Svar i spørgeskemaer skifter i takt med årstiden
Helbred, velbefindende og sociale relationer varierer med årstiden. Men hvordan afspejles disse variationer i de svar, man giver i et spørgeskema? Det har forskere fra NFA undersøgt.

Vi er mere stressede og har sværere ved at koncentrere os om vinteren. Det har betydning, hvis man vil lave spørgeskema-undersøgelser. (Foto: Colourbox.)

Vi er mere stressede og har sværere ved at koncentrere os om vinteren. Det har betydning, hvis man vil lave spørgeskema-undersøgelser. (Foto: Colourbox.)

Negative følelser, koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse.

Den slags problemer er større om vinteren end om sommeren, hvis man gentagne gange beder medarbejdere om at vurdere deres aktuelle følelsesmæssige tilstand og forekomst af forskellige symptomer hen over et år.

Det viser en undersøgelse udført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Afdeling for Arbets- och miljömedicin, Lunds Universitet.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Psychology, Health & Medicine.

Variation kan påvirke forskning baseret på spørgeskemaer

»Årstidsvariationer i de såkaldte selvrapporterede data er især et problem, hvis man vil undersøge ændringer mellem vinter og sommer, eller over perioder på cirka 3 til 4 måneder. Her risikerer en ændring at blive forstærket eller udvisket på grund af naturlige variationer. Selvom det langt fra er alle fænomener og spørgsmål, som varierer med årstiden, er den manglende viden på området et problem,« siger seniorforsker Roger Persson fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Mest stress på vintereftermiddage

Årstidsvariationer i de såkaldte selvrapporterede data er især et problem, hvis man vil undersøge ændringer mellem vinter og sommer, eller over perioder på cirka 3 til 4 måneder.

Roger Persson

Konkret viste forskernes undersøgelse, at deltagerne følte sig mest stressede om eftermiddagen i løbet af vinteren og i det tidlige forår.

I løbet af vinteren fandt deltagerne det også sværere at koncentrere sig, de havde flere problemer med at huske ting, og de have oftere influenzalignende symptomer.

På andre parametre som positive følelser og selvvurderet helbred, fandt forskerne ikke variation hen over året.

Vær opmærksom, når du planlægger ny forskning

»Det er tydeligt, at nogle selvrapporterede data varierer med årstiden. Ved man det, kan man tilpasse designet af undersøgelsen eller analysen af data, så man kan drage mere pålidelige konklusioner i forhold til det konkrete forskningsspørgsmål,« siger seniorforsker Roger Persson.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk