I strandkanten ligger en kvinde, hvis overkrop er en fisk. Det er ikke noget, man møder hver dag.

Og det er lige præcis meningen. For den mærkelige scene uspiller sig i det surrealistiske maleri ’Kollektiv Opfindelse’, malet af kunstneren René Magritte i 1934. Scenen skal udvide vores opfattelse af virkeligheden.

Det fortæller Camilla Skovbjerg Paldam, adjunkt ved afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Hun har netop undersøgt surrealismen i bogen ’Surrealistiske Collager’.

»Surrealisme har potentiale til at ændre vores vante forestillinger om verden. Dens billeder suger os ind i verdener, der er skæve i forhold til den, vi kender. På den måde kan surrealismen åbne vores blik for, at ting kan være anderledes,« siger Camilla Skovbjerg Paldam.

Surrealismen kunne ikke sælge biler

I dag møder man tit surrealismen, hvis man går på kunstmuseum og ser samtidskunst. Men også i reklamerne støder vi ind i surrealistiske verdener (se videoen her i artiklen). Sådan var det ikke i 1920erne, da surrealismen opstod.

Dengang var surrealismen så mærkelig, at den på ingen måde kunne sælge Coca Cola, kaffe eller biler. Og det var helt bevidst, at surrealistisk kunst skulle være mystisk.

Kunstnere som Salvador Dali, Max Ernst og René Magritte mente, at surrealisme kunne bringe mennesker i forbindelse med ’det ubevidste’ – det, som foregår i vores hoveder, uden vi er helt klar over det.

Inspirationen kom fra psykoanalysens far Sigmund Freud. Han mente, at ’det ubevidste’ fortæller os dybe sandheder om os selv. Og når vi indser de sandheder, ænder vi vores opfattelse af virkeligheden.

Sådan kom surrealisterne i kontakt med ’det ubevidste’

Surrealisterne forsøgte på forskellige måder at komme i kontakt med ’det ubevidste’, for på den måde at lære mere om sig selv og udvide deres opfattelse af virkeligheden:

• De var meget optaget af drømme. Freud mente, at drømme var en direkte kanal til det, der foregår i vores underbevidsthed. Surreallisternes billeder er derfor ofte meget drømmende.
   
• Automatskrift eller automattegning er et værktøj, hvor man tænker så lidt over det man skriver eller tegner, som muligt. Surrealisterne lod bare lod pennen glide over papiret og fik på den måde ’beskeder’ fra ’det ubevidste’.
   
• Hallucinerende stoffer var også en måde at nå det ubevidste. Mange har siden beskrevet LSD-trip som ’en surrealistisk oplevelse’ – og det er ikke helt tilfældigt.
   
• Collager var en vigtig måde, at skabe kontakt til ’det ubevidste’. Surrealisterne klippede billeder ud, og satte dem sammen på nye måder – uden for meget tankevirksomhed. På den måde opstod nye, bevidsthedsudvidende billeder, man ikke normalt så.

Banebrydende nyt syn på surrealismen

Camilla Skovbjerg Paldam har i sin forskning især undersøgt surrealisternes collager. Faktisk er hun den første forsker, der har fået øjnene op for, hvor vigtig collage-teknikken i virkeligheden er for surrealistisk kunst.

»Jeg ser surrealismen igennem collagerne. Jeg mener, at det i virkeligheden er den helt centrale teknik hos surrealisterne,« siger Camilla Skovbjerg Paldam.

Surrealismen er nemlig kendetegnet ved, at bestå af dele, der umiddelbart slet ikke passer sammen – ligesom collagen.

»Når jeg taler om ’surrealistiske collager’, skal det ikke bare forstås som ’klippe-klistre’. ’Collage’ skal snarere forstås metaforisk. Elementer fra forskellige sammenhænge bliver sat sammen på nye måder,« siger Camilla Skovbjerg Paldam.

Malerier er i virkeligheden collager

Selv når surrealisterne malede malerier, lavede de rent faktisk collager.

»Magritte og Dalis billeder kan ses som collager, der er malet helt og aldeles i hånden. For eksempel Magrittes ’Det falske spejl’ (Se billede X).«

René Magrittes maleri er malet med oliemaling på et lærred, men alligevel fungerer det som en collage: De forskellige elementer glider sammen og danner en anden virkelighed.

Collagen opstod i starten af 1910'erne. En af de første kunstnere, der kastede sig over den nye teknink, var Pablo Picasso. Men hurtigt tog andre kunstnere tråden op. Blandt andre de såkaldte 'dadaister' – kunstnere, der dyrkede det absurde og meningsløse.

Omkring 1920 blev nogle dadaister inspireret af Sigmund Freuds psykoanalyse. Det blev starten på surrealismen. Kunstnerne tog collage-teknikken med sig over i surrealismen, hvor de ville bruge den konstruktivt til at skabe kontakt til ’det ubevidste’. De mærkelige sammenstød mellem elementer i de surrealistiske collager ligner ofte dem man finder i drømme. (Collage: Pablo Picasso: Guitar, avis, glas og flaske (1913))

»I øjet er der skyer i stedet for en iris. Ligesom med en traditionel collage glider iris og himlen sammen til et samlet billede, hvor de forskellige elementer kommer til at passe sammen,« siger Camilla Skovbjerg Paldam.

Surrealister var kommunister

De mystiske verdener, som åbner sig for os i surrealistiske malerier og collager, skulle ændre verden. Det var i hvert fald surrealisternes mål.

»Det var politisk motiveret. De fleste surrealister var i perioder medlemmer af det kommunistiske parti. Men i virkeligheden er det ikke ret tydeligt i deres kunst.«

»Det var derimod politik på mikro-plan. Det handlede om at få den enkelte beskuer til at rykke sig i sine fordomme og opfattelser af, hvad der var normalt. Folk skulle lukke op og se verden på ny,« siger Camilla Skovbjerg Paldam.

Ville ændre hverdagens rutiner

Surrealisterne ville gøre op med dagligdagens trummerum. De håbede, at deres kunst kunne give voksne mennesker det syn på verden, som et barn har.

»Når et barn leger, kan 'en ske' være mange forskellige ting. Den voksne vil bare se den som 'en ske'.«

»I collagerne viser surrealisterne, at tingene omkring os kan være noget helt andet. Og hvis du som beskuer kan se det, har din verden rykket sig,« siger Camilla Skovbjerg Paldam.

Hun mener, at surrealisterne faktisk har haft succes med at ændre vores syn på verden.

»Den kunst, surrealisterne lavede i 1920erne og 30erne, vakte vældigt røre. Folk havde svært ved at kaprere den. Men i dag er den blevet en hel selvfølgelig del af vores visuelle kultur. I dag trækker enormt mange reklamer for eksempel på et surrealistisk billedsprog. Det viser, at surrealismen bliver brugt, og virkelig har rodfæstet sig,« siger Camilla Skovbjerg Paldam.