Trumps indrejseforbud udløser modsvar i Danmark
Hundredvis af forskere, herunder tre i Danmark, tilbyder nu kontorplads, husly og anden hjælp til kolleger, der er blevet ramt af USA’s forbud mod indrejse for visse muslimske nationaliteter. »Det er vanvittigt, absurd teater,« mener dansk professor.
Trump indrejseforbud europæiske forskere sympati underskrive erklæring

Strandede forskere, der ikke kan komme ind i USA, har nu udsigt til en hjælpende hånd fra flere end 600 europæiske topforskere. (Foto: Shutterstock)

Strandede forskere, der ikke kan komme ind i USA, har nu udsigt til en hjælpende hånd fra flere end 600 europæiske topforskere. (Foto: Shutterstock)

Hvis du som forsker bliver holdt ude af USA i de næste tre måneder, skal du være så velkommen til at arbejde på mit kontor og måske endda bo i mit hjem, indtil du ved, hvad der sker med dit liv.

Historien kort
  • Forskere fra hele verden er forargede over Donald Trumps indrejseforbud
  • Flere i Danmark tilbyder hjælp til muslimer, der er ramt
  • Samarbejdet mellem stat og forskere i USA var bedre efter 9/11, lyder det

Sådan lyder tilbuddet fra over 600 forskere fra et væld af nationer.

Alle har underskrevet en erklæring om at bistå forskere fra syv muslimske lande, som USA har nægtet indrejse i foreløbig 90 dage. Et forbud, der skal »beskytte nationen mod indtrængen fra fremmede terrorister,« som det hedder.

Symbolpolitik af værste skuffe

Beslutningen vækker stor harme i det videnskabelige miljø, herunder hos Poul Nissen, professor og direktør for neuroforskningscentret DANDRITE og grundforskningscentret PUMPkin ved Aarhus Universitet.

»Alle synes, det her er vanvittigt og symbolpolitik af værste skuffe. Forbuddet rammer måske især iranske forskere, og rigtigt mange af dem er virkelig dygtige. Iran har en stolt forskningstradition, og vi har for eksempel tre iranere i vores neuroforskningscenter. Nu er de pludselig blevet blacklistede.«

»Folk er blevet bandlyst uden tanke på deres personlige integritet, historie og kvalifikationer. Det er jo absurd teater, og hvis jeg på nogen måde kan hjælpe, står jeg til rådighed,« siger Poul Nissen.

Tysk forsker blev trukket til side i USA

På Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved København Universitet er tyske Sebastian Marquardt i gang med sit tredje år som forsker.

Han har ligesom Poul Nissen underskrevet erklæringen, ikke fordi han regner med, at en lang række forskere vil strande i København og have brug for hjælp, men mere for at vise medfølelse over for udenlandske kolleger, som kan blive ramt af Donald Trumps nye regler.

Donals Trumps forbud

Alle rejsende med pas fra Irak, Sudan, Iran, Somalia, Libyen, Yemen og Syrien bliver i 90 dage nægtet adgang til USA.

Perioden giver ifølge de amerikanske myndigheder mulighed for at gennemse regler og etablere nye standarder, som skal forhindre udenlandske terrorister og andre kriminelle i at komme ind i landet.

Alle flygtninge er nægtet adgang i 120 dage. Alle syriske flygtninge er nægtet adgang på ubestemt tid.

»Jeg har selv arbejdet som forsker i USA i fem år, og jeg har nogle gange haft problemer med at komme ind, allerede før det her forbud. Så jeg ved, hvordan det er at få taget sit pas og blive trukket væk. Det er ret skræmmende i sig selv, så jeg kan ikke forestille mig, hvordan det må være at risikere at blive sendt tilbage til det land, man er rejst fra.«

»Måske kan min underskrift være en lille håndsrækning i denne tid,« siger Sebastian Marquardt, adjunkt i molekylær plantebiologi.

Han tilføjer, at det er ekstra vigtigt for forskere at kunne rejse rundt for at besøge de stærkeste miljøer og udveksle tanker og ideer. Danmark er Sebastian Marquardts fjerde opholdsland.

»Alle ved, at når man er udlænding i et fremmed land, så vil der være regler, man ikke lige kender. Men her bliver mange pludselig ramt, formentlig også folk, som har visum i forvejen. Det gør, at det er begrænset med forståelsen for forbuddet. Det gør det ekstra unfair,« mener Sebastian Marquardt.

Sygdomme tager ikke hensyn til grænser

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) forsker Sünje Johanna Pamp i sygdommes spredning. Hun har også underskrevet erklæringen, »fordi smitsomme sygdomme og patogener ikke respekterer landegrænser«.

»Vi lever i en global verden og kan kun løse de store udfordringer, som påvirker os, sammen – internationalt. Efter min mening burde vi støtte forskere, som er ivrige efter at udvide deres horisonter, professionelt og kulturelt, og arbejder med forskere i andre lande.«

»Jeg har selv boet og arbejdet i USA i seks år og har set kolleger strande på grund af visum-relaterede problemer og på den måde være arbejdsløse i flere måneder. Man kan kun forestille sig de karrierer og familier, som er på spil i øjeblikket. Derfor er jeg glad for enhver hjælp, jeg kan give til en kollega, som kan mildne den kamp, de pludselig er havnet i,« siger Sünje Johanna Pamp, lektor i Forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi ved DTU.

International organisation opfordrer forskere til at hjælpe

Alle tre forskere har reageret på en mail udsendt af EMBO, der er en international organisation for molekylærbiologer. Ifølge direktør, Maria Leptin, reagerer organisationen på en udbredt følelse blandt frustrerede videnskabsfolk, der har lyst til at »hjælpe uskyldige«.

Trump indrejseforbud europæiske forskere sympati underskrive erklæring

Donald Trump og hans regering har endnu ikke gjort det klart, hvad de nye regler betyder for folk, der allerede har visum til USA, men statsborgerskab i de syv muslimske lande. Meldingen er, at myndighederne tager stilling til hver enkelt sag. (Foto: Shutterstock)

»Jeg tror ikke, den følelse begrænser sig til det videnskabelige samfund, for mange har det lige sådan, men måske er det særligt udtalt, fordi videnskab hænger så intensivt sammen over hele kloden.«

»Jeg hørte om et institut, som skrev på sin hjemmeside, at det tilbød plads og hjælp, men det var svært at se, hvordan strandede mennesker skulle få øje på de muligheder. Jeg tænkte, at EMBO kunne samle sådan nogle indsatser og opmuntre mange videnskabsfolk til at hjælpe via vores netværk af topforskere,« fortæller Maria Leptin.

I skrivende stund har 623 primært europæiske forskere underskrevet erklæringen. Hvis folk skriver under i samme tempo som hidtil, vil antallet af underskrifter været steget med en håndfuld, mens du har læst denne artikel.

Organisationer og nobelpristagere i offensiven mod Trump

EMBO er langt fra den eneste organisation, som forsøger at råbe højt om, hvad det betyder for forskere og videnskaben, at Donald Trumps regering har nægtet alle med pas fra syv lande at rejse ind i USA fra 27. januar og 90 dage frem.

Jordens største almene videnskabsselskab AAAS opfordrer til samarbejde med Donald Trump og bemærker, at selskabet blev inddraget i beslutninger, der kunne påvirke videnskaben efter 11. september 2001.

»Vi anbefaler kraftigt en lignende diskussion med Trump-administrationen,« skriver AAAS-leder Rush Holt i en pressemeddelelse.

Den verdensomspændende American Geophysical Union (AGU) har udsendt en lignende erklæring (PDF) på vegne af sine 60.000 medlemmer.

Sideløbende har begge organisationer sammen med 162 andre organisationer og prominente universiteter som Harvard, Stanford og Yale underskrevet en opfordring til Trump om at trække sit forbud tilbage.

Oven i hatten har en lang række nobelpristagere og andre førende forskere stillet sig forrest i en protest mod Trumps forbud, som de mener diskriminerer, knuser familier og i øvrigt strider mod USA’s interesser. Indtil videre har over 27.000 underskrevet.

Hvis du vil læse flere overvejelser om, hvilke grænser kampen mod terrorister kan overskride, kan du læse videre i artiklen Kan Donald Trump genindføre tortur?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk