Skibet var på en afgørende mission: Den daværende kong Hans var med sit følge på vej til Kalmar for at gøre krav på den svenske krone og genoprette den nordiske union. 

Men undervejs brød det imponerende danske kongeskib i brand og sank i Skærgården ud for Ronneby i Blekinge.

To meter fisk i en trætønde

Vraget af Gribshunden lå ubemærket på bunden af Østersøen indtil 1970’erne, hvor det blev fundet af dykkere. 

Siden har marinarkæologer gjort en række bemærkelsesværdige fund på vraget blandt andet en ambrøst, ringbrynjefragmenter og sølvmønter. 

Forskerne har også fundet resterne af en to meter lang opskåret fisk i en trætønde.

Svenske DNA-analyser viser, at fisken formentlig er en atlantisk stør. 

Var støren et propaganda-redskab?

Støren var i 1400-tallet forbundet med prestige, og i et nyt studie konkluderer de svenske forskere, at fisken sandsynligvis var med på missionen til Kalmar for at imponere og overbevise de svenske stormænd om den danske konges storhed. 

Kong Hans’ mission var at overtale svenskerne til at blive i Kalmarunionen, som var ved at gå i opløsning. 

Den store fisk var en blandt flere værdifulde genstande ombord på Gribshunden, så arkæologerne mener, at den skulle indgå i forhandlingerne.

»Støren i kongens spisekammer var et propaganda-værktøj, ligesom hele skibet var. Alt på det skib havde en politisk funktion, hvilket gør vraget ekstra interessant,« siger udgravningsleder og marinarkæolog Brendan Foley fra Lund Universitet i en pressemeddelelse.

Analyserne er netop publiceret i tidsskriftet Jounal of Archaeological Science.

Fortolkningen er absurd

Men den danske museumsinspektør Vivian Etting mener, at de svenske forskere overfortolker størens betydning. 

»Jeg synes, at deres fortolkning af en fisk i en tønde er helt skæve,« siger Vivian Etting, der er seniorforsker på Nationalmuseet i København.

»Fundet af en kæmpe fisk, der kan bestemmes med DNA-analyser, er sjovt og interessant, men at sige, at fisken var med på skibet som et slags propaganda-redskab, som den danske konge havde tænkt sig at forære den svenske rigsforstander for at opnå den svenske trone, er en absurd konklusion,« uddyber hun. 

Skibet var ladet med prestige

De svenske forskere begrunder deres tolkning således: 

Støren var i 1400-tallet en luksusgenstand. Ligesom andre af de genstande, der er fundet på Gribshunden, symboliserede den økonomisk og politisk status. 

»Dette kongeskib transporterede kong Hans og hans følge til et diplomatisk møde med det formål at forene hele den nordiske region under den danske trone,« står der i den videnskabelige artikel.

»Fremvisningen af flagskibet, som var lagret med prestigefyldte objekter, dyr og mennesker, var en imponerende manifestation af magt med det formål at imponere det svenske militær, stormænd og politikere, der ventede ham i Kalmar,« lyder det videre. 

Professor i marinarkæologi ved University of Southhampton Jon Adams dykker ved Gribshundens vrag, som ligger på 10 meter dybt vand ud for den sydsvenske by Ronneby. (Foto: Johan Rönnby, Södertörn University)

Kongen ville ikke fedte sig ind

Men Vivian Etting, som har beskæftiget sig indgående med begivenhederne i den pågældende periode og selv har været involveret i analyserne af tidligere fund på Gribshunden, er skeptisk. 

»Vi aner ikke, hvorfor den fisk var om bord. Måske skulle kongen selv spise den. Det bliver absurd, hvis man tolker den som led i forhandlinger for at genoprette unionen,« siger hun. 

Den danske kong Hans var på vej over sundet for at forhandle med den svenske rigsforstander Sten Sture om en genoprettelse af Kalmarunionen. 

Kongen så allerede sig selv som hersker over unionen, som bestod af Danmark, Norge og Sverige, fortæller Vivian Etting. 

»Kong Hans mente, at han havde et retmæssigt krav på unionen. Det er usandsynligt, at han fandt det nødvendigt at fedte sig ind hos den svenske rigsforstander med prestigefulde genstande,« siger Vivian Etting. 

Fortolkning er åben for diskussion

Brendan Foley fra Lund Universitet hilser kritikken fra sin danske kollega velkommen.

»Det vidunderlige ved videnskab er, at det er en igangværende proces. Vi vil meget gerne diskutere vores fortolkning, som bygger på analyser fra forskellige videnskabelige discipliner,« siger Brendan Foley til Videnskab.dk. 

»Vi kan selvfølgelig ikke sige med sikkerhed, om kongen selv havde tænkt sig at spise støren, eller om den skulle overbringes til svenskerne. Men vi ved, at rejsen var rettet mod politiske forhandlinger, og det er plausibelt, at alt ombord var med for at understøtte dem,« fortsætter han. 

Gribshunden er et enestående vrag

Brendan Foley er ikke selv specialist i Kalmarunionen og de danske-svenske forhandlinger.

»Vivian kender tidsperioden meget godt, så jeg har stor respekt for hendes vurdering,« siger han. 

Gribshunden er et enestående arkæologisk fund fra en afgørende periode i europæisk historie.  

I 1495, hvor det 35 meter lange skib sejlede ud fra København, var Europa i fuld gang med at optegne landegrænser og opbygge nationalstater. 

Støren fortæller om fortidens økosystem

Uanset hvad formålet var med at have en to meter lang stør om bord, er den store, opskårne fisk i en åben trætønde også opsigtsvækkende. Kun få gange tidligere har arkæologer fundet så gamle størrester på skibsvrag, fremgår det i svenskernes artikel. 

Fisken var eftertragtet i 1400-tallet, ikke kun på grund af dens kød og rogn, men også fordi dens svømmeblære blev brugt til en slags lim (husblas), der blandt andet blev brugt til at lave guldmaling. 

At støren på Gribshunden var en atlantisk art, ikke en europæisk, giver et indblik i økosystemet i Østersøen på daværende tidspunkt. I dag er den atlantiske stør en sjælden fisk. 

»Nu ved vi, at den atlantiske stør sandsynligvis var en del af økosystemet dengang,« siger Marie C. Hansson, der står bag DNA-analyserne og er molekylærbiolog på Lund Universitet, i pressemeddelsen.