Svenskerne er blevet mere uenige om indvandrere
Svenskerne er generelt blevet mere positive over for indvandring, men der er også blevet flere af de stærkeste modstandere. Fronterne i svensk indvandrerpolitik tegnes dermed hårdere op end før.

Jo mere direkte kontakt, vi har med indvandrere, jo mere positivt indstillet bliver vi over for mangfoldighed. (Foto: Colourbox)

Jo mere direkte kontakt, vi har med indvandrere, jo mere positivt indstillet bliver vi over for mangfoldighed. (Foto: Colourbox)

Næsten 74 procent i en ny, svensk undersøgelse er positive over for etnisk mangfoldighed. Det er en stigning på seks procent siden sidste år.

På den anden side er der flere, der har fået meget negative holdninger til indvandrere. I 2013 har seks procent svaret, at de er helt mod etnisk mangfoldighed i Sverige – mod fem procent i 2012.

»På kort sigt ser man en vis polarisering i holdningerne til mangfoldighed, men de langsigtede tendenser viser, at de positive holdninger ligger stabilt omkring 70 procent, mens andelen med ekstremt negative holdninger også ligger relativt stabilt på cirka fem procent af den svenske befolkning,« siger Orlando Mella, professor i sociologi ved Uppsala universitet.

Han er en af initiativtagerne til den årlige undersøgelse 'Mångfaldsbarometern' i Sverige.

Generelt mere positive over for mangfoldighed

En majoritet af svenskerne støtter indvandrernes kulturelle, sproglige og sociale rettigheder i Sverige.

Samtidig mener et flertal, at religiøse friskoler modvirker integration, og kun seks procent tager helt eller delvis afstand fra denne påstand.

Der findes også en udbredt mistanke om, at det er sociale goder, der er årsag til, at indvandrerne kommer til Sverige, men i 2013 tager endnu flere – 38 procent – afstand fra denne påstand. Generelt set er svenskerne mere positive over for etnisk mangfoldighed, når det kommer til arbejde og bosættelse i år end sidste år.

Næsten trefjerdedele af svenske kvinder har gode erfaringer med indvandrere som arbejdskolleger eller skolekammerater, mens 67 procent af mændene føler det sådan.

Universitetsuddannede mener selv, at de har en bedre oplevelse af mangfoldigheden, end de med lavere uddannelse. I alle de fire aldersgrupper, man har målt, er de positive holdninger steget.

I år har 762 tilfældigt udvalgte personer deltaget i undersøgelsen og svaret på cirka 30 spørgsmål på et spørgeskema, som er sendt ud og indsamlet igen per post.

»De er et statistisk repræsentativt udvalg. Dette er personer, som repræsenterer hele Sverige,« siger Olando Mella.

Ikke samme stigende polarisering i Norge

»Meget af dette kan også gælde for Norge – bortset fra stigningen i andelen af dem, der er ekstremt negative. Dette kan jo karakteriseres som en stigende polarisering i Sverige, og det kan jeg ikke sige er så tydeligt i Norge,« siger forskerne ved Statistisk sentralbyrå (SSB) i Norge, Svein Blom.

»Men selvfølgelig har vi også i Norge en del, der giver udtryk for meget indvandrerkritiske holdninger.«

Når det går godt økonomisk set, så har vi en tendens til at have en større accept af og tolerance over for indvandrere. (Foto: Colourbo)

Også Integrerings- og mangfoldsdirektoratet (IMDi) i Norges integrationsbarometer for 2012 viste tendenser af en positiv udvikling i den norske befolknings holdninger siden forrige undersøgelse i 2010.

Resultaterne fra årets barometer i Norge er endnu ikke kendt, da indsamlingsperioden stadig er i gang, og Statistisk sentralbyrås årlige undersøgelse af holdninger til integrering og indvandring i 2013 er heller ikke offentliggjort endnu.

Et klart flertal, 80 procent, sluttede i 2012 op om påstanden 'Indvandrere flest gør en nyttig indsats i norsk arbejdsliv' – en signifikant stigning fra 2011, da 'kun' 75 procent mente det samme.

73 procent mente, at de fleste indvandrere beriger det kulturelle liv i landet, mens kun 7 procent syntes, det burde være lettere for flygtninge og asylansøgere af få ophold i Norge.

Mere kontakt, mere positivitet

»Jo mere kontakt, vi har med indvandrere, jo mere positive bliver vi over for mangfoldighed,« siger Katarina Heradstveit, underdirektør ved analyseafdelingen hos IMDi.

LÆS OGSÅ: Indvandrer-kontakt i folkeskolen har ringe betydning for tolerancen

»De største ændringer sammenlignet med målingen i 2010 er, at færre er kritiske over for indvandringsvolumen. «

Færre mener også, at indvandring udgør en trussel mod det norske værdigrundlag. Samtidig viser et andet fund, at det er langt mere almindelig at mene, at integrationen fungerer dårligt, end at mene at den går godt, siger Katarina Heradstveit.

Næsten halvdelen, 46 procent, mener, at integrationen fungerer meget dårligt, mens 22 procent mener, at den fungerer meget godt.

Konjuktyrer påvirker synet på indvandrere

»Tendenserne siden 2005 er imidlertid ganske stabile – holdningerne er ganske stabile fra år til år, når der ikke opstår store konflikter i samfundet,« siger Orlando Mella om holdningssituationen i Sverige.

Denne stabilitet præger også IMDi's integrationsbarometer, og SSB-forsker Svein Blom mener at kunne se tegn på, at konjunkturerne i landet påvirker synet på indvandring.

»Udover at tendensen har været i retning af større accept og tolerance siden 2005, kan det virke som om, det er lettere at sige, at det er godt med indvandrere, når det går godt økonomisk i landet. Det kan virke, som om storsindet da er større,« siger han.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk