Studie: Forskningsmiljøets ‘reproduktionskrise’ kan være mere alvorlig end hidtil troet
Genskabelseskrise Forskning

Studier, der ikke er blevet genskabt af andre forskere, har større chance for at blive citeret af et medie, viser ny forskning. Nyheden er dårligt nyt for forskningsmiljøet, der over de seneste 10-15 år har lidt under en større 'genskabelseskrise'. (Foto: Shutterstock).

Studier, der ikke er blevet genskabt af andre forskere, har større chance for at blive citeret af et medie, viser ny forskning. Nyheden er dårligt nyt for forskningsmiljøet, der over de seneste 10-15 år har lidt under en større 'genskabelseskrise'. (Foto: Shutterstock).

Kilde: 
27 maj 2021

Fundamentet for at tro på, at man kan konkludere noget ud fra et forsøg, er baseret på, at det er muligt at genskabe forsøget og få det samme resultat.

Over de seneste to årtier er det dog gået op for forskerverdenen, hvor mange videnskabelige artikler der egentlig er blevet udgivet indenfor områder som psykologi, sociologi, medicin og økonomi, som ikke kan reproduceres.

Denne ’reproduktionskrise’ giver mange forskere en ekstra rynke i pande, og nu viser et nyt studie, at det muligvis står endnu mere grelt til end hidtil troet.

Ifølge studiet bliver studier med genskabte resultater citeret og skrevet om i medierne langt mindre end studier, hvor man ikke har kunnet genskabe resultaterne, skriver ScienceAlert.

De ikke-reproducerede studier er ikke nødvendigvis forkerte eller misvisende, men det er ifølge forskerne bag studiet problematisk, at disse studier bliver citeret mere end de reproducerede studier.

Adfærdsøkonomerne Marta Serra-Garcia og Uri Gneezy fra Universy of California i USA har analyseret en bunke studier og er kommet frem til, at studier, der ikke er blevet genskabt, i gennemsnit har 153 gange større chance for at blive citeret end genskabte studier.

Og tendensen går kun en vej: opad, skriver forskerne i studiet, der er publiceret i tidsskriftet Science Advances.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om problematikken i artiklen Grundforskningskrise: Resultater kan ikke genskabes.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.