TED Talk: Hvorfor griner vi?
I denne TED Talk fortæller Sophie Scott om videnskaben bag det at dø af grin. Videoen er pakket med overraskende fakta fra videnskaben, og den vil højst sandsynligt sætte gang i dine lattermuskler.

Latter er en mekanisme, vi har udviklet for at regulere vores følelser og sammen få det bedre. Folk, der er i stand til at grine i stressede situationer, føler sig straks mindre stressede og får det fysisk bedre, når de griner.

Og dit parforhold holder længere, hvis du er i stand til at grine dig ud af kriserne.

Når vi griner, opretholder vi sociale bånd

Standupkomiker og kognitiv neurolog Sophie Scott har pakket TED Talken ovenfor med skøre og overraskende fakta om, hvorfor vi griner, og hvor vigtig latter er. 

»Til min fars begravelse begyndte jeg ud af det blå at fortælle min mor en historie om noget, der skete i en komedieserie fra 1970. Jeg ved ikke, hvor det kom fra, men det fik min mor til at grine sammen med mig, og jeg signalerede over for hende, at vi godt kunne komme igennem det her,« siger Sophie Scott i videoen.

»Det er noget, vi allesammen gør hele tiden, og det giver os adgang til et ældgammelt evolutionært system, som pattedyr har udviklet for at oprette og opretholde sociale bånd,« fortsætter hun.

Latter smitter mere hos børn 

Der findes to slags latter, som hjernen reagerer forskelligt på: frivillig latter og ufrivillig latter. Frivillig latter er den, vi udløser, når vi vil gøre en social situation mere afslappet og vise folk, at vi forstår dem.

Ufrivillig latter foregår i et meget højere toneleje, hvor de små muskler mellem vores ribben trækker sig så meget sammen og presser luften ud af os, at det kan sammenlignes med, hvis nogen stod og trådte på os, mens vi lå ned.

I videoen fortæller Sophie Scott om et studie, der viser, at man bliver bedre til at skelne mellem de to typer latter og spotte, hvornår folk virkelig er ved at dø af grin, jo ældre man bliver. 

»Jo yngre du er, desto mere vil du gerne grine med, når du hører andre grine. Alle, både unge og gamle, finder de ufrivillige grin mere smitsomme end de frivillige grin. Men jo ældre du bliver, desto mindre smitter begge lattertyper af på dig,« siger Sophie Scott.

Sophie Scott er professor I neurologi ved University College London inden for stemme, tale og latter. Derudover optræder hun med standupkomik om blandt andet sine studier af latter.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk