Studie: Sådan viser du bedst din partner taknemmelighed
sådan viser du taknemmelighed kærester råd

Med kærligheden kommer også en masse ofringer. Forskere fra Toronto University har undersøgt, hvordan man bedst muligt takker for de søde ting, ens kæreste gør for én. (Foto: Shutterstock)

Med kærligheden kommer også en masse ofringer. Forskere fra Toronto University har undersøgt, hvordan man bedst muligt takker for de søde ting, ens kæreste gør for én. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
27 oktober 2020

Den bedste metode til at takke din partner på, er ifølge forskningen ved at understrege, hvordan han eller hun imødekom dine behov.

Det kan for eksempel være: »Jeg ville ikke have nået mødet i dag, hvis ikke det var fordi, du gav mig et lift til kontoret.«

Med andre ord var dét verbalt at udtrykke, at ens partner er værdsat og inkluderet i éns målsætninger, i hvert fald dét, der fik hjertet til at slå hårdest i brystet på de par, der deltog i en canadisk undersøgelse.

Det skriver ScienceAlert.

Psykologer fra Toronto University er nået frem til det resultat ved hjælp af dagbogsnotater og samtalestudier med 111 personer på gennemsnitligt 27 år, der har været sammen med deres partner i mere end 1 år. Studiet er udgivet i Journal of Social and Personal Relationships.

På den anden side fandt forskerne også frem til, at man får allermindst ud af at påtale sin kærestes opofrelser. For eksempel »Jeg ved, hvor besværligt det var for dig at give mig dét der lift i morges.«

»Det er selvfølgelig klart bedre at italesætte og være taknemmelig for en partners ofrelser end overhovedet ingenting at sige,« skriver forskerne i studiet ifølge ScienceAlert. 

»Men når ens taknemmelighed først er blevet udtrykt, ligger der også en bagvedliggende fortælling om, hvor meget man har bidraget til partnerens velfærd, hvilket er meget tilfredsstillende for velgøreren.«

Udover at styrke parforholdet kan den positive opmærksomhed formodentlig også bringe andre fordele med sig. Læs om dem i artiklen Hvis du 'ser' din partner, får du mere sex.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.