Negative følelser, koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse.

Den slags problemer er større om vinteren end om sommeren, hvis man gentagne gange beder medarbejdere om at vurdere deres aktuelle følelsesmæssige tilstand og forekomst af forskellige symptomer hen over et år.

Det viser en undersøgelse udført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Afdeling for Arbets- och miljömedicin, Lunds Universitet.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Psychology, Health & Medicine.

Variation kan påvirke forskning baseret på spørgeskemaer

»Årstidsvariationer i de såkaldte selvrapporterede data er især et problem, hvis man vil undersøge ændringer mellem vinter og sommer, eller over perioder på cirka 3 til 4 måneder. Her risikerer en ændring at blive forstærket eller udvisket på grund af naturlige variationer. Selvom det langt fra er alle fænomener og spørgsmål, som varierer med årstiden, er den manglende viden på området et problem,« siger seniorforsker Roger Persson fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Mest stress på vintereftermiddage

Årstidsvariationer i de såkaldte selvrapporterede data er især et problem, hvis man vil undersøge ændringer mellem vinter og sommer, eller over perioder på cirka 3 til 4 måneder.

Konkret viste forskernes undersøgelse, at deltagerne følte sig mest stressede om eftermiddagen i løbet af vinteren og i det tidlige forår.

I løbet af vinteren fandt deltagerne det også sværere at koncentrere sig, de havde flere problemer med at huske ting, og de have oftere influenzalignende symptomer.

På andre parametre som positive følelser og selvvurderet helbred, fandt forskerne ikke variation hen over året.

Vær opmærksom, når du planlægger ny forskning

»Det er tydeligt, at nogle selvrapporterede data varierer med årstiden. Ved man det, kan man tilpasse designet af undersøgelsen eller analysen af data, så man kan drage mere pålidelige konklusioner i forhold til det konkrete forskningsspørgsmål,« siger seniorforsker Roger Persson.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø