Test din musikalske forståelse: Kan du høre forskel på en godnatvise og en kærlighedssang?
musik_tribal_stamme.jpg

Kan du høre forskel på musik fra hele verden? Tag den sjove test! (Illustration: Shutterstock)

Kan du høre forskel på musik fra hele verden? Tag den sjove test! (Illustration: Shutterstock)

Kilde: 
02 december 2019

Taler du musikkens universelle 'sprog'?

Kan du kende forskel på en godnatvise og en kærlighedssang, også selvom den er sunget af oprindelige stammefolk rundt omkring i verden?

Det kan du teste nu!

Testen er udarbejdet af et hold forskere fra Harvard University, som har analyseret mere end 100 års musik fra 315 forskellige kulturer fra hele verden. De har fundet ud af, at musikken ligner hinanden på tværs af kulturerne, skriver ScienceAlert.

Videnskab.dk har også for nyligt omtalt studiet i artiklen Ny forskning finder, at musik er et universelt 'sprog'.

I studiet, der er udgivet i tidsskriftet Science, konkluderer forskerne således, at der tilsyneladende ikke er stor musikalsk forskel på, om en godnatvise er fra en stamme i Indonesien eller fra det sydlige Mexico.

Forskerne vurderer derfor, at musik i højere grad er et produkt af menneskets underliggende psykologiske træk, end den er et produkt af individuelle kulturer.

LÆS OGSÅ: Derfor kan musik gøre dig glad i låget

Forskerne har inddelt sangene i fire overordnede kategorier:

  1. Helbredende musik
  2. Kærlighedssange
  3. Sange til dans
  4. Godnatviser

Hvad der gør det hele endnu sjovere er, at du selv kan tage testen og se, hvor god din musikalske forståelse er.

Derudover hjælper du også videnskaben, da dine svar indgår i Harvard-forskernes videre eksperiment.

Du kan tage testen via linket her.

Testen tager mindre end 10 minutter at gennemføre.

LÆS OGSÅ: Test: Påvirker musik hukommelsen?

LÆS OGSÅ: Musik på hjernen: Derfor reagerer vi fysisk på musik

LÆS OGSÅ: Hvorfor kan nogle mennesker ikke lide musik?

LÆS OGSÅ: Er en sang på hjernen en slags tvangstanke?

tb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.