Tænker døve i ord?
Hvis man er født døv, og aldrig har hørt, hvordan sprog udtales, tænker man så i ord? Og hvordan tænker hørende egentlig?
døve tegnsprog tænker bevidsthed høretab hjernen tanker spro

Langt de fleste døve kan tegnsprog. Man kan man tænke i tegn? (Foto: Shutterstock)

Spørgelystne læsere har gennem de seneste ti år sendt tusindvis af mails til denne brevkasse. Kære læsere: I har været så flittige til at stille spørgsmål, at Spørg Videnskaben slet ikke har nået at svare på dem alle.

Et ubesvaret spørgsmål er efterhånden dumpet ned i Spørg Videnskabens mailboks flere gange i årenes løb. Her er spørgsmålet i tre forskellige varianter:

»Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, I kan finde et svar på: Når man tænker, tænker man jo i ord, en slags ‘indre stemme’, men hvad gør døve? Tænker de i tegn eller billeder? De ved jo ikke, hvordan ordene lyder!« skriver Mia Therkildsen.

»Jeg har længe tænkt over noget underligt! Hvordan tænker døve, der er født døve, egentlig?« spørger Mie.

»Hvilket sprog tænker døve i? Er det tegnsprog, ord eller noget helt andet?« spørger Miel.

Døve kan godt tænke i ord

Nu er det på tide at få svar. Spørg Videnskaben stiller spørgsmålet ‘Tænker døve i ord?’ til tre sprogforskerne og en mand, der er født døv.

Her får du først forskernes korte svar på læsernes spørgsmål: Døve kan godt tænke i ord. Selv om døve ikke kan høre og sjældent kan udtale ord, hvis de er født uden hørelse, kan dele af deres tankevirksomhed godt være sproglig.

»Langt de fleste døve har jo et sprog, nemlig tegnsprog. Derfor har de også et indre sprog,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen, der forsker i lingvistik og tegnsprog på Københavns Universitet, til Spørg Videnskaben.

Tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen grammatik, forklarer hun.

Døve udtrykker sig via tegnsprog. Her vises tegnet for 'at tænke'. (Video: Ordbog over Dansk Tegnsprog)

Døve har ligesom hørende en sproglig bevidsthed. Det gælder også folk, der er født døve og derfor aldrig har hørt, hvordan ordene lyder, siger også Annette Esbensen, der forsker i sprogforståelse og kognitiv processering hos børn med hørenedsættelse.

»Sprog er ikke kun det talte sprog, og ord skabes ikke kun udfra noget lydligt, men kan læres bredt gennem alle vores sanser, også gennem synssansen,« siger Annette Esbensen, der er tilknyttet Institut for sprog og kommunikation ved Syddansk Universitet

»Hvis man er født døv, er det svært at udvikle et talesprog, men det betyder ikke, at man ikke kan lære ord. Alle sanseinformationer er med til at forme sproget, og ord skabes, selvom de ikke bliver sagt højt gennem det talte sprog.«

Sprog præger tankerne

Høretab eller ej: Vores forståelse af verden (og vores tanker) formes ud fra de erfaringer, vi gør os, siger Annette Esbensen.

Hvis man er født døv, men lærer tegnsprog eller et andet ikke-lydligt sprog, kommer skrevne eller viste ord sandsynligvis til at præge det, der foregår inde i hovedet.

»Ligemeget om der er tale om døvhed, høretab eller normal hørelse, er det svært at klassificere, hvordan nogen tænker. Men hvis jeg skal gisne om, hvordan døve tænker, er det nok ikke så meget anderledes, end hvad der er gældende for hørende,« siger Annette Esbensen.  

Få svar fra en døv mand 

Ok. Så kunne artiklen i princippet slutte her. Men vi vil selvfølgelig gerne høre lidt om, hvorfor forskerne tror, at døve (og hørende) tænker i ord. Det vender vi tilbage til.

Først ringer Spørg Videnskaben til Michael Steenberg, der er sekretariatsleder i Danske Døves Ungeforbund. Michael Steenberg er ikke forsker, men han er født døv.

Hvordan tænker Michael Stenberg?

