Test: Hvor god er du til norsk og svensk?
En hollandsk forskergruppe er i færd med at undersøge, hvor gode europæerne er til at forstå sprog fra deres nabolande. Tag testen – og hjælp forskerne med deres undersøgelse.

En hollandsk forskergruppe undersøger, hvor gode europæerne er til at forstå beslægtede sprog såsom dansk, norsk og svensk. (Foto: Colourbox)

En hollandsk forskergruppe undersøger, hvor gode europæerne er til at forstå beslægtede sprog såsom dansk, norsk og svensk. (Foto: Colourbox)

Danskere, nordmænd og svenskere kan bruge deres eget modersmål, når de kommunikerer på tværs af landegrænserne.

Men hvor godt forstår vi egentlig sproget i vores nabolande?

En hollandsk forskergruppe er i færd med at undersøge europæernes evner til at forstå beslægtede sprog.

For at få kortlagt vores sprogevner har forskerne udviklet et online sprogspil, som tester, hvor gode forsøgspersonerne er til at forstå sprog, som er nært beslægtede med deres eget modersmål.

Forsker: Erstat engelsk med dit modersmål

Det er forskergruppen MICReLa (Mutual Intelligibility of Closely Related Languages) fra Groningen Universitet, som står bag undersøgelsen, og de hollandske forskere opfordrer alle Videnskab.dk's læsere til at deltage i undersøgelsen.

»Når europæere mødes, taler de ofte engelsk med hinanden. Men mange europæere er ikke særligt gode til at tale engelsk. Det kan nogle gange give forståelsesproblemer. For eksempel i situationer, hvor europæere skal handle med hinanden, kan det være meget problematisk, hvis én eller flere af samtalepartnerne ikke kan udtrykke sig tilstrækkeligt godt på engelsk,« skriver den hollandske ph.d.-studerende Femke Swarte til Videnskab.dk.

Femke Swarte og hendes forskningskolleger undersøger derfor mulighederne for, at samtaler på tværs af landegrænser kan foregå på samtaleparternes egne modersmål.

»Dette er muligt, når begge sprog er nært beslægtede. Fordelen ved denne måde at kommunikere på er, at man kun skal fokusere på at forstå samtalepartneren og samtidig kan udtrykke sig på sit modersmål,« mener Femke Swarte.

Testen tager 5-10 minutter

Ifølge Femke Swarte tager det kun 5-10 minutter at spille sprogspillet, og på den måde får man testet, hvor god man er til at forstå nært beslægtede sprog.

I Holland har mere end 6.000 mennesker deltaget i sprogspillet inden for de seneste dage, og de hollandske forskere håber nu også på at få mange skandinavere til at tage testen.

Så hvis du vil teste dine egne sprogevner – og samtidig hjælpe forskerne med deres undersøgelse – så klik dig ind på undersøgelsen her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk