To nye studier dokumenterer diskrimination mod indvandrere i Danmark
Børn med mellemøstlige navne har sværere ved at skifte skole, og kommunalpolitikere svarer sjældnere på e-mail fra borgere med anden etniske baggrund end dem selv, viser to nye studier fra Københavns Universitet.
muslim anden etnisk dansker diskrimination forskning

De to nye studier lægger sig oven i en bunke andre studier, der viser, at danske samfundsinstitutioner behandler danskere med mellemøstlig baggrund dårligere end etniske danskere. (Foto: Shutterstock)

De to nye studier lægger sig oven i en bunke andre studier, der viser, at danske samfundsinstitutioner behandler danskere med mellemøstlig baggrund dårligere end etniske danskere. (Foto: Shutterstock)

Findes diskrimination og strukturel racisme i Danmark? Spørgsmålet kan få sindene i kog på Christiansborg såvel som hjemme i de danske stuer og måske særligt foran computerskærmene. 

Det forskningsbaserede svar har længe været, at danskere med navne som Fatima og Mansour lever et liv med flere forhindringer end dem, der hedder Anna og Peter.

Nu understreger to nye studier fra Københavns Universitet, som danske medier har omtalt den seneste måned, at danskere med anden etnisk baggrund også oplever diskrimination både i forbindelse med skoleskift og i kontakten med kommunalpolitikerne. 

Begge forskningresultater, der udgives med tre ugers mellemrum i tidsskriftet American Political Science Review, har brugt en metode, hvor mail sendes ud til politikere eller institutioner underskrevet med enten dansk-klingende eller mellemøstlige navne.

Din kommunalpolitiker svarer dig oftest, hvis I deler etnicitet

I det ene studie, der ifølge Berlingske bliver publiceret denne uge, sendte forskere fra Københavns Universitet en mail ud til næsten alle 2.395 kommunalpolitikere i Danmark med spørgsmålet: 

»Siden sidste valg har jeg fået ny adresse, og jeg ved ikke, om jeg skal stemme ved samme valgsted. Kan du oplyse mig om, hvor jeg kan søge information om det?«

Afsenderen var underskrevet med et mellemøstligt navn såsom Mansour eller etnisk dansk navn som Anna. 

Af studiet fremgår det, at kommunalpolitikere oftere svarer på borgerhenvendelser, hvis de deler etnicitet med dem, der skriver mailen. Det gælder både for etnisk-danske politikere og dem med anden baggrund, skriver Berlingske.

63 procent af henvendelserne blev besvaret i alt. Vælgere med mellemøstlige navne fik 17 procentpoint færre svar end dem med danske, hvis kommunalpolitikeren var etnisk dansk. Men kommunalpolitikere med anden etnisk baggrund gav 20 procentpoint færre svar på de mails, der så ud til at komme fra etnisk danske borgere. 

Forskerne fandt også ud af, at indvandrerkritiske politikere besvarede færre mails fra personer med mellemøstlige navne. 

For Radikale Venstres kommunalpolitikere svarede etniske danskere og minoriteter stort set lige meget, mens politikere fra Dansk Folkeparti svarede mellemøstlige personer 41,9 procentpoint mindre end etniske danskere.

Socialdemokratiet, Venstre og Konservative ligger i midten med en svarprocent, der er mellem 12,9 og 18,5 procentpoint lavere for minoriter, skriver Berlingske.

»De partier, der er mere positivt indstillede over for indvandrere, er mere tilbøjelige til at svare vælgere med mellemøstlig baggrund. Det er måske ikke så overraskende,« siger professor Peter Thisted Dinesen til Berlingske.

»Mere slående er det, at kandidater inden for samme parti svarer forskelligt, således at de, der er mere restriktivt indstillede over for flygtninge og integration, svarer sjældnere end partifæller, som er mere positivt indstillede,« siger professoren, der er hovedforfatter på studiet og er tilknyttet Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Det er godt at hedde Peter, hvis dit barn skal skifte skole

Det andet forskningsresultat, som DR har beskrevet, peger på, at borgere med mellemøstlig baggrund også oplever forskelsbehandling i forbindelse med skoleskift. 

Mistrives et barn i skolen, er det nemmere at skifte til en anden, hvis faren har et dansk-klingende navn fremfor et mellemøstligt, viser studiet, som Københavns Universitet også står bag.

Forskerne sendte enslydende mails ud til mere end 1.698 danske folke- og privatskoler for at bede om et skoleskift. I 15 procent af tilfældene fik faren med navnet ’Mohammed’ et ja, mens skolerne i 25 procent af tilfældene var positivt stemte overfor skiftet, hvis afsenderen på mailen hed Peter, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse om studiet, der ledes af Professor MSO Asmus Leth Olsen.  

Tallene taler et tydeligt sprog, mener forskerne bag.

»Vi ser dette som udtryk for diskrimination, det vil sige forskelsbehandling, som bevirker, at minoritetspersoner med muslimsk baggrund får en ringere behandling end majoritetsdanskere uden et sagligt grundlag,« skriver forskerne i pressemeddelelsen. 

Det kan medføre, at nogle børn helt undlader at komme i skole, hvis de mistrives og ikke får mulighed for at skifte, siger professor Line Lerche Mørck til DR. Hun er ikke tilknyttet undersøgelsen, men forsker ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Hun forklarer, at det kan være et endnu større problem for børn med mellemøstlig baggrund end danske, fordi dokumenteret diskrimination i forvejen gør vejen gennem uddannelsessystemet sværere.

»Den måde, vi har skruet det danske samfund sammen på, gør, at det kan være katastrofalt i forhold til ens videre uddannelse, hvis man misser skolen – måske særligt, hvis man som dansker med et muslimsk navn skal kæmpe ekstra hårdt for en praktikplads eller lignende,« siger hun til DR.

Diskriminationen i de danske folkeskoler mod børn med mellemøstlig baggrund har tidligere været dokumenteret i andre studier, som du kan læse om her: Folkeskolelærere diskriminerer drenge med mellemøstlige navne og Lærere stoppede med at diskriminere Yousef, da de fik mindre arbejdsbyrde.

Forsker: Strukturel racisme findes i Danmark

Videnskab.dk har tidligere talt med to kulturforskere i forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne i USA og herhjemme. Fra dem er svaret på spørgsmålet om, hvorvidt der findes struktural racisme herhjemme et klokkeklart 'ja'. 

»For mig er det et absurd spørgsmål, hvorvidt der findes strukturel racisme i Danmark,« sagde Mira Skadegård, der forsker i strukturel diskrimination og er postdoc ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. 

Skadegård forklarer, at strukturel racisme ofte findes i det skjulte. Den kommer som regel først til syne, når forskere begynder at lede efter den.

»Racisme er uløseligt forbundet med diskrimination, og jeg ser racisme som et underbegreb under diskrimination,« forklarer Mira Skadegård i artiklen.

Strukturel racisme findes i vores sprog, i vores kulturelle forståelser og glider herfra ind i vores samfundsinstitutioner såsom altså grundskolen og kommunalpolitiken, mener kulturforskeren.

»Diskrimination hænger så også uløseligt sammen med magt og hierarkier, for hvis der ikke fandtes magt og hierarkier, ville der ikke være nogen at diskriminere,« tilføjer Mira Skadegård.

Du kan se en liste over tidligere forskning, der peger på strukturel racisme mod danskere med mellemøstlig baggrund i boksen herunder og læse mere i artiklen Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark?

Øvrig forskning, som dokumenterer strukturel racisme i Danmark

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk