. (Foto: Colourbox)

De amerikanske interventionsundersøgelser viser blandt andet, at en tidlig indsats giver størst effekt og at højkvalitetspasning for børn inden skolealderen har større effekt end intervention i skolen. Vi kender ikke helt betydningen af forældrekurser/hjemmebesøg, adskilt fra dagtilbudsindsatsen, men må formode, at en samlet satsning giver store muligheder for positiv effekt.

Højkvalitetspasning består af dagpasning med veluddannet personale, god normering samt systematisk curriculum, der har fokus på sociale og intellektuelle kompetencer.

Spørgsmålet er, hvad der virker i Danmark?

Danske undersøgelser gennemført de seneste år viser blandt andet at meget få institutioner i Danmark benytter sig af veldefinerede, systematiske og afprøvede programmer for indsatsen, som internationale studier har påvist positive effekter af.

Der har ikke hidtil været tradition for i Danmark at igangsætte målrettede interventioner på førskoleområdet, med henblik på at søge viden om den faktiske effekt af indsatsen.

Det er i lyset af dette perspektiv, at vi på DPU, Aarhus Universitet har udført et studie, der undersøger effekter af en pædagogisk intervention i dagtilbud.

Undersøgelsen, der er gennemført 2005-2009 er det første danske effektstudie vedrørende tidlig indsats.

Indsats afprøvet i 60 børneinstitutioner

Indsatser for udsatte børn og unge ser ikke ud til at fungere særlig godt - på trods af både mange ressourcer og en øget opmærksomhed.

Bente Jensen, ph.d.

Undersøgelsen belyser overordnet, om samfundet gennem en tidlig indsats i daginstitutioner kan opnå at styrke udsatte børns udvikling - socialt og hvad angår læring. Altså om de pædagogiske interventioner bidrager til at bryde den negative sociale arv.

Mere konkret har vi undersøgt effekterne af en indsats, 'Handlekompetence i pædagogisk arbejde for udsatte børn' (HPA-projektet), som er udviklet og afprøvet i 60 daginstitutioner i to kommuner i Danmark.

Resultater fra HPA-studiet vil have en bredere interesse, idet vi med denne undersøgelse bibringer forskningsområdet nye måder at anskue problemstillingen om tidlige indsatser på, som er relevante for en dansk og nordisk kontekst. Ved at anlægge et randomiseret kontrolleret eksperiment (et RCT-design) er det gjort muligt at skabe klar og entydig evidens for, at denne form for tidlig indsats, der er afprøvet og studeret i en række danske daginstitutioner, virker.

Bidrag til kvalificering af beslutningsgrundlaget for uddannelses- og velfærdspolitikken

Forskningen, peger således på, at der kan opnås positive resultater ved tidlig indsats. Det er svært at se hvorfor det danske samfund ikke skulle kunne lykkes med en sådan satsning.

Omvendt viser forskningen, med afsæt i HPA-projektet, at en række barierrer kan være på færde - fx kan rammebetingelser,men også børnesammensætning, ledelsesformer og samspillet mellem institution og forvaltning kan være forhold, der er værd at kigge nærmere på.

Resultater af HPA-interventionsprogrammet viser, at det nu er gjort muligt at basere det daglige arbejde på den aktuelt bedste viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker - og som ærindet i artiklen drejer sig om, hvad der virker i indsatsen for udsatte børn, der dagligt befinder sig i en pædagogisk og tidlig-uddannelseskontekst fra tidligste alder, daginstitutionen.

Om forskeren

Bente Jensen er lektor, ph,d. ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Som forsker har hun især fokus på social arv, socialt udsatte børn og unge og har siden 2005 være leder af projektet "Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge - indsats og effekt"(HPA). HPA-projektet er gennemført via en bevilling fra Strategisk Program for Velfærdsforskning, Socialministeriet.

Videregående analyser af HPA-projektets data er gjort muligt ved en finansiering fra Trygfonden. Her studeres rammefaktorer, børnesammensætning samt implementeringsmuligheder i lyset af en teori om organisatorisk læring og innovation.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.