Tilfældigheder på stemmesedlen er med til at afgøre valget
Politikere får flere stemmer, hvis de står øverst på stemmesedlen til kommunalvalget. Selv en tilfældig placering øverst i anden kolonne giver ekstra stemmer, viser ny forskning.
kommunalvalg stemmeseddel valgsystem valgforskning

En kandidat, som står øverst i anden kolonne på en stemmeseddel, får en »gratis gevinst« i form af fire procent ekstra personlige stemmer, viser forskning. (Foto: ©Villy Fink Isaksen)

Der er ekstra god chance for få succes til kommunalvalget, hvis en politiker står i øverste række på stemmesedlen.

Dermed kan en tilfældig placering på stemmesedlen være med til at afgøre, om en politiker bliver valgt ind i byrådet eller ej, viser en nyere dansk undersøgelse.

I undersøgelsen har forskerne set på kommunale stemmesedler, hvor partiernes kandidater er oplistet i flere kolonner. Studiet viser, at alene ved at blive tilfældigt placeret øverst i anden kolonne på stemmesedlen, kan en politiker høste ekstra stemmer.

»Vi kan se, at det giver en ret stor gevinst for en kandidat. En placering øverst i anden kolonne giver i gennemsnit tre-fire procent ekstra personlige stemmer. Det lyder måske ikke af så meget, men i kommunalpolitik kan det sagtens være afgørende for, om du bliver valgt eller ej,« siger Jens Blom-Hansen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Rækkefølge på stemmesedlen

Hvert parti i den enkelte kommune kan selv bestemme rækkefølgen af sine kandidater på stemmesedlen.

Nogle partier placerer sine topkandidater øverst på stemmesedlen - andre sætter blot kandidaterne i alfabetisk rækkefølge.

Uanset hvad har partierne ikke indflydelse på, hvem der kommer øverst i anden eller tredje kolonne på stemmesedlen.

Antallet af kolonner er nemlig ikke kendt, når partierne indleverer deres kandidatlister - det afhænger bl.a. af det samlede antal kandidater på stemmesedlen, og hvordan kommunen layouter sedlen.

Kilde: Jens Blom-Hansen

Kandidater får en »gratis gevinst«

Politikere og valgforskere har længe været klar over, at kandidater øverst på stemmesedlen høster flere stemmer end partiets øvrige kandidater længere nede ad listen. I de lokale partiforeninger kan der derfor være kamp om rækkefølgen på stemmesedlen, og ofte bliver topkandidaterne placeret allerførst på stemmesedlen.

Når det gælder næste kolonne på stemmesedlen, har politikere og partier imidlertid ikke indflydelse på, hvem der kommer til at stå øverst.

Det betyder, at det nye studie »med stor sikkerhed« kan påvise, at rækkefølgen på stemmesedlen rent faktisk har betydning for antallet af personlige stemmer, siger kommunalforsker Kurt Houlberg.

»De viser helt tydeligt, at det ikke er ligegyldigt, hvor man står på stemmesedlen. Normalt tænker vi, at antallet af personlige stemmer er et udtryk for, om man har ført en god valgkamp og har nogle gode mærkesager, som rammer borgernes ønsker. Men studiet viser, at nogle kandidater får en gratis gevinst af at stå øverst på stemmesedlen,« siger Kurt Houlberg, som er professor ved det Nationale Forsknings- og analysecenter for Viden og Velfærd, men ikke har været en del af det nye studie.

Svært at måle effekten af rækkefølgen

Hidtil har forskere netop haft svært ved at undersøge, hvor stor gevinsten er ved at stå i toppen af stemmesedlen. Ifølge Jens Blom-Hansen kan det nemlig have flere årsager, når de øverste kandidater høster ekstra mange personlige stemmer. Herunder:

  • Kendis-effekten: »Ofte sørger partierne for, at navnet øverst på listen er deres borgmesterkandidat. Borgmesterkandidaten er typisk et kendt navn i lokalområdet, og derfor får topkandidaten også flere stemmer,« forklarer Jens Blom-Hansen.
  • Positionseffekten: »Vi ved både fra Danmark og udlandet, at det har betydning, hvilken position man får på stemmesedlen. Også selvom positionen bare er tilfældig. Det er den rene effekt af selve positionen på stemmesedlen, vi gerne vil måle på i studiet.«
    kommunalvalg stemmeseddel valgsystem valgforskning

    Studiet bygger på analyser af stemmesedler fra kommunalvalget i 2013. Nogle partier prioriterer rækkefølgen af deres kandidater, mens andre f.eks. sætter dem i alfabetisk rækkefølge. (Illustration fra studiet)

»Metodemæssigt kan det være utrolig svært at adskille de to effekter fra hinanden. For hvis en konkret kandidat får ekstra mange stemmer, skyldes det så, at vedkommende er kendt, eller skyldes det i højere grad positionseffekten? Det er metodisk meget vanskeligt at måle. Derfor fandt vi på en alternativ løsning ved at se på de næste kolonner på stemmesedlen,« forklarer Jens Blom-Hansen.

Han tilføjer, at når de enkelte partier skal melde kandidater ind til valget, ved de ikke på forhånd, hvor mange kolonner stemmesedlen vil blive inddelt i. Det afhænger blandt andet af, hvor mange kandidater der i alt kommer til at være på stemmesedlen.

»Derfor er det tilfældigt, hvem der står øverst i anden kolonne, og det betyder, at vi kan få et indtryk af, hvor stor positionseffekten er i sig selv,« siger Jens Blom-Hansen.

Er det et problem?

Flere andre valgforskere roser forskerne fra Aarhus Universitet for at have udført et »nytænkende,« »innovativt« og »velgennemført« studie. Eneste mangel er ifølge professor Kurt Houlberg, at studiets metode ikke giver indblik i, hvor meget det betyder for kandidaterne at stå allerøverst i første kolonne på stemmesedlen.

Data fra virkeligheden

Det nye studie bygger på analyser af samtlige stemmesedler fra kommunalvalget i 2013.

Cirka halvdelen af stemmesedlerne havde mere end én kolonne.

En placering øverst i anden kolonne gav gennemsnitligt fire procent ekstra stemmer.

En placering øverst i tredje, fjerde og femte kolonne gav også en positiv effekt på stemmetallet, men effekten var svagere og ikke stabil, bl.a. fordi der er meget få stemmesedler med flere end to kolonner.

Kilde: Jens Blom-Hansen

»Studiet siger ikke noget om det, som formentlig er allervigtigst – nemlig at stå allerførst på stemmesedlen. Man må alt andet lige antage, at der er en endnu større fordel at stå øverst i første kolonne. Men det er ikke tilfældigt, hvem der står først, og derfor kan studiet desværre ikke sige, hvor stor effekten er der,« siger Kurt Houlberg.

Uanset hvad har forskerne dokumenteret, at positionseffekten spiller en rolle i danske kommunalvalg. Så næste spørgsmål er, om det er et problem? Og hvad man kan gøre ved det?

»Det har ikke været vores ærinde at vurdere om det er et problem. Men man kan selvfølgelig godt diskutere, om det er rimeligt, at en tilfældig placering på stemmesedlen kan være med til at afgøre, om du bliver valgt eller ej,« siger Jens Blom Hansen.

To forslag til løsninger

Han tilføjer, at hvis politikerne ønsker at lave en mere fair fordeling af positionseffekten – sådan at flere kandidater får gevinsten ved at stå øverst – kan de eventuelt vende blikket mod USA.

»Mange steder i USA synes man, at det er urimeligt, at rækkefølgen har betydning. Derfor lader man kandidaterne rotere på stemmesedlerne, så det bliver mere tilfældigt fordelt, hvem der får glæde af at stå øverst. Men hvis vi gør det samme herhjemme, vil det være en meget radikal ændring af måden, vi afholder valg på,« siger Jens Blom-Hansen.

En anden og mindre radikal løsning kan være at lade partierne få indflydelse på, hvilke kandidater der kommer til at stå øverst i anden kolonne.

»Det vil være den enkleste måde, hvis man ønsker at gøre noget ved problemet. På den måde kan man internt i partiet bestemme, hvem der skal have glæde af at stå øverst. Men det vil kræve, at man på forhånd ved, hvor mange kolonner stemmesedlen bliver inddelt i,« siger Jens Blom-Hansen.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Electoral Studies.

Ros fra andre forskere til metoden

Fra andre valgforskere er der stor ros til forskernes metode til at undersøge valgfænomenet.

»Det er en meget snedig måde at undersøge, om rækkefølgen på stemmesedlen har en effekt. I andre studier kan det være svært at adskille, om det er en kandidats kvalitet, som betyder noget, eller om det er effekten af, at man står nummer 1 eller nummer 10 på listen. Derfor er studiet innovativt rent metodisk,« siger Christian Elmelund-Præstekær, som er institutleder på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og ikke har været med til studiet.

Professor Kurt Houlberg roser også forskernes metode for at være kreativ og nytænkende.

»Eksperimentet er virkelig godt udtænkt og designet. Det betyder, at de kan udtale sig med meget stor sikkerhed om de kausale forhold. Det vil sige, at det er fordi man står øverst i en kolonne, at man får flere stemmer end de andre, der står nederst i en kolonne,« siger Kurt Houlberg, som heller ikke har været med til at lave studiet.