Pik, patter og kønsåbninger er ikke det eneste tema på offentlige toiletdøre i Danmark.

Næste gang, du sidder på tønden, kan du være heldig at finde en unik form for sort humor, der ikke handler om sex.

»Det er en speciel form for sort humor, der er udbredt i Danmark,« siger Carsten Levisen, der er lektor i dansk på Roskilde Universitet (RUC).

På et af universitetets toiletter har han fundet et eksempel på den unikke form for humor. 

• På toiletdøren har A skrevet: »Anarki er orden uden magt«
   

• B svarer: »Anarki er hver mand for sig selv - prøv du at bygge et samfund med en flok mennesker, der alle synes, de selv er kongen«

• C: »Så, så venner«

• D: »I love cheese«

• E: »Alle der elsker ost + katte er med«

»Det giver ingen mening, og det er det, der er det sjove,« siger Carsten Levisen.

»En nogenlunde seriøs diskussion kommer til at handle om ost. Da en femte skriver ‘Alle, der elsker ost og katte, er med’, viser vedkommende, at han eller hun har forstået den særlige form for humor.«

Helt sort! Graffiti på et RUC-toilet, der starter med at handle om anarki, afsluttes med en kommentar om katte og ost. (Foto: Carsten Levisen)

Sort humor er ikke et dansk fænomen

Graffitien på døren er, hvad mange vil kalde 'helt sort'. Den er et eksempel på den særlige form for humor, mange danskere synes er sjov.  

Selve begrebet ‘sort humor’ kommer fra det franske ‘L’humour noir’ og det britiske ‘black humour’. Oprindeligt var det komik, hvor man griner af noget dystert eller grænseoverskridende som handicap, død, incest og sygdom.

Men i Danmark har sort humor med tiden fået en anden betydning, viser Carstens Levisens forskning.

»Mange danskere blander begrebet ‘sort humor’ sammen med ‘at tale sort’. De fleste forstår det som humor, der ikke giver mening, men som skaber sammenhold blandt dem, der forstår, at det er sjovt,« siger han.

Danske studerende ønskede 'god gnu'

Carsten Levisen er den første, der har forsket i, hvordan sort humor kommer til udtryk i Danmark, blandt andet på universitets toiletter, i samtaler og tegneserier. Her er et andet eksempel:

»Et hold studerende på RUC havde i forbindelse med et introduktionsforløb hængt billeder af en gnu op på væggen i et undervisningslokale. Hver dag startede de med at ønske hinanden ‘god gnu’.«

De danske studerende synes, at gnuen var sjov, men de udenlandske udvekslingsstuderende grinede ikke. De forstod simpelthen ikke humoren.

»Alle, undtagen de udvekslingsstuderende, forstod, at der ingen mening var med gnuen. De danske studerende kunne finde sammen om at grine af den, netop fordi den ikke gav mening,« siger Carsten Levisen.

En gruppe danske RUC-studerende lavede sorte jokes om en gnu. De udenlandske studerende syntes ikke, det var sjovt. (Foto: Shutterstock)

Humor kan være ekskluderende

Humor skaber sammenhold, forklarer Carsten Levisen. Men for dem, der ikke deler humoristisk sans med flertallet, kan jokes være ekskluderende.

Udenlandske studerende eller ansatte på en dansk arbejdsplads, der ikke forstår humoren, kan nemt komme til at føle sig udenfor.

»Vi tror, at alle forstår det, vi selv tager for givet, for eksempel vores humor. Men sådan er det ikke. Man griner af forskellige ting rundt omkring i verden,« siger Carsten Levisen.

Dansktalende bør være opmærksomme på, at ikke alle forstår, hvorfor de griner, og sprogskoler bør undervise de udenlandske studerende i dansk humor, foreslår han.

Sjov idé at undervise i dansk humor

Mette Møller fra København Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling er i gang med en ph.d. afhandling om politikeres brug af humor.

Hun er enig med Carsten Levisen i, at det kunne være en god idé at undervise nytilflyttere og udvekslingsstuderende i dansk humor.

»Det er en sjov idé, for hvis man er ny i et land, betyder det enormt meget, at man forstår humoren for at kunne føle sig som en del af fællesskabet,« siger Mette Møller.

Humor kan forene - og skabe skel

Humor er et tveægget sværd. Det kan både forene og skabe skel mellem mennesker, skrev den amerikanske retorikprofessor John C. Meyer i 2000 i en videnskabelig artikel om humors funktion. 

På en og samme tid kan humor skabe:

• Identifikation: Vi identificerer os med dem, vi deler humoristisk sans med.

• Differentiering: Humor skaber skel mellem os og de andre, der ikke griner af det samme som os. 

»Det, vi griner af, er noget, vi har tilfælles. Hvis man ikke forstår humoren, er man ekskluderet. Samtidig med, at der bliver skabt skel, bliver sammenholdet blandt dem, der griner, styrket,« siger Mette Møller.

Udlændinge forstår ikke absurditeten

Ligesom Carsten Levisen har Mette Møller lagt mærke til, at udlændinge kan have svært ved at forstå dansk humor.

For et par år siden var hun ude og holde oplæg for en gruppe udenlandske oversættere, som havde problemer med at oversætte dansk humor i litteratur.

»Især en særlig dansk form for underfundig ironi skabte problemer. Den absurditet, der nogle gange er i dansk humor, kan være svær at sætte ord på for en udenlandsk oversætter,« siger Mette Møller.

Danskere er ikke enestående

Danskere er selvfølgelig ikke de eneste, der har en særlig form for humor.   

Carsten Levisen har lavet feltarbejde på stillehavsøen Vanuatu. Der grinede folk af nogle andre ting end de fleste danskere, fortæller han.

»De har ikke sort humor, men de har en masse andre kategorier for at grine og narre hinanden. På Vanuatu griner man i lang tid, smider sig ned på gulvet og ruller rundt. Man griner ofte af hinandens ulykke på en måde, mange danskere nok vil synes er upassende og ond,« siger han.

Tegneserie er sort humor 

I sin analyse af den særlige danske form for sort humor, bruger Carsten Levisen, udover toiletgrafittien og de studerendes gnu-jokes, tegneserien Strid som eksempel:

Tegneseriestribe af Jacob Martin Strid. (Foto: Carsten Levisen) 

Striben et udtryk for sort humor, fordi der ikke er en meningsfuld forbindelse mellem den ukendte hund, en transformatorstation og aftensolen, forklarer Carsten Levisen i sin videnskabelige artikel, som endnu ikke er publiceret, men findes på databasen academia.edu.