Studie, som hævder, at mennesket stammer fra Botswana, får hård kritik
Både studiets metoder og resultater kritiseres af andre forskere. En norsk forsker er dog ikke helt enig i kritikken.
Evolution menneskeheden Homo sapiens sapiens Botswana Afrika fossiler mitokondrielt DNA analyser database nulevende art Makgadikgadi-saltsletterne vådområde biologisk udvikling

Stod menneskehedens vugge her på Makgadikgadi-saltsletterne i det nordøstlige Botswana, som ifølge et nyt studie tidligere var et vådområde? (Foto: Shutterstock)

Stod menneskehedens vugge her på Makgadikgadi-saltsletterne i det nordøstlige Botswana, som ifølge et nyt studie tidligere var et vådområde? (Foto: Shutterstock)

Forskerne bag et nyt studie konkluderede for nyligt, at det moderne menneske stammer fra Botswana i det sydlige Afrika.

Videnskab.dk har skrevet om studiet i artiklen Forskere: Vi stammer alle sammen fra Botswana.

I studiet konkluderer forskerne, at det, som i dag er Makgadikgadi-saltsletterne i det nordøstlige Botswana, tidligere var et vådområde, og at det var her, menneskehedens vugge stod.

Hovedforfatter bag studiet, professor Vanessa M. Hayes fra Garvan Institute of Medical research, Sidney, Australien, har sammen med sine kollegaer undersøgt databaser med tusindevis af analyser af mitokondrielt DNA fra hele Afrika.

Mitokondrier er små 'energifabrikker' indeni cellerne, som bliver nedarvet fra mor til barn.

Studiet gjorde brug af genetiske, geologiske, sproglige og klimatiske data til at nå frem til konklusionen om menneskets ophav.

Norsk forsker: Studiet har en række begrænsninger, men...

Torfinn Ørmen, som er lektor ved OsloMet, har skrevet en bog om menneskets biologiske udvikling. Han medgiver, at en analyse af mitkondrielt DNA har adskillige begrænsninger.

»Det kan være problematisk at producere scenarier for udviklingen af befolkninger med mitokondrielt DNA. Det er også problematisk at antage, at en befolkningsgruppe har holdt sig til det samme område i flere tusind år,« siger Torfinn Ørmen, der fortsætter:

»Jeg ved ikke, om jeg er helt enig i alt i deres scenarie. Datering ud fra forskelle i DNA er notorisk vanskelig at kalibrere, men arbejdet leverer muligvis flere brikker i puslespillet, som vi kan lægge på plads.«

LÆS OGSÅ: Menneskets oprindelse: Alt dét, vi ved indtil videre

Forskellige meninger om, hvor længe mennesket har eksisteret

I det nye studie skriver forskerne, at moderne opstod for omtrent 200.000 til 130.000 år siden, i det område som i dag er Botswana. Senere begyndte vi at migrere mod nordøst og nordvest.

Men denne påstand har mødt massiv kritik fra andre forskere i en artikel på Gizmodo.

I et studie fra 2017 publiceret i tidsskriftet Trends in Ecology and Evolution konkluderer forskere, at Homo sapiens har eksisteret i mindst 300.000 år - og muligvis endda endnu længere. Fossile fund i Nordafrika bruges som evidens bag denne teori. De tidligste fossile rester efter Homo sapiens er fundet i Nord- og Østafrika. 

Andre studier har ikke desto mindre ligget relativt tæt opad det nye studie. Flere forskere har opereret med, at mennesket opstod for omkring 200.000 år siden. De har også konkluderet, at det fandt sted i Afrika. 

Den vigtigste forskel mellem tidligere studier og det nye er, at det nye studie fastlægger et nøjagtigt sted for, hvor og hvornår menneskeheden opstod.

LÆS OGSÅ: Det første fossile genom udvundet fra menneskehedens vugge

Andre artikler er ikke udsat for den samme kritik

Men så fandt en anden forskergruppe fossiler i Marokko, som blev dateret, og forskernes konklusion lød, at fossilerne var mere end 300.000 år gamle.

Forskerne bag mitokondrie-studiet inkluderede dog ikke dette fund i deres arbejde, hvilket ifølge Torfinn Ørmen sandsynligvis skyldes, at det nye studie blev publiceret, samtidigt med at mitokondrie-forskerne arbejdede på deres eget studie.

»Flere af kritikerne gør et stort show ud af, at forskerne bag det nye studie opererer med en alder på 200.000 år for Homo sapiens, mens vi i dag ved, at vores art er mere end 300.000 år gammel. Nu er det nye studie langt fra det eneste, som er publiceret for nylig, som ikke har fået den nye alder med, men de andre artikler bliver ikke udsat for den samme kritik,« siger Torfinn Ørmen.

Han mener ikke, at det er et stort problem. Det nye studie ser på mitokondrielt DNA fra nulevende mennesker, og hvad det kan fortælle om vores forhistorie. Derudover mener han ikke, at studiet adskiller sig videre fra andre studier.

»Der er faktisk en del studier, som peger mod, at alle nulevende menneskers fælles ophav opstod på cirka det tidspunkt, som studiet  foreslår, og i den samme del af Afrika, som også blev foreslået tidligere,« siger Torfinn Ørmen.

LÆS OGSÅ: Ældste moderne menneske uden for Afrika fundet

Strid om brug af begreber

Arkæolog Eleanor Scerri ved Max Planck Institute for the Science of Human History er én af de forskere, som er meget kritisk overfor det nye studie.

Hun mener, at påstanden om, at mennesket opstod for cirka 200.000 år siden, er helt forkert.

Eleanor Scerri, som selv har udført forskning i menneskets oprindelse, er forskeren bag det studie, som konkluderede, at Homo sapiens har eksisteret i mindst 300.000 år. Hun holder sig ikke tilbage i kritikken af det nye Botswana-studie.

»Jeg synes, det er et frygteligt stykke arbejde, som har taget os tilbage i tiden til omkring 2004 og fuldstændig undergravet videnskaben,« siger hun til Gizmodo.

»Ikke al kritikken er i dette tilfælde værd at tage så alvorligt. Arkæologen Eleanor Scerris sønderlemmende kritik skal ses i lyset af, at hun leder et stort arkæologisk forskningsprojekt, som studerer fund af redskaber fra Afrika fra nøjagtigt den samme periode, og som også forsøger at belyse Homo sapiens' tidligste historie,« siger Torfinn Ørmen.

LÆS OGSÅ: Rekordgamle fund afslører: Mennesker forlod Afrika længe før troet

Afgørende forskel mellem studierne

Der er desuden en afgørende forskel mellem Eleanor Scerris studie og det nye Botswana-studie:

Botswana-studiet fokuserer på Homo sapiens sapiens, mens Eleanor Scerris studie fokuserer på Homo sapiens.

Forskellen ligger blandt andet i, at sidstnævnte er en bredere art, der også omfatter uddøde underarter.

Homo sapiens sapiens omfatter moderne mennesker; altså mennesker som os i dag.

Denne forskel kommenterer hovedforfatter bag Botswana-studiet, professor Vanessa M. Hayes, i sit svar til Gizmodo.

Hun fortæller, at studiet udelukkende har fokuseret på levende, moderne mennesker, og hverken hun eller hendes kolleger har fremsat påstande om Homo sapiens som en bred art og altså inkluderer Homo sapiens sapiens.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: 'Game changer': Tænder fra ældste moderne mennesker uden for Afrika fundet

LÆS OGSÅ: Forlod menneskets forfædre Østafrika tidligere end antaget?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.