Tour de France på dansk jord og en thybo som nummer ét i verdens mest prestigefyldte cykelløb.
2022 har på flere måder levet op til sin udnævnelse som Cyklens år, og nu melder et nyt studie sig på banen med mere medvind til danske cykelentusiaster.
Studiet anslår, at danskerne gennemsnitligt cykler 1,6 kilometer per dag. Og hvis beboere i andre lande gjorde det samme, ville verden hvert år spare 414 millioner ton CO2, postulerer studiet.
»Det er en reduktion, som svarer til Storbritanniens samlede CO2-udledning i 2015. Så det er en rigtig stor besparelse,« siger studiets seniorforfatter, Gang Liu, som er professor ved SDU Life Cycle Engineering på Syddansk Universitet.
Han understreger dog, at data og beregninger i studiet er behæftet med store usikkerheder, men til gengæld er det »første gang man får et indblik i cykelmønstre på en global skala,« siger han.
Klap lige jernhesten
Netop de store usikkerheder i studiet betyder også, at transportforsker Jeppe Rich mener, at man bør klappe jernhesten, før man kaster sig ud i vild klimabegejstring over det nye studie.
»Det er en meget bombastisk udmelding, at man kan spare så meget CO2. Normalt siger man i forskningen, at overflytning til cykling ikke har den store effekt på CO2-udledningen. Det er et ret ekstremt scenarie, de opsætter i studiet, hvor man forudsætter, at alle folk erstatter bilen med cyklen,« siger Jeppe Rich, som er professor og sektionsleder ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
I virkelighedens verden vil mange mennesker imidlertid ikke springe fra bilen direkte over på jernhesten, lyder det fra Jeppe Rich. Derimod vil overflytningen til cyklen typisk ske fra tog, busser, gang eller lignende.
»Den kollektive transport har et meget lavere CO2-aftryk end bilen, og det betyder alt andet lige, at CO2-besparelsen ved at flytte fra kollektiv transport til cyklen vil være meget mindre,« påpeger Jeppe Rich fra DTU Transport.
\ Red Verden
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Danmark cykelland nummer to
Men hvis man følger scenariet i det nye studie – hvor folk i andre lande hver dag erstatter 1,6 kilometers biltransport med cykling – vil både klimaet og helbredet på global skala kunne forbedres mærkbart, påpeger forskerne bag studiet. Og faktisk vil fremgangen være endnu større, hvis andre lande ikke overtager danskernes cykelvaner, men derimod overtager hollændernes brug af cyklen.
Hollænderne cykler nemlig 2,6 kilometer per dag, hvilket ifølge studiets beregninger vil føre til en årlig CO2-reduktion på 686 millioner tons, hvis alle cyklede som hollændere.
Med andre ord er Danmark altså kun cykelland nummer to, når det kommer til brugen af cykler, påpeger studiet. Til gengæld topper vi listen i forhold til, hvor mange cykler vi ejer.
»Danskerne ejer gennemsnitligt 1,37 cykler per person. Det er et meget højt tal, og det betyder faktisk, at Danmark er nummer 1 i forhold til ejerskab af cykler,« siger Gang Liu.
Animeret graf, som viser udviklingen i ejerskab af biler per indbygger (lodret) og ejerskab af cykler per indbygger (vandret) for forskellige lande. Danmark findes under forkortelsen DNK (Kilde: Wu Chen/SDU)
Hul i cykeldata
Det nye studie bygger på en global indsamling af data over produktion af cykler, ejerskab af cykler og biler og brugen af disse i årene 1962-2015.
Data stammer fra knap 60 forskellige lande, og det betyder ifølge Gang Liu, at man kan følge en global udvikling i brugen og ejerskabet af cykler.
»Der findes masser af globale studier om biler, men når det gælder cykler, findes der kun meget lidt data, som sammenligner på tværs af lande. Så der er store huller i de globale cykeldata, men vi forsøger for første gang at udfylde hullerne med et indledende, globalt studie,« siger Gang Liu.
\ Læs mere
Studiet indikerer, at produktionen af cykler i årene 1962-2015 steg med større hastighed end produktionen af biler. Kina stod ifølge studiet for 65,7 procent af den globale cykelproduktion i 2015, efterfulgt af Brasilien (5%), Indien (4%), Italien (2%) og Tyskland (2%).
Studiet konkluderer også, at et højt ejerskab af cykler ikke nødvendigvis betyder, at man bruger de mange cykler specielt meget.
»USA har for eksempel et højt ejerskab af cykler per indbygger, men amerikanerne bruger deres cykler langt mindre end danskerne. I USA bruger man mere cyklen som en hobby end som et transportmiddel,« siger Gang Liu.
Store usikkerheder
At frembringe et globalt datasæt over cykler har imidlertid krævet en række antagelser og beregninger – og det medfører naturligvis usikkerheder.
Transportforsker Jeppe Rich savner blandt andet, at studiet sætter tal på, hvor stor en usikkerhed resultaterne er behæftet med.
Samtidig påpeger han, at de seneste data i studiet er fra 2015 og altså allerede er 7 år gamle.
»Det er også et problem, for der er sket rigtig meget i mellemtiden,« siger han.
Unge cykler mindre
I Danmark har rapporten Transportvaneundersøgelsen for nyligt vakt opsigt, fordi den peger på, at landets unge cykler mindre end tidligere. Rapporten viser, at andelen af 10-20-årige børn og unge, som bor uden for de store byer og cykler på en almindelig dag, er faldet med cirka en tredjedel fra 2006 til 2019.
»Det er et meget voldsomt fald, og man kan godt være bekymret for, hvad det betyder, for de unges cykelvaner i fremtiden. Problemet opstår, hvis de unge ikke tager de gode cykelvaner med ind i voksenlivet, for vi ved, at det har en kæmpe betydning både for helbredet og for klimaet, når vi cykler,« siger Jeppe Rich, som selv er en af forskerne bag Transportvaneundersøgelsen.
Cyklingen er altså en rigtig god samfundsøkonomisk forretning for Danmark, påpeger Jeppe Rich. Men han er alligevel skeptisk over for det nye studies påstand om, at det »kan føre til betydelige uudnyttede klima- og sundhedsfordele« på globalt plan, hvis andre lande udvikler cykelvenlig politik og infrastruktur, som minder og forholdene i Holland og Danmark.
Cykelvaner svære at ændre
Gang Liu medgiver da også, at det i praksis vil være svært at overføre cykelvaner fra Danmark og Holland til mange andre lande.
»Der er mange forskellige ting, som spiller ind på, om folk cykler. Norge minder for eksempel om Danmark på mange måder, men nordmændene cykler meget mindre end danskerne – her spiller landskabet en rolle, for Danmark er mere fladt og cykelvenligt,« siger Gang Liu.
I kommende forskning vil Gang Liu og hans kolleger derfor forsøge at sammenligne cykelpolitik og infrastruktur i forskellige, sammenlignelige storbyer for at få en større forståelse af, hvad der spiller ind på folks lyst til at træde i pedalerne.
Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Communications Earth and Environment.