»Du er ikke den første, der spørger om det. Jeg er før blevet spurgt om det samme af andre hørende. Jeg tænker i ord og bogstaver, tror jeg. Der er ikke lyd på mine tanker,« svarer Michael Steenberg, da Spørg Videnskaben stiller ham spørgsmålet via en tegnsprogstolk.

»Jeg tror, det er det samme for hørende, er det ikke?« fortsætter han.

Teori: Tanker bygger på et verbalt sprog

Godt spørgsmål. Hvordan tænker hørende egentlig?

Forskerne har svært ved at få helt styr på, hvad tanker præcis består af, men mange er tilhængere af en teori om, at tanker er et ydre sprog, der er blevet til et indre sprog, siger Elisabeth Engberg-Pedersen.

»Teorien stammer fra den russiske psykolog Lev Vygotsky (1896-1934; red). Han mente ligesom mange andre, at tanker bygger på et verbalt sprog,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen og fortsætter:

»Der er dog ingen tvivl om, at der også foregår en masse i vores hoveder, som ikke er sprogligt.«

Hvad forstår vi ved ordet 'tænker'?

Siden Lev Vygotzky fremsatte sin teori, har forskellige eksperimenter bekræftet idéen om, at noget af det, der foregår inde i vores hoveder, er forbundet med sproget, fortæller Mikkel Wallentin, der forsker i sprogpsykologi og kognition på Aarhus Universitet

Mikkel Wallentin er dog ikke glad for at bruge verbet ‘at tænke’.

»Hvad forstår vi overhovedet ved ordet ‘tænker’? Det er ikke et ord, vi bruger så meget inden for kognitionsvidenskaben,« siger Mikkel Wallentin, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Kultur.

Bevidsthed er sproglig og ikke-sproglig

I Mikkel Wallentins terminologi er vendingen ‘at tænke’ forbundet med at løse opgaver og være kreativ. Men vores hjerner er konstant fyldt med alt muligt, der ikke tjener et bestemt formål. Mikkel Wallentin taler om, at vi er bevidste.

Bevidstheden kan deles op i to - en sproglig del og en ikke-sproglig:

  1. Ikke sproglig: Bevidstheden om det, der sker omkring os lige nu og her. Vi bruger vores sanser - synet, hørelsen, lugte- føle- eller smagssansen - til at blive bevidste om det, men vi bruger ikke nødvendigvis sproget til at reflektere over det.
     
  2. Sproglig: Bevidstheden om noget, der ikke sker omkring os lige nu og her, men som vi på et tidspunkt har fået ind i hjernen via sanserne. Vi bruger vores arbejdshukommelse - også kaldet korttidshukommelse - til at blive bevidste om det: »Hvis du skal huske og blive bevidst om noget, jeg har sagt på et tidligere tidspunkt, bruger du din indre stemme til at genskabe de ord, jeg sagde,« siger Mikkel Wallentin.

Eksperimenter har givet en indikation på, hvordan arbejdshukommelsen er knyttet til sproget:

  • I forsøg er deltagere blevet bedt om at huske forskellige remser af ord. I en del af forsøget er de blevet præsenteret for ord, der lydligt minder om hinanden - for eksempel ‘mand - bad - gad - fad - lad - hvad’. I en anden del har de fået ord med vidt forskellige ordlyde for eksempel ‘bord - sten - fugl - spand' og så videre’ . Forsøgspersonerne har sværere ved at huske ord, der lydligt minder om hinanden, end ord der ikke minder om hinanden, viser forsøget.

»Eksperimentet indikerer, at vi deler ord op i sproglyde, når vi bruger vores arbejdshukommelse,« siger Mikkel Wallentin.

døve døvstum tegnsprog tænker bevidsthed høretab hjernen tanker sprog

Tegnsprog varierer fra land til land. Her er det internationale (amerikanske) alfabet. Det danske håndalfabet er lidt anderledes. (Foto: Shutterstock)

Døve husker også forskellige ord bedre

Aha. Så sproglyde er vigtige for den del af vores bevidsthed, der er forbundet med arbejdshukommelsen. Det må da have konsekvenser for døve, som jo ikke kan høre, hvordan ord lyder.

»Ja, det bliver interessant, når vi taler om dem, der er født døve og derfor aldrig har hørt sproglige lyde,« siger Mikkel Wallentin.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Døve forsøgspersoner har deltaget i eksperimenter, som minder om ovenstående, med tegnsprog i stedet for ord, siger han.

»Der findes ord på tegnsprog, som minder om hinanden i deres udtryk. Variationen mellem ordene kan være den form, hånden tager, at man placerer den en lille smule anderledes ovenpå den anden hånd, eller at håndens bevægelse er lidt anderledes,« siger Mikkel Wallentin.

I den slags eksperimenter viser det sig, at også døve har sværere ved at huske remser af ord, der minder om hinanden i tegnsprog, end remser af håndtegn, der ikke ligner hinanden.

»Det tyder på, at døve får et slags indre tegnsystem, der er forbundet med deres arbejdshukommelse, præcis ligesom hørende bruger deres indre sprog til at blive bevidste om noget, der er sket,« siger Mikkel Wallentin.

Enorme ressourcer pisker rundt i hovedet

Elisabeth Engberg-Pedersen nævner en anden type eksperimenter, der viser, at vi ufrivilligt bruger sproget, når vi tænker - eller er bevidste, som Mikkel Wallentin ville sige.

  • Forskere har forsynet forsøgspersoner med udstyr, der registrerer, hvor de kigger hen (eyetracking). Forsøgspersonerne bliver så præsenteret for fire billeder eksempelvis af en seng, et ur, en hammer og en hamster. Når forskeren siger seng, kigger de på billedet af sengen. Men når forskeren siger hammer, kigger nogle først på billedet af hamsteren, som har samme 1. stavelse som hammer. Først når hele ordet er sagt højt, kigger de på hamsteren.

»I det øjeblik, man hører første stavelse i ordet ‘hamster’, mobiliserer man alle de ord, man kender, der starter med ‘ham-’. Man er ikke bevidst om, at man gør det,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen.

Når døve forsøgspersoner er med i lignende eksperimenter med tegnsprog i stedet for talt sprog, opnår forskerne samme resultater.

»Af den type eksperimenter kan man udlede, at man godt kan tænke i ord uden at sige hele ordet for sig selv inde i hovedet,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen.

»Enorme ressourcer pisker rundt inde i hovedet, uden at vi er bevidste om det. Man registrerer hele tiden alt muligt. Meget af det er sprogligt, uden at det bliver udtrykt i lyd,« fortsætter hun.

Sprog giver adgang til tanker

Sprog er altså meget mere end det, vi bruger, når vi lytter til og snakker med hinanden. Og man kan godt bruge et sprog, når man tænker - eller er bevidst om noget - selvom man ikke kan høre.

Når det er sagt, er der stadig mange ubekendte, når det kommer til at få styr på, hvor meget af vores tankevirksomhed, der er bundet op på sprog. For forskerne har svært ved at undersøge den ikke-sproglige del af bevidstheden.

»Det er svært at få adgang til folks tanker. I alle de eksperimenter, jeg har nævnt, indgår sproget. Der er lagt op til sproglig aktivitet. Man kan ikke beskrive, hvordan ens tanker ser ud, uden at bruge sproget,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen.

Tanker og bevidsthed er altså delvist bundet op på sprog, både hos hørende og døve, ifølge de forskere, Spørg Videnskaben har talt med. Men hvad så, hvis man er født døv, blind og ikke har lært tegnsprog eller andre typer sprog?

»Ja, så er det trist. Det er nok den værste skæbne, der kan overgå et menneske, fordi det er lig med isolation,« siger Mikkel Wallentin og fortsætter:

»Men hvis man vokser op sammen med andre mennesker, vil man altid få en eller anden form for sprog, også hvis man er døvstum og blind. Nødvendigheden af at kommunikere med andre mennesker er så grundlæggende for os alle, at vi finder en form for sprog.«   

Således oplyste sender vi T-shirts med Videnskab.dk’s seje logo til læserne som tak for spørgsmålet, som vi nu endelig har fået nogenlunde svar på.

Vi sender også en stor tak til forskerne for at hjælpe os med et svar.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.