Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri kan øge børns læring og trivsel
Forskning har vist, at undervisning i det fri kan hjælpe børn med at udvikle resiliens.
Læring undervisning elever skoleledere forets schools tilgang naturen problemløsning håndtering af risikofyldte situationer resiliens uafhængighed

Udeskole er et pædagogisk koncept, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og i skolens nære omgivelser. (Foto: Shutterstock)

Udeskole er et pædagogisk koncept, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og i skolens nære omgivelser. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Selv om forskning igen og igen afslører, hvor godt det er for børn at lege udenfor, tilbringer de alligevel mere tid indendøre end nogensinde før.

Det lader til, at faren forbundet med at klatre i træer eller fare vild i naturen betyder, at mange forældre er utrygge ved at lade deres børn tage del i leg i det fri.

Forskning indikerer, at netop dette aspekt ved at lege løs udenfor har afgørende fordele og kan hjælpe børnene til at udvikle følelsesmæssig resiliens (begreb for evnen til at håndtere stress og katastrofer, red.)

I løbet af de seneste 15 år er skolerne begyndt at anerkende, hvor afgørende tid udendørs kan være for børn, hvilket har resulteret i udvikling af programmer, der tager læring uden for klasseværelset. 

Et af disse programmer, som har nydt stigende popularitet i de seneste år, er læring i det fri, udeskoer, hvilket i Storbritannien kaldes 'forest schools' (skovskoler, red.).

Undervisning i det fri

Udeskoler er et læringsinitiativ, der foregår udendørs, og som bruger leg udenfor i skovrige områder som et redskab til læring og udvikling.

I Storbritannien går ‘forest school'-bevægelsen tilbage til begyndelsen af 1990'erne , hvor en gruppe undervisere fra Bridgewater College i Somerset rejste til Danmark.

Her lagde de mærke til, hvordan de skandinaviske frilufts-værdier var forankret i undervisningssystemet.

Da de vendte tilbage til Storbritannien, udviklede de den første 'forest school' i den vuggestuefacilitet, som var tilknyttet Bridgewater College, hvilket blev efterfulgt af uddannelse af undervisere.

Bridgewater-gruppen påbegyndte udviklingen af et Forest School-program gennem strukturerede træningsprogrammer for underviserne. 

Storbitanniens 'Forest Schools' leverer unikke udendørsoplevelser, der fokuserer på at skabe forståelse og respekt for naturen, så eleverne kan udvikle selvtillid og selvværd. (Video: YouTube/Loughborough University)

I dag har Forest School Association (det officielle styrende organ for ‘forest schools’ i Storbritannien) mere end 1.500 medlemmer.

Her får børn og unge mulighed for at udforske naturen, opleve passende farer og risici samt styre deres egen læring.

Forskning har vist, at læring i det fri stimulerer fantasifuld leg gennem pratisk inddragelse af naturen og omgivelserne.

Gennem vores forskning, der omfatter mere end 30 interviews med børn mellem 4 og 9 år, ønskede vi at forstå, hvordan undervisning i naturen faciliterer læring.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Større følelse af personligt, socialt og miljømæssigt ansvar

Vi fandt, at denne form for læring hjælper børnene til at føle sig mere uafhængige, og som resultat også giver en større følelse af personligt, socialt og miljømæssigt ansvar.

Børnene føler, at de er i stand til at benytte de færdigheder, de har lært, på mere meningsfyldte måder, og at de har udviklet en række ikke-akademiske færdigheder.

Undervisning under åben himmel tilskynder, at eleverne:

  • Tænker kreativt
  • Træder uden for deres komfortzone
  • Tager og håndterer risici
  • Arbejder tættere sammen med deres jævnaldrende

De rapporterer også, at de er mere fysisk aktive, og at de lærer at bevæge sig sikkert rundt i mere udfordrende og uforudsigelige omgivelser.

Bevægelse er vigtig

Verdenssundhedsorganisationen argumenterede for nylig for, at børns sundhed bevares ved blandt andet at stimulere og udvikle barnets motoriske færdigheder gennem leg og andre fysisk aktiviteter.

På trods af de mange fordele, misforstår mange alligevel udeskolerne.

For udenforstående bliver det ofte betragtet som et særskilt undervisningstilbud, og der er flere udendørs-fuldtidstilbud i Storbritannien, som eksempelvis Wildawood Forest School i Cambridgeshire.

De fleste udeskoler i Storbritannien er en del af den almindelige folkeskole, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og i skolens nære omgivelser en halv til en hel dag et par gange om ugen.

Early Movers giver praktiske tips til omsorgspersoner og forældre om små børns fysiske udviklingsmuligheder. Her er tre eksempler for børn i tumlingealderen. (Video: YouTube/Loughborough University)

Vi talte med børn, forfattere og skoleledere i indskolingen ved to skoler og fandt, at denne brobygning mellem formel og uformel læring kan gavne begge læringsmetoder. 

Både børnene og skolelederne erkendte, at skolesystemet kan undertrykke børnenes naturlige nysgerrighed over for verden. 

Børnene indser, at selv om de lærer meget i klasseværelset, har læringen en tilbøjelighed til at være lærerstyret og fokuseret på at bestå prøver.

Skolelederne har indset det pres, børn er under fra en tidlig alder og behovet for at demonstrere elevernes fremskridt. 

Praktisk, selvstyret læring

Læring i naturen giver både elever og undervisere mulighed for at bevæge sig væk fra klasseværelsets monotoni for i stedet at fordybe sig i praktisk, selvstyret læring.

På denne måde får børnene mulighed for at udvikle andre færdigheder end lige de akademiske - heriblandt problemløsning og håndtering af risikofyldte situationer, resiliens og uafhængighed.

En blanding af disse tilgange til læring sikrer, at børnene får mulighed for at udvikle en bredere vifte af færdigheder.

Det forbereder dem på livet efter skolen, mens det på samme tid hjælper med at indgyde kærlighed til naturen fra en ung alder.

Janine Coates er medlem af Forest School Association og er i gang med at uddanne sig til Forest School practitioner. Helena Pimlott-Wilson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Ny forskningsoversigt: Børn bliver stærkere og sundere i naturen

LÆS OGSÅ: Helikopterforældre kan måske skabe ængstelige og narcissistiske børn, vurderer forsker

The Conversation

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk