Beskæftigelsesindsatser til udsatte kontanthjælpsmodtagere har i løbet af de sidste næsten 30 år ikke mindsket andelen af sociale udsatte, som er arbejdsløse.

Det påpegede eksperter i en artikel på Videnskab.dk for nylig.

Forskere fra Aalborg Universitet samarbejder nu tæt sammen med jobcentre i flere kommuner om at udvikle indsatser, der virker.

»Det her projekt griber forskningen an på en helt anderledes måde. Jeg har aldrig været med til noget lignende,« siger professor på Aalborg Universitet Flemming Larsen, som sammen med lektor Dorte Caswell leder forskningsprojektet ved navn LISES.

Når en gruppe forskere ønsker at opnå større viden om en kommunes beskæftigelsesindsats, vil det traditionelt foregår sådan her:

1. Forskerne tager ud og observerer møder mellem sagsbehandlere og ledige i kommunen.
2. ​Forskerene bearbejder deres data.
3. Forskerne præsenterer resultaterne for kommunen, som efterfølgende kan forsøge at bruge den nye viden til at forbedre deres indsats.

Men i det nye LISES-projekt er metoderne anderledes. 

Det er ikke lykkedes for kommunerne og regeringen at få ledige i job gennem de gængse metoder, konkluderer en ny undersøgelse. Men det nye forskningsprojekt LISES benytter nye metoder, der skal få udsatte borgere i arbejde. (Foto: Shutterstock)

Resultater bruges med det samme

I LISES-projektet arbejder forskerne nemlig tæt sammen med ledelse og medarbejdere i de kommunale jobcentre.

På den måde skaber forskere og praktikere sammen ny viden, som kan bruges med det samme i kommunerne.

I projektet kombineres den klassiske metode, hvor forskerne observerer og interviewer, med det meget tætte samarbejde med jobcentrene.

Kommunernes Landsforening (KL) sidder i styregruppen for projektet og har været med til at finansiere en mindre del af forskningen.

»Det her projekt er så interessant, fordi det ikke bare er nogle forskere, der sidder bag en lukket dør og opgør nogle tal,« siger Sidsel Krarup Bjerrum, som er konsulent i Center for Vækst og Beskæftigelse i KL.

Efter hendes mening øger det sandsynligheden for, at forskningen faktisk bliver brugt i kommunerne.

»Det er jo fint nok at vide, at en virksomhedspraktik i gennemsnit virker for en gruppe af ledige, men hvordan implementerer man den, så den også virker i praksis? I det her projekt finder de frem til nogle måder at gøre tingene på i praksis.«

Ifølge økonomiprofessor på Aarhus Universitet Michael Rosholm er LISES-forskningsprojektet interessant.

Han er ikke en del af projektet, men forsker selv i indsatser til at få udsatte ledige i job.

»Jeg synes, det er rigtig godt, at man er begyndt at interessere sig for, hvad der egentlig skal til få at få denne gruppe af ledige i job. For vi ved det faktisk ikke i dag,« siger han.

Skal tage udgangspunkt i virkeligheden

Noget man til gengæld godt ved, og som alle forskerne er enige om, er, at det, man har forsøgt siden slut 1990’erne for at få udsatte ledige i beskæftigelse, ikke har båret frugt.

I hele perioden har det handlet om en kombination af aktivering, sanktioner og opkvalificering af de ledige.

Man ved også, at kommuner og jobcentre har haft svært ved at implementere ny viden i deres indsatser.

Måske fordi lovgivningen har spændt ben, måske fordi der ikke var nok viden, eller måske fordi forskningen har været for afkoblet fra den kommunale virkelighed.

Det sidste undgår man med LISES-projektet.

Fem indsatsområder

Workshops hjælper samarbejdet fremad

I løbet af de to første år projektet har kørt, har forskerne været ude og holde møder og lave observationer i jobcentrene i Holstebro og Herning, som var de to første kommuner, der kom med i projektet.

De har for eksempel observeret samtaler mellem ledige og sagsbehandlere og møder i sagsbehandlergruppen og blandt lederne.

De har også lavet interviews med både sagsbehandlere, ledere og ledige kontanthjælpsmodtagere.

Forskerne har som en del af det nye projekt afprøvet anderledes metoder for at opnå viden om beskæftigelse. Eksempelvis har de lavet en række workshops, der har forbedret kommunikationen mellem forskerne og sagsbehandlere i kommunerne. (Foto: Shutterstock)

På baggrund af det og i samarbejde med de to kommuner, har de udviklet en særlig type workshops, hvor forskere og de relevante medarbejdere og ledere i jobcentrene mødes og drøfter de ting, forskerne har fundet frem til.

»Vi kan måske se nogen ting, som vi ikke forstår, og så kan vi få en snak om, hvorfor man gør, som man gør. Hvordan hænger det sammen med lovgivningen, hvordan hænger det sammen med kommunens strategi, hvordan kunne man eventuelt gøre det anderledes,« fortæller Flemming Larsen. 

På den måde bliver forskningens foreløbige resultater brugt med det samme ude i kommunerne. Både ledere og medarbejdere i jobcenteret får anledning til at reflektere over den måde, de arbejder på.

Og forskerne får en større viden om, hvorfor virkeligheden ser ud, som den gør.

»Det gør både os og praktikerne meget klogere,« siger Flemming Larsen.

Ledige har massive sociale problemer

For Flemming Larsen har det i høj grad været en øjenåbner at have det tætte samarbejde med jobcentrene.

Ikke mindst i forhold til hvad det egentlig er for en gruppe af ledige, man skal forsøge at få i job.

»Når jeg har siddet og lyttet til nogen af de her samtaler mellem sagsbehandler og kontanthjælpsmodtager, kan det nogle gange virke mere som socialpolitik end beskæftigelsespolitik. Folk har massive sociale problemer, psykisk sygdom, vold, fem børn med tre forskellige mænd. Det kan være svært at se dem som en arbejdskraft,« siger han.

Alle forskerne og Kommunernes Landsforening (KL) er dog enige om, at løsningen ikke er at lade folk være i fred og holde op med at forsøge at få dem i job.

Mange af de ledige har psykiske problemer, er i misbrug eller udsat for vold i hjemmet, forklarer en af forskerne i artiklen. Men det betyder ikke, at de ikke kan få gavn af at komme tilbage på arbejdsmarkedet, uddyber de. (Foto: Shutterstock)

De er også enige om, at man ikke nødvendigvis skal være helt rask eller helt velfungerende for at komme ud på arbejdsmarkedet.

For det at få et job kan også gøre, at man får det bedre psykisk og klarer sig bedre socialt.

»Det er vigtigt at køre parallelle indsatser. Du kan godt være i behandling for en psykiatrisk lidelse og stadig gå i gang med at få job. Man skal ikke tænke, at vi skal over alle de her barrierer og så finde job,« siger Sidsel Krarup Bjerrum fra KL.

Det er Flemming Larsen og Michael Rosholm enige i:

»Den bedste måde at hjælpe folk på er at hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. Vi skal bare have fundet ud af, hvordan vi gør det,« siger Flemming Larsen.

Vejen til job er stadig lang

Det at komme ud og gøre en forskel på en arbejdsplads og blive anerkendt for sin indsats har nemlig en kæmpe betydning for alle.

»Der skal være kontakt til virkeligheden – indsatser skal foregå på arbejdspladser. Det er der, de kan spejle sig i helt almindelige mennesker,« siger Michael Rosholm.

Forskerne er dog også enige i, at vejen til job for gruppen af udsatte på kontanthjælp kan være meget lang.

»Når man skal måle effekten af indsatser til de her borgere, så skal man have nogen andre indikationsmål, end blot om de kommer i job. Bliver de bedre til at mestre problemer, får de et bedre netværk? Ting som er vigtige på vejen mod selvforsørgelse,« siger Michael Rosholm.

Forskerne og kommunerne mangler stadig konkrete svar på, hvordan de skal hjælpe ledige tilbage til et almindeligt arbejdsliv. »Der er stadig lang vej,« siger de. (Foto: Shutterstock)

Hvem skal ansætte dem?

Forskerne er altså enige om, at kommunerne fortsat skal bruge penge, ressourcer og tid på at forsøge at få udsatte på kontanthjælp i job.

Hvis det en dag lykkes at få flere udsatte ledige i job, vil det være godt for samfundsøkonomien, og det er godt for den enkelte, som faktisk gerne vil ud og tjene sine egne penge og bidrage til samfundet.

Men er der reelt job til de her mennesker?

»Det er et rigtigt godt spørgsmål, og det er noget, vi diskuterer meget i forskningsgruppen. Hvordan kan man rette en indsats mod virksomhederne, så flere praktikforløb kan ende ud i lønnet arbejde?« siger Flemming Larsen.

Forskerne arbejder lige nu med en idé om en slags pakkeforløb, hvor virksomheder, som får gratis arbejdskraft, når de har ledige i praktik, er forpligtet til, at praktikken ender ud i nogle løntimer i sidste ende.

»Nogle kommuner skal måske også tænke i selv at være arbejdsgiver og finde opgaver til de her ledige,« afslutter Flemming Larsen.