Tidligt hashmisbrug kan forstyrre hjernens udvikling
Unge, der ryger for meget hash, har større risiko for hjerneskader end andre unge. Amerikanske forskere påviser sammenhæng mellem massiv hashrygning og skader i teenage-hjernen.

Ifølge et hold amerikanske forskere er der sammenhæng mellem massiv hashrygning i teenageårene, og skader på de dele af hjernen der udvikles i samme periode. (Foto: Colourbox )

Ifølge et hold amerikanske forskere er der sammenhæng mellem massiv hashrygning i teenageårene, og skader på de dele af hjernen der udvikles i samme periode. (Foto: Colourbox )

Diagnosen ungdomssløvsind har fået en ny betydning. Ny forskning viser nemlig, at unge, der ryger meget hash, har større risiko end andre unge for forstyrrelser i hjernens udvikling. Forstyrrelser, der især svækker hjernens funktionshastighed.

»Vores undersøgelser viser, at tungt forbrug af cannabis er forbundet med skader i de områder af hjernen der er forbundet med hukommelse, opmærksomhed, beslutningstagning, sprog og funktionsevner,« fortæller projektets leder, ph.d. Manzar Ashtari fra Radiologisk Afdeling ved Børnehospitalet i Philadelphia, USA i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen, som er offentliggjort i Journal of Psychiatric Research, er foretaget på grundlag af sammenligninger mellem hjernescanninger af 14 unge mænd fra et behandlingscenter for stofmisbrugere i staten New York, og en kontrolgruppe på 14 jævnaldrende, sunde mænd. Alle havde en gennemsnitsalder på 19.

De 14 mænd fra behandlingscenteret havde i gennemsnit røget hash fra de var 13 til de var 18, og næsten seks joints om dagen i det sidste år, inden de stoppede.

Nedsætter hjernens funktionshastighed

Forskerne har brugt en hjernescanningsmetode ved navn DTI (Diffusion Tensor Imaging), som måler vands bevægelse i hjernevæv, til at skabe digitale billeder af hjernerne.

»De abnormale mønstre for vandgennemstrømning vi fandt i hos de tidligere misbrugere tyder på, at der er sket skade eller ophold i udviklingen af myelinskeden, som omgiver hjernecellernes udløbere,« fortæller Ashtari.

Myelinskeder beskytter hjernecellers udløbere på samme måde, som insulationsgummi på en elektrisk ledning. Fungerer den ikke ordentligt, kan det nedsætte informationshastigheden mellem hjernens forskellige dele, og påvirke dens kognitive funktioner.

Resultater langt fra endegyldige

Ashtari understreger,

at resultaterne er foreløbige,

at flere af de 14 undersøgte tidligere misbrugere også havde været alkoholmisbrugere, samt

at det er muligt at hjerneabnormaliteterne på forhånd har disponeret forsøgspersonerne til afhængighed af stoffer, frem for at være en effekt af den.

Overlæge Peter Ege fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune opfordrer også til at slå koldt vand i blodet over undersøgelsen:

Schweiziske forskere har fastslået, at antallet af aftener om ugen, unge går i byen med vennerne, har betydning for deres hash-vaner. (Foto: Colourbox )

»Resultaterne er gennemført på et meget lille materiale, og er åbent for mange fortolkninger,« kommenterer han, men tilføjer:

»Fundene understøtter den bekymring, man under alle omstædigheder skal have i forhold til meget unge, der ryger så meget. Massiv hashrygning i så ung en alder er under alle omstændigheder ødelæggende for den psykosociale udvikling, og måske også for den cerebrale udvikling,« siger Peter Ege.

Byture med vennerne har betydning for hashrygning

En anden, og langt større, ny undersøgelse har dog resulteret i mere endegyldige resultater i spørgsmålet om sammenhængen mellem unges sociale vaner og forbrug af hash.

Forskere fra det schweiziske Institut for forebyggelse af Alkohol- og Narkoproblemer med Emanuel Kuntsche i spidsen har gennem analyser af ikke mindre end 93.297 15-åriges adfærd over en fireårig periode fundet en forbindelse mellem unges forbrug af hash, og antallet af aftener ugen, hvor de går i byen med deres venner.

»Jo oftere unge gik i byen med deres venner om aftenen, jo større var sandsynligheden for at de røg hash,« skriver forskerne. Forandringer i den gennemsnitlige hyppighed af byture var stærkt forbundet med forandringer i hashforbruget.

Undersøgelsen, som spænder over unge fra 31 lande i primært Europa og Sydamerika, viser samtidig, at der i langt de fleste lande er sket en generel nedgang i antallet af unges byture og hashmisbrug over den fireårige periode fra 2002 til 2006.

Undersøgelsen er offentliggjort i februarudgaven af 'Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine', og her benytter tidsskriftets redaktører lejligheden til at advare imod, at bruge forskningsresultaterne som undskyldning for at afholde unge fra social omgang med jævnaldrende.

»En vigtig del af ungdommen er at udforske og danne nye venskaber, få oplevelser der knytter sammen og finde fristeder med venner væk fra voksnes overvågning.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk