Troen på Djævelen har reddet folk fra sygdom
Tror du på djævelen Så kan du måske bedre undgå sygdomme

Vores tro på 'Djævelen' er udviklet som en måde at undgå sygdom, indikerer ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Vores tro på 'Djævelen' er udviklet som en måde at undgå sygdom, indikerer ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
31 oktober 2019

Da den sorte død spredte sig i Europa i det 14. århundrede, var det 'Djævelen' som fik skylden.

I store dele af historien har mennesket forklaret sygdomme med det overnaturlige, men det er aldrig lykkedes antropologer at finde bevis for, at troen på det overnaturlige kan medvirke til at mennesker bedre undgår sygdomme.

Men det kan en ny undersøgelse måske lave om på, skriver Science Alert.

Studiet, der er blevet offentliggjort i Proceedings of the Royal Society B, antyder, at 'moralsk vitalisme' - en tro på åndelige kræfter for godt og ondt - forstærker handlinger, der mindsker vores risiko for at blive smittet.

LÆS OGSÅ: Vores hjerners evne til mønstergenkendelse gør os modtagelige for overtro og varsler

Resultaterne viser, at troen på 'det gode' og 'det onde' kan forstærke handlinger, som er med til at holde smitten til et minimum.

Det kan altså siges at styrke vores 'adfærdsmæssige immunsystem', hvilket igen styrker troen på det - og sådan kan det få en selvforstærkende effekt.

»På denne måde kan overbevisninger om moralsk vitalisme repræsentere en psykologisk mekanisme, der giver en fordel i miljøer, der er kendetegnet ved en høj patogenbelastning (sygdomsfremkaldende mikroorganismer, red.),« skriver forskerne.

LÆS OGSÅ: Pest eller kolera - hvad er værst?

Forskerne har først analyseret adskillige undersøgelser, der tidligere har undersøgt, om en overnaturlig tro på det gode og det onde kunne reducere risikoen for at få en smitsom sygdom.

Derudover gennemførte de en multinational undersøgelse i 28 lande med lidt over 3.100 respondenter (universitetsstuderende), der skulle måle sammenhængen mellem moralsk vitalisme og adfærd, der hjælper med at undgå kontakt med sygdomsfremkaldende patogener.

Selvom forskerne fandt en sammenhæng mellem moralsk vitalisme og adfærd, der mindsker risikoen for smitsomme sygdomme, mener de dog ikke at troen på det overnaturlige kan erstatte det, som den moderne medicin har opnået, skriver Science Alert.

LÆS OGSÅ: Kan man både være 'hardcore' videnskabsmand og troende?

LÆS OGSÅ: Måneformørkelser gennem historien: Fra overtro til videnskab

clc

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.