Betina Dybbroe, lektor og forsker ved RUC, har en tilgang til begrebet sundhed, som adskiller sig en hel del fra sundheds- og velfærdspolitikken, som dominerer i Danmark og Skandinavien i dag.

Det dominerende sundhedsfremmeprojekt vil fremme mindre sygdom, forebyggelse af risici, økonomiske udgifter og individets ansvar for livsforlængelse.

Betina Dybbroe mener, at vi må undersøge andre betydninger af sundhed.

»Vi ser sundhed som potentialer. Både som noget mennesker har i sig, men også som noget lokalsamfund og arbejdspladser har liggende som muligheder,« forklarer Betina Dybbroe, der er tilknyttet Center for Sundhedsfremme på RUC.

Livskvalitet vigtigere end livslængde

»Jeg er optaget af at få fokus på, hvordan mennesker kan udfolde de anlæg, de har, for at leve et godt liv, og de mål de selv har for 'det gode liv'. Deres mulighed for selv at medvirke til at forbedre deres sundhed og trivsel må understøttes. Det kræver både mere velfærd og at mennesker får mere magt over deres vilkår og muligheder,« siger Betina Dubbroe og tilføjer:

»Der er en tendens i dag til det, man kalder 'healthism', hvor det at leve betragtes som risici, og mennesket betragtes som potentielt sygt. At forudse og undgå sygdom bliver vigtigere end at udvikle sundhed, og en høj levealder er det ypperste mål.«

»For mig handler det mere om kvaliteten af det liv, man lever; kvaliteten i sundheden og den sundhedsfremmende kvalitet af det offentliges indsats,« forklarer hun.

De usynlige forhold

Sundhedsfremme handler også om at gøre op med en række selvfølgeligheder og usynligheder i forhold til sundhed, forklarer Betina Dybbroe.

Hun har blandt anet forsket i arbejdsliv og trivsel:

»Det, der skaber usundhed og mistrivsel er ofte de 'usynlige' forhold vi accepterer som hverdagens selvfølgeligheder.«

Udefrakommende standarder stresser

»For eksempel viser vores studier, at det at arbejde med omsorg for andre kan være sundhedsnedbrydende, når medarbejderne ikke har mulighed for at udføre opgaverne ud fra den faglige professionalisme de har,« fortæller Betina Dybbroe og tilføjer:

»Det er mere og mere udbredt i dag med udefra-styring af mål og standarder inden for hele den offentlige velfærds- og omsorgssektor, og det skaber et enormt stress.«

»Teams og projektarbejdsformen er ofte også meget stressende for den enkelte medarbejder, selvom det jo er en meget udbredt og moderne måde at styre arbejdsprocesser på. Det er noget vi, blandt andet skal i gang med at undersøge i et nyt forskningsprojekt.«

Mere respekt og tillid

»Min tilgang er, at medarbejderne i højere grad selv skal definere, hvordan opgaverne løses.«

Omsorgsarbejde kan være sundhedsnedbrydende hvis man ikke fastsætter sine egne faglige præmisser. (Foto: Colourbox)

»De skal eksempelvis selv beslutte, hvordan opgaver skal løses, og hvem de skal sidde i teams med for at løse en konkret opgave.«

»Det handler om at anerkende folks professionalisme, inddrage dem og vise mere respekt og tillid til folks faglighed.«

»Derved vil man skabe større begejstring, færre sygedage, og bedre trivsel,« forklarer Betina Dybbroe.

Hvordan har børn det med deres overvægt?

Et andet eksempel på en uimodsagt 'sandhed' inden for sundhedsfeltet er indsatsen i forhold til overvægtige børn. Det er en ph.d.-studerende på RUC er ved at undersøge:

»I dag bliver der sat lighedstegn mellem det at være tyk og et ulykkeligt og mislykket liv. Det kan i sig selv være sygdomsfremkaldende.«

»Det er brug for at sige: det kommer an på, hvordan de børn har det med deres egen overvægt. Måske er det første problem, de skal arbejde med, hvordan de har det med deres kammerater. Så kunne det være, de også tabte sig.«

»Når børnene kommer på sådan nogle kurser, så er det måske første gang, de får at vide 'du er rigtig forkert', 'du er anderledes' eller 'du er mislykket'. Og alle de her sundhedstiltag rummer hele tiden en mulighed for, at det kan blive en måde at sortere mennesker på, ved at vi er forskellige i forhold til, om vi kan performe rigtigt i forhold til nogle sundhedsidealer. Men sundhed for os handler om, hvordan folk selv gerne vil udvikle deres liv."

Et ideal vi aldrig kan nå

Det kan godt være han bliver fed af det, men hvad nu hvis han har det fint med det? (Foto: Colourbox)

»Forskningens opgave bliver at deltage i at finde og bidrage til menneskers sundhedsmål og at forstå, hvordan det at handle for sundhed er vævet ind i forskellige former for hverdagsliv og livsvilkår. Og dernæst selvfølgelig pege på, hvordan disse sammenhænge kan ændres.«

Inden for medicin er sundhed en norm, påpeger Dybbroe. Alt som kan føre til sygdom svækker sundheden. Det betyder også, at sundhed er et ideal, som ingen nogensinde kan nå 100 pct:

»Der er en rask-syg dikotomi inden for det medicinske begreb for sundhed. Idealet kan vi aldrig opnå. Og det er det, der er farligt. Det job, du sætter den enkelte og samfundet på, er uendeligt,« påpeger hun.

»Men ud fra en ikke-medicinsk funderet tilgang til sundhed kan du for eksempel godt have en kronisk sygdom og stadig leve et sundt og godt liv.«

Den vestlige sundhedsnorm

Betina Dybbroe mener, at en af de farer, der er ved hele det vestlige samfunds fokus på sundhed, er, at vi er ved at overføre det medicinske sundhedssyn og de medicinske løsninger på den 3. verden, hvor levevilkårene er anderledes:

»Folk i meget fattige lande lever måske til de er 50 eller 60 år. For dem handler sundhedsfremme primært om adgang til sundhed. Adgang til vand, til at få noget at spise.«

»Samtidig må vi respektere vores manglende viden om deres kultur, og hvordan sundhed indgår heri.«

Vi kan ikke overføre vestlige sundhedsnormer på den tredje verden. (Foto: Colourbox)

»I den kontekst er det katastrofalt at ville bestemme, hvordan andre mennesker skal leve.«

Sundhedsnormer kan ikke eksporteres

»Nu er man eksempelvis i gang med at bekæmpe diabetes i hele verden, fordi det er så udbredt, og fordi man igennem flere år er blevet stadig bedre til at diagnosticere det selv i fjerne egne. Det er der en rigtig dyr løsning på - men er det en løsning?«

»Det grundlæggende problem er, at folk ikke selv har magt over deres egen sundhedstilstand,« forklarer Betina Dybbroe, og giver et andet eksempel på, at den vestlige sundhedsnorm måske ikke sådan uden videre er eksporterbar:

»Kig for eksempel på rygeforbudet. I Mellemøsten er det en meget integreret del af kulturen, at man mødes og ryger og drikker en kop kaffe. Den sundhedsnorm, vi har her, kan man ikke bare overføre igennem forbud, hvis vilkårene er helt anderledes, og hvis udfordringerne til at fremme sundhed er helt anderledes.«

Forfejlede kampagner

Betina Dybbroe stiller også sig kritisk over for diverse kampagner, der skal få os til at leve et sundere liv.

»Vejledning er godt, men vi har viden der viser, at langt de fleste mennesker i Danmark har god viden om sundhed.«

»Problemet er motivationen og mulighederne for at løbe en tur, spise og handle sundt, have tid til sine børn og så videre, når man har et hårdt arbejde og ikke tjener mange penge.«

Betina Dybbroe mener vi skal undersøge andre betydninger af begrebet sundhed. (Foto: ???)

»Det er langt vigtigere, når man vil nå ud med et sundhedsfokus, at tage afsæt i, hvordan for eksempel en ungdomskultur i Danmark dannes i dag.«

»Ens debut med alkohol er afgørende for ens drikkevaner resten af livet. Vi bør spørge os selv, hvordan man kan støtte op om en ungdomskultur, hvor alkohol ikke spiller den rolle, det går i dag.«

»Et andet eksempel: Nu har man i de seneste 20 år forsøgt at få flere unge i uddannelse. Sjovt nok holder tallet for unge, der ikke tager en uddannelse, sig på den samme procentandel. For det handler om den måde, folk lever på. Man er nødt til at sætte sig ind i målgruppen, og de kulturelle og sociale aspekter af deres hverdag.«

Sundhed i fremtiden

Men en ting er, hvilke problemer vi slås med lige nu.

Hvordan vil udviklingen gå over de næste ti år?

»Det negative scenarie er, at mennesker i vores del af verden i højere og højere grad vil acceptere, at mantraet 'sundhed' - som et medicinsk defineret begreb og som en bestemt livsform - skal styre deres liv og at de ikke sætter spørgsmålstegn ved det.«

»Samtidig frygter jeg, at sundhed de næste år vil være med til at blive en stadig tydeligere markør for, hvilken social klasse man kommer fra.«

»Jeg kan også frygte, at menneskers sundhed i den 3. verden ikke forbedres en tøddel, fordi man ikke satser på at skabe de gode forudsætninger for sundhed: Vand, mad, fødselshjælp og magt over egne forhold.«

»Det positive scenarie kunne være, at mennesker gør oprør mod healthism på den ene side og det utilstrækkelige sundhedsvæsen på den anden side, og kræver mere fokus på sundhedsfremme. Og at menneskers egen viden og erfaringer tages alvorligt.«

Lavet i samarbejde med Roskilde Universitet.