Tjernobyl bør bruges til oplysning
Området omkring det eksploderede kernekraftværk Tjernobyl skal omdannes til et monument, der kan tiltrække turister til det forladte område, mener designingeniører.

Atomkraftværket Tjernobyl eksploderede den 26. april 1986. (Foto: Ben Fairless)

Atomkraftværket Tjernobyl eksploderede den 26. april 1986. (Foto: Ben Fairless)

24 år efter at en reaktor-eksplosion i kernekraftværket Tjernobyl i Ukraine sendte radioaktivt affald ud over store dele af Europa, er området mål for stadig flere nysgerrige og videbegærlige turisters besøg.

Derfor foreslår nyuddannede designingeniører fra Aalborg Universitet, at den evakuerede by ved værket omdannes til et mere oplysende monument over verdens største menneskeskabte katastrofe.

»Vi véd godt, at det er kontroversielt at omdanne hjemstedet for en stor menneskelig tragedie til en turistdestination,« fortæller Daniel Bejtrup, som sammen med Dina Brændstrup lancerer forslaget i et meget rost afgangsprojekt, belønnet med topkarakteren 12 på civilingeniøruddannelsen i Urban Design på Aalborg Universitets Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi.

»Men stedet tiltrækker i forvejen omkring 8.000 besøgende om året, og det tal forventes at stige i de kommende år, i takt med at radioaktiviteten daler. Når turister alligevel besøger området, er det vigtigt at de rejser derfra med en større forståelse af konsekvenserne af en atomkatastrofe,« påpeger han.

Flot, uhyggeligt, tomt

Fakta

VIDSTE DU

Før ulykken havde byen Tjernobyl 14.000 indbyggere.

I dag har den ca. 500.

De to har som led i projektet selv besøgt Tjernobyl-området og den forladte by Pripyat, hvor 50.000 mennesker blev evakueret i en 30 kilometers sikkerhedszone.

»Det var fantastisk spændende at få mulighed for at tage dertil og opleve stedet, stilheden og atmosfæren.«

»Både det flotte, det uhyggelige, det anderledes og det tomme. Vi har på en måde været vores egen målgruppe, fordi vi også oplevede Tjernobyl og Pripyat for første gang, og vi har brugt vores egne registreringer, analyser og oplevelser til at skabe vores forslag,« forklarer Dina Brændstrup.

Syv forslag til attraktioner

Resultatet er syv meget konkrete anbefalinger til "attraktioner", som med udgangspunk i de eksisterende bygninger og miljøer kan forstærke oplevelsen af et besøg i spøgelsesbyen:

Købmanden i byen Tjernobyl er ligesom stort set hele byen forladt. (Foto: Matti Paavonen)

Et udsigtstårn, hvor en meget speciel trappekonstruktion snor sig omkring og op gennem en 16-etagers boligblok. På vejen op vil besøgende både få et glimt af forladte lejligheder og et enestående vue ud over området, hvor naturen lidt efter lidt har ædt sig ind på den forladte by. En tidsboulevard, som udnytter byens gamle hovedgade til at illustrere udviklingen fra et velplejet befolket hovedstrøg til et forladt og tilgroet vildnis. Et hotel med overnatningsmulighed for et begrænset antal gæster, som til gengæld vil opleve den ekstreme ensomhed, stilhed og isolation, i takt med at natten falder på. En lysende væg med 50.000 kugler, som via lys og lyd anskueliggør masse-evakueringens enorme omfang. Installationen vil visualisere det skiftende radioaktive niveau, og vise hvordan forskellige materialer som cement, jord og mos absorberer de forskellige grader af stråling. En udhulet ni-etagers bygning i tilknytning til udsigtstårnet, hvor fraværet af indre vægge og gulve tvinger de besøgende til at bruge fantasien, når de skal forestille sig livet i bygningen før katastrofen. En boligblok forsynet med en smal udskåret sprække, som giver et afgrænset og nysgerrigheds-fremkaldende kig ind i efterladte lejligheder og miljøer. En installation med "nukleare træer" i en tidligere offentlig bygning, som skal vise ulykkens miljømæssige konsekvenser for byen og området.

Lavere stråling og øget turisme

Strålingen i området er stadig høj, men det er ikke farligt for mennesker at opholde sig der i kortere perioder. En enkelts dags ophold udsætter gæster for nogenlunde samme mængde stråling som en transatlantisk flyvning, og en forbedret indkapsling af den berygtede reaktor 4 skal i de kommende år reducere strålingen yderligere. Det ventes at øge interessen for at se stedet.

Ambitionen med de danske ingeniørers forandringsforslag er ikke at gøre Tjernobyl til et mål for masseturisme, og det er under alle omstændigheder svært at vurdere deres tiltrækningskraft på internationale rejsende.

»Pripyat skal ikke omdannes til en forlystelsespark, og målet for den nye udvikling i området skal ikke være at tilfredsstille og tiltrække turister, hvis eneste mål er at krydse byen af på deres to-do liste, inden de forlader området med et nyt trofæ i jagten på ekstrem turisme.«

»Men den type gæster vil naturligvis også være velkomne, og forhåbentlig vil den forstærkede oplevelse provokere dem til at reflektere over rummet, atmosfæren og situationen omkring dem,« siger Dina Brændstrup.

Rejser moralske og etiske spørgsmål

En del af de besøgende, som søger om tilladelse til at besøge den radioaktive zone, kommer fra de familier, som i sin tid blev evakueret. Planen om at gøre deres hjemstavn og private hjem til udstillingsobjekter har givet anledning til moralske overvejelser hos Dina Brændstrup og Daniel Bejtrup.

»Det rejser nogle moralske og etiske spørgsmål. Er det en følelseskold udnyttelse at bruge sensationen til at fremkalde følelser, tanker og reflektioner? Udnytter vi tragedien og de mennesker der blev ramt af den, til at skabe et teatralsk show?« siger Daniel Bejtrup.

»Vi kan godt se de kontroversielle aspekter ved at vælge at fremvise de private hjem elendigheden, som knytter sig til dem. Men vi mener ikke, at vores forslag overskrider grænsen, fordi formålet netop er at få fortalt historien og få oplyst fremtidige generationer om katastrofens eftervirkninger,« siger han.

De to studerendes rejse til Tjernobyl er blevet støttet økonomisk af Aalborg Universitet, og deres projekt, som endte med at få karakteren 12, indgår også i den udstilling af afgangsprojekter fra Arkitektur & Design, som frem til midten af september kan ses i Utzon Center i Aalborg.

Lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk