Topforsker: Vi skal kun arbejde 25 timer om ugen
Vi skal blive ved med at arbejde, til vi fylder 80. Til gengæld skal vi kun arbejde 25 timer om ugen. Sådan lyder den forskningsbaserede vurdering fra lederen af et nyt Max-Planck Center i Danmark.

Det giver god mening, at unge arbejder noget mindre - for til gengæld at tage nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, når de bliver gamle, vurderer lederen af det nye Max-Planck Center i Danmark. (Foto: Colourbox)

Det giver god mening, at unge arbejder noget mindre - for til gengæld at tage nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, når de bliver gamle, vurderer lederen af det nye Max-Planck Center i Danmark. (Foto: Colourbox)

Når du er 20 år, vil du gerne have mere tid sammen med vennerne. Når du er 35 år, vil du gerne have mere tid sammen med dine børn. Og når du er 70 år, har du alt for meget tid.

Sådan er scenariet for rigtig mange mennesker i øjeblikket. Men der findes gode argumenter for, at det burde være anderledes – at vi burde skabe mere fritid i ungdommen og i stedet arbejde noget mere, når vi bliver ældre.

»Vi bliver ældre og ældre i Danmark. Børn, der er 10 år i dag, burde kunne arbejde, til de er 80 år. Til gengæld behøver de ikke arbejde mere end 25 timer om ugen, når de bliver voksne. Samfundsøkonomisk set hænger det fint sammen. Det vigtige er, at vi alle sammen leverer en vis portion arbejde – ikke hvornår i livet, vi leverer den.«

»I 1900-tallet lavede vi en omfordeling af pengene. Jeg tror, at den store omfordeling i det her århundrede vil blive af arbejdstiden,« siger professor James W. Vaupel, som fra i dag står i spidsen for et nyt forskningscenter på Syddansk Universitet.

Vi får en sundere alderdom

Det nye Max-Planck Odense Center skal forske i sammenhængen mellem aldring og samfund. Som international top-forsker har James W. Vaupel allerede forsket en del i det område.

Han konstaterer, at der er gode argumenter for, at vi fordeler arbejdstiden henover livet.

Fakta

Max O – som det nye center forkortes – er det første Max-Planck Center i Skandinavien.

Der findes i dag ni Max-Planck Centre fordelt over hele verden – blandt andet USA, Canada, Kina og Indien – og de er platforme for forskningssamarbejde på højeste niveau.

»Der er gode beviser for, at ældre, der arbejder på deltid, har bedre helbred, end dem der slet ikke arbejder og bare sidder derhjemme. At arbejde forbedrer nemlig din sundhed.«

»Både psykisk, fordi du får det godt af at være en aktiv del af samfundet. Og fysisk, fordi du bruger både hjernen og kroppen, når du er på arbejde,« siger James W. Vaupel om de sundhedsmæssige argumenter for at omlægge arbejdstiden.

Unge får bedre tid til børnene

Der er også gode medmenneskelige argumenter for, at vi smører vores arbejdstid ud over en større del af livet.

»Hovedargumentet er, at yngre mennesker på 20-30 år på den her måde får tid til at tage sig af deres børn, dyrke sport og andre vigtige ting, der giver dem et bedre liv.«

»Som det er i dag, knokler unge på med arbejdet, for at se frem til en lang pension. Men hvorfor ikke hive noget af pensionstiden frem i livet, så unge får mere fritid?« spørger James W. Vaupel.

Folk er sandsynligvis friske på idéen

Top-forskeren vurderer, at der er gode chancer for, at folk vil tage godt imod idéen.

Fakta

Biodemografi er forankret i epidemiologi og sundhed og kobles med evolutionsteorier, livshistorie, økologi og molekylær biologi.

De forskere, som arbejder i det nye center, vil derfor være fra forskningsfelter som demografi, evolutionsbiologi, epidemiologi, matematik og statistik.

Der er således både naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskere knyttet til centret.

»Vi ved, at ældre vil arbejde længere, hvis de er friske til det. Og det er mit gæt, at unge gerne vil arbejde mindre, når de er unge, for til gengæld at blive ved med at arbejde, når de bliver ældre.«

»Jeg vurderer, at mange vil foretrække et nyt system, i forhold til det vi har nu. Men det er noget af det, vi skal undersøge nærmere på det nye center,« siger James W. Vaupel.

Et forskningscenter i international klasse

Max-Planck-Selskabet i Tyskland er en af verdens mest anerkendte forskningsinstitutioner. Nu åbner det for første gang et center i Danmark. Det sker under pomp og pragt på Syddansk Universitet i dag.

’Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging’ skal forske i, hvordan aldring påvirker vores helbred og levetid.

Den nye forskningsdisciplin ’biodemografi’ er en hybrid mellem etablerede videnskaber som medicin, biologi og demografi. 

Disciplinen ser nærmere på sammenhænge mellem øget sundhed og levetid - og den kan være med til at forudsige de samfundsmæssige konsekvenser af, at vi bliver ældre.

Ansatte ved ’Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging’:

Professor James W. Vaupel
Professor Kaare Christensen
Professor Donald Canfield
Ulrich Steiner, lektor, Biologisk Institut (fra Tyskland)
Dalia Conde, adjunkt, Biologisk Institut (fra Mexico)
Owen Jones, adjunkt, Biologisk Institut (fra England)
Johan Dahlgren, adjunkt, Biologisk Institut (fra Sverige)
Daniel Levitis, adjunkt, Biologisk Institut (fra USA)
Paul Dunn, postdoc, Biologisk Institut (fra USA)
Venelina Sugareva, postdoc, Biologisk Institut (fra Bulgarien)
Josephine Goldstein, ph.d.-studerende (fra Tyskland)
Trifon Missov, adjunkt, Institut for Institut for Matematik og Datalogi (fra Bulgarien)
Fernando Colchero, adjunkt, Institut for Matematik og Datalogi (fra Mexico)
Vladimir Canudas Romo, lektor, Institut for Sundhedstjenesteforskning (fra Mexico)
Virginia Zarulli, postdoc, Institut for Sundhedstjenesteforskning (fra Italien)
Adam Lenart, postdoc, Institut for Sundhedstjenesteforskning (fra Ungarn)

Der rekrutteres yderligere 4-5 forskere I løbet af 2013.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk