Potentat, armatur og varsko: Viden om visse ord afslører din alder
Kender du ikke ovenstående ord, er du nok ung. Sådan forholder det sig i hvert fald i Sverige.
peer review studie løgn COVID-19 videnskab

På platformen 'Preprints with The Lancet' blev et foreløbigt studie offentliggjort, som konkluderede, at behandling af COVID-19-patienter med såkaldt aktiveret D-vitamin (caldifediol) kan resultere i 60 procent færre dødsfald og 80 procent færre intensivpatienter. Men da studiet skulle peer-reviewes, blev det afvist. (Foto: Shutterstock)

På platformen 'Preprints with The Lancet' blev et foreløbigt studie offentliggjort, som konkluderede, at behandling af COVID-19-patienter med såkaldt aktiveret D-vitamin (caldifediol) kan resultere i 60 procent færre dødsfald og 80 procent færre intensivpatienter. Men da studiet skulle peer-reviewes, blev det afvist. (Foto: Shutterstock)

Alle personer, der ønsker at blive optaget på en videregående uddannelser i Sverige, skal bestå 'högskoleprovet', og en del af denne prøve går ud på at teste ordforståelsen.

Historien kort
  • Et studie af 900.000 svar fra 'högskoleprovet' tegner et dystert billede af de svenske unges sprogforståelse.
  • Ord af tysk og nordisk oprindelse ryger hurtigst i glemmebogen, mens ord af latinsk og engelsk oprindelse bliver flittigt brugt.
  • Norsk professor beskriver det som en forventlig udvikling. Ungdommen læser – bare ikke bøger og aviser, påpeger hun.

Svenske forskere har brugt resultaterne til at granske, om forståelsen af ​​ord har ændret sig i befolkningen.

Materialet, sprogforskere ved universiteterne i Lund og Uppsala havde til rådighed, er stort.

Studiet omfattede cirka 900.000 svar fra 'högskoleprovet' fra 2000 til 2011. Det giver et godt grundlag for at kunne udtale sig om ændringer i de svenske unges forståelse ​​ord i løbet af disse år, mener forskerne.

Desuden er netop denne periode interessant, fordi det var her, internetgenerationen tog skridtet ind på de højere uddannelser, og fordi mange unge stoppede med at læse avis, ifølge forskerne.

Forstår kun halvdelen af ​​ordene

Sprogforskere har gransket 151 ord grundigt, og de kan godt se en forandring.

Forståelsen er væsentligt forværret for omkring halvdelen af ordene – eksempelvis: Konstellation, foreligge, formalitet, burlesk, relevans, sediment og ortodoks.

For cirka 24 procent af ordene er forståelsen forbedret – eksempelvis: Entreprenør, patriarkat, progressiv, hybrid, despot, substantiel og homogen.

For resten af de udvalgte ord er der ikke sket en væsentlig forandring i forståelsen i løbet af denne periode.

Forskel på, hvor ordene kommer fra

Det er først og fremmest ord af nordisk eller tysk oprindelse, der er blevet vanskeligere for de svenske unge at forstå. 

Ord af latinsk eller engelsk oprindelse dominerer blandt de ord, hvor forståelsen er forbedret, fortæller Anna W. Gustafsson til forskning.no, videnskab.dk’s norske søstersite.

Anna W. Gustafsson og kollegaen David Håkonsson var fælles om at skrive studiet, der nu er publiceret i bogform.

Sprog ord vokabular ordforråd læse bøger akademisk adgangsprøve alder udvikling

Ifølge norsk sprogprofessor læser ungdommen i dag meget – men ikke nødvendigvis bøger og aviser. (Foto: Shutterstock)

Et demokratisk problem?

De svære ord

De svenske unge havde blandet andet svært ved disse ord:

  • Varsko
  • Armatur
  • Stenkiste
  • Ortodoks
  • Sediment
  • Potentat
  • Cyklisk
  • Relativt
  • Uskik

Fordi forståelsen af halvdelen af ordene er forringet, betyder det ifølge forskerne, at det bliver sværere for de svenske unge at læse akademisk litteratur og at lykkes som studerende.

Og når tærsklen for de videregående uddannelse på samme tid bliver højere, vil det lykkes færre at overkomme den.

Og dét er ikke blot et sprogligt, men også et demokratisk problem, mener de svenske forskere.

Norsk sprogprofessor: »Ikke imponeret«

Den norske sprogprofessor Ruth E. Vatvedt Fjeld fra Universitetet i Oslo har læst studiet. Hun mener, at forskerne trækker konklusionen lidt for langt.

»Befolkningens ordforråd ændrer sig hurtigt. Vi kan gå ud fra, at der er sket ændringer i sprogforståelsen i løbet af den 11-års periode, som studiet gransker.

Sprog ord vokabular ordforråd læse bøger akademisk adgangsprøve alder udvikling

Den manglende ordforståelse er ikke blot et sprogligt, men også et demokratisk problem, mener de svenske forskere. (Foto: Shutterstock)

Ruth E. Vatvedt Fjeld fortæller, at forskerne regner med, at en person med et almindeligt ordforråd har minimum cirka 10.000 ord i sit vokabular.

På 12 år vil mange af disse ord blive skiftet ud.

Hun mener desuden, at forskernes udvalg af ord hverken er stort eller godt nok.

»De har studeret 151 ord grundigt. Det er svært at sige noget om en persons ordforråd ud fra så få ord. Desuden er det lidt specielle ord, de har studeret. Hvem ved egentlig, hvad en stenkiste er i dag?«

Ungdommen læser meget

Når studiets forskere skriver, at de er bekymrede for demokratiet, mener Ruth E. Vatvedt Fjeld, at det er at trække den for langt.

»Nutidens ungdom læser meget, men de læser nok andre ting end lige bøger og aviser. De taler flere sprog. Desuden er det let lige at slå op i en hvilken som helst ordbog, hvis man er i tvivl om et ords betydning.«

Sprogforskerne stiller sig spørgende over for, om det overhovedet er muligt at sige noget som helst om sprogforståelse ud fra en test af enkeltord, og det var sådan de svenske studerende blev testet i forbindelse med 'högskoleprovet'.

»Et enkeltstående ord kan være vanskelig at forstå. Men i virkeligheden møder vi kun sjældent ord uden en sammenhæng, og denne sammenhæng støtter forståelsen.«

Desuden er det meget vanskeligt at måle forståelse, for det er mentale processer, som vi sprogforskere ikke helt har taget hånd om, slutter Ruth E. Vatvedt Fjeld.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk