Teori: Jættestuer var stenalderfolkets kalender
Stenalderens jættestuer i Europa blev bygget, så man kunne se fuldmåner fra dem. På den måde kunne de bruges som kalender, mener dansk astronom.

Jættestuer har sandsynligvis fungeret som en kalender for stenalderfolk. Sammen med fuldmånen kan jættestuernes indgange nemlig fortælle, hvilken tid på året, vi befinder os i. (Foto: Malene Thyssen, 2004)

Jættestuer har sandsynligvis fungeret som en kalender for stenalderfolk. Sammen med fuldmånen kan jættestuernes indgange nemlig fortælle, hvilken tid på året, vi befinder os i. (Foto: Malene Thyssen, 2004)

Når fuldmånen stod på himlen, begav stenalderens bønder sig ind i jættestuerne. Hulerne af sten og jord fungerede nemlig – sammen med Månens stråler – som kalendere, der kunne fortælle, om det var tid til at høste eller så.

Stenaldermenneskerne havde nemlig placeret jættestuerne i retninger, så fuldmånen kunne skinne ind ad deres indgange. Men vel at mærke skinnede fuldmånen ind ad forskellige jættestuer, alt efter hvilket tidspunkt på året, man befandt sig.

På den måde kunne stenaldermenneskerne vide hvornår de skulle afholde et ritual der passede til årstiden – til såning eller høst, alt efter hvilke jættestuer, der blev oplyst. Sådan har det sandsynligvis været, hvis man skal tro cand.scient. og astronom Claus Clausen, der er manden bag den opsigtsvækkende teori

»For 6.000 år siden skete der et dramatisk vendepunkt i historien. Pludselig opstod bondekulturen. Det skete kun, fordi der fandtes en teknik – en form for kalender – der kunne fortælle, hvornår det var tid til at afholde ritualer i forbindelse med såning og høst. Det tyder på, at stenaldermenneskerne beherskede en sådan teknik ved hjælp af jættestuerne,« siger Claus Clausen.

Opdagelsen gælder også for andre lande

At fuldmånen og jættestuerne tilsammen fungerede som en slags kalender, er stadig kun en teori. Men internationale forskere i stenalderens kultur har lagt mærke til den danske opdagelse – og sagt god for, at den sandsynligvis holder vand.

»Jeg har prøvet det her af på jættestuer i andre lande – Sverige, Frankrig og Portugal. Og teorien holdt i forhold til over 90 procent af de undersøgte jættestuer dér,« fortæller Claus Clausen.

På konferencen for ‘SEAC - European Society for Astronomy in Culture’ 2011 fremlagde Claus Clausen sin teori som arbejdspapir.

Jættestuer er bygget efter måne-vinkler

Det store gennembrud i Claus Clausens arbejde kom, da det gik op for ham, at fuldmånen seks gange om året står op i de samme tre vinkler i horisonten år efter år. Og at langt, langt de fleste jættestuer er bygget med indgange i lige præcis de vinkler.

Fakta

Claus Clausen kom på sporet af sin opdagelse, fordi han pludselig så en sammenhæng mellem måneformørkelser og jættestuer.

Han opdagede, at jættestuernes indgange peger i retning af fuldmåneopgange, der sker umiddelbart før en måneformørkelse.

’Kalenderen’ fortæller derfor også, hvornår der kommer en måneformørkelse. Specielt, når de finder sted om foråret, tidlig sommer, sensommer og om efteråret. De fleste ’formørkelsesfuldmåner’ er nemlig sammenfaldende med omkring 25 procent af de fuldmåner, kalenderen udpeger.

Læs mere i artiklen: Stenaldermennesker var måske forud for deres tid

I horisonten står fuldmånen op i:

Retning omkring 80 grader:

  • I februar/marts (når vinteren er slut)
  • I september/oktober (når det er efterår)

Retning omkring 100 grader:

  • I marts/april (når det er forår og tid til at så marken)
  • I august/september (når sommeren er slut, og det er tid til at høste)

Retning omkring 120 grader:

  • I april/maj (når sommeren begynder)
  • I juli/august (når sommeren har været på sit højeste)

»De har anlagt jættestuerne i retning af de steder i horisonten, hvor der var størst sandsynlighed for, at der ville stå en fuldmåne op,« konstaterer Claus Clausen.

År efter år har stenaldermenneskerne derefter vidst, i hvilke perioder de skulle afholde ritualer – simpelthen ved at se, om fuldmånen skinnede ind i deres jættestuer. Ritualerne ved vi har fundet sted omkring jættestuer og stendysser. Om det vidner knuste krukker, som arkæologer har fundet.

Claus Clausens teori er blevet nedfældet i en række artikler, der i øjeblikket bliver vurderet af kollegaer, før de kan publiceres i et tidsskrift – den såkaldte peer-review-proces. 

Det såkaldte ’cross-over'-fænomen bragte Claus Clausen på sporet af sammenhængen mellem fuldmåner og vinklen på jættestuer. Cross-over er, når solen og fuldmånen på samme dag går hen over himlen – et opsigtsvækkende fænomen, der finder sted to gange om året: ved efterårsfuldmåne og forårsfuldmåne. I forbindelse med cross-over står fuldmånen altid i de samme retninger. De retninger, som stenalderfolkene byggede deres jættestuer i. Billedet viser (nederst) fuldmånens andet cross-over i 2011, som fandt sted den 12. oktober kl. 18:06. Øverste billede viser solopgangen på samme sted ca. 10 timer tidligere. (foto: Claus Clausen)

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.