Når du er 20 år, vil du gerne have mere tid sammen med vennerne. Når du er 35 år, vil du gerne have mere tid sammen med dine børn. Og når du er 70 år, har du alt for meget tid.
Sådan er scenariet for rigtig mange mennesker i øjeblikket. Men der findes gode argumenter for, at det burde være anderledes – at vi burde skabe mere fritid i ungdommen og i stedet arbejde noget mere, når vi bliver ældre.
»Vi bliver ældre og ældre i Danmark. Børn, der er 10 år i dag, burde kunne arbejde, til de er 80 år. Til gengæld behøver de ikke arbejde mere end 25 timer om ugen, når de bliver voksne. Samfundsøkonomisk set hænger det fint sammen. Det vigtige er, at vi alle sammen leverer en vis portion arbejde – ikke hvornår i livet, vi leverer den.«
»I 1900-tallet lavede vi en omfordeling af pengene. Jeg tror, at den store omfordeling i det her århundrede vil blive af arbejdstiden,« siger professor James W. Vaupel, som fra i dag står i spidsen for et nyt forskningscenter på Syddansk Universitet.
Vi får en sundere alderdom
Det nye Max-Planck Odense Center skal forske i sammenhængen mellem aldring og samfund. Som international top-forsker har James W. Vaupel allerede forsket en del i det område.
Han konstaterer, at der er gode argumenter for, at vi fordeler arbejdstiden henover livet.
Max O – som det nye center forkortes – er det første Max-Planck Center i Skandinavien.
Der findes i dag ni Max-Planck Centre fordelt over hele verden – blandt andet USA, Canada, Kina og Indien – og de er platforme for forskningssamarbejde på højeste niveau.
»Der er gode beviser for, at ældre, der arbejder på deltid, har bedre helbred, end dem der slet ikke arbejder og bare sidder derhjemme. At arbejde forbedrer nemlig din sundhed.«
»Både psykisk, fordi du får det godt af at være en aktiv del af samfundet. Og fysisk, fordi du bruger både hjernen og kroppen, når du er på arbejde,« siger James W. Vaupel om de sundhedsmæssige argumenter for at omlægge arbejdstiden.
Unge får bedre tid til børnene
Der er også gode medmenneskelige argumenter for, at vi smører vores arbejdstid ud over en større del af livet.
»Hovedargumentet er, at yngre mennesker på 20-30 år på den her måde får tid til at tage sig af deres børn, dyrke sport og andre vigtige ting, der giver dem et bedre liv.«
»Som det er i dag, knokler unge på med arbejdet, for at se frem til en lang pension. Men hvorfor ikke hive noget af pensionstiden frem i livet, så unge får mere fritid?« spørger James W. Vaupel.
Folk er sandsynligvis friske på idéen
Top-forskeren vurderer, at der er gode chancer for, at folk vil tage godt imod idéen.
Biodemografi er forankret i epidemiologi og sundhed og kobles med evolutionsteorier, livshistorie, økologi og molekylær biologi.
De forskere, som arbejder i det nye center, vil derfor være fra forskningsfelter som demografi, evolutionsbiologi, epidemiologi, matematik og statistik.
Der er således både naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskere knyttet til centret.
»Vi ved, at ældre vil arbejde længere, hvis de er friske til det. Og det er mit gæt, at unge gerne vil arbejde mindre, når de er unge, for til gengæld at blive ved med at arbejde, når de bliver ældre.«
»Jeg vurderer, at mange vil foretrække et nyt system, i forhold til det vi har nu. Men det er noget af det, vi skal undersøge nærmere på det nye center,« siger James W. Vaupel.
Et forskningscenter i international klasse
Max-Planck-Selskabet i Tyskland er en af verdens mest anerkendte forskningsinstitutioner. Nu åbner det for første gang et center i Danmark. Det sker under pomp og pragt på Syddansk Universitet i dag.
’Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging’ skal forske i, hvordan aldring påvirker vores helbred og levetid.
Den nye forskningsdisciplin ’biodemografi’ er en hybrid mellem etablerede videnskaber som medicin, biologi og demografi.
Disciplinen ser nærmere på sammenhænge mellem øget sundhed og levetid - og den kan være med til at forudsige de samfundsmæssige konsekvenser af, at vi bliver ældre.