Studie antyder: Sådan kan du nemt snyde dit barn til at vælge grøntsager frem for kage
tomat, afgrøder, smag, aroma, genteknologi, smagsstoffer

Voksne kan sandsynligvis snyde små børn til at vælge grøntsager frem for kage. (Foto: Shutterstock)

Voksne kan sandsynligvis snyde små børn til at vælge grøntsager frem for kage. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
31 juli 2019

En forælder spørger sit to-årige barn;

»Vil du have kage eller broccoli?«

Et nyt, omend lille, studie antyder, at barnet med større sandsynlighed vil svare det sidste. I dette tænkte tilfælde altså broccoli. Det skriver Science Alert.

Studiet, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS One, viser, at når små børn under tre år får stillet to valgmuligheder af en voksen, har børnenes svar sandsynligvis ikke så meget at gøre med, hvad de helst vil. 

Derimod har den rækkefølge, valgmulighederne bliver givet i, betydning for børnenes valg. Og den sidste mulighed er ifølge studiet ofte at foretrække for de små børn. 

»Specielt børn under tre år, som ikke forstår sproget så godt, vil oftere vælge den sidste valgmulighed. Denne facinerende tendens er ikke før blevet undersøgt hos børn,« siger Emily Sumner fra University of California Irvine, der er forsker i kognitionsvidenskab.

LÆS OGSÅ: Børn lærer at lyve som 2-årige – sådan får du sandheden ud af dem

Denne viden kan være meget brugbar. Specielt hvis en voksen gerne vil have indflydelse på, hvad barnet vælger. 

Eller hvis man vil være sikker på at finde ud af, hvad barnet rent faktisk helst vil vælge.  

børn_barn_vælge_spørgsmål_mulighed_svarmulighed_valg

Eksempel på øvelse. Hvert spørgsmål er skrevet på et farvet klistermærke, som blev vist for børnene. (Illustration: Sumner et al., PLOS One, 2019)

 

Ovenstående er et eksempel på en øvelse, forskerne udførte med børnene. 

Her spurgte forskerne 24 børn omkring 2-årsalderen om 20 spørgsmål. Hvert spørgsmål havde to mulige svar. 

Et spørgsmål kunne handle om grizzlybjørnen Quinn og lyde således:

  • Kan Quinn lide at spise æbler eller bananer?

LÆS OGSÅ: Svært for børn at oversætte fra skærm til virkelighed

I testen skulle børnene svare på spørgsmålet, enten ved at pege på svaret eller ved at sige svaret højt. 

Her valgte cirka halvdelen af de børn, der pegede på svaret, det sidstnævnte alternativ.

Herefter blev alle 20 spørgsmål stillet igen, her var de to mulige svar blot vendt om, så spørgsmålet om Quinn nu lød:

  • Kan Quinn lide at spise bananer eller æbler? 

Her viste det sig, at 85 procent af børnene, som sagde deres svar højt, valgte den sidst fremførte svarmulighed. 

»Når et barn peger, kan det se svarmulighederne og vælge det, som, det selv mener, er rigtigt. Men når det ikke har nogen visuel reference og blot kan høre, at der er et 'eller' i sætningen, er det tilbøjeligt til at vælge den sidstnævnte svarmulighed,« forklarer Emily Sumner. 

LÆS OGSÅ: Børn lærer at være kræsne

Studiet antyder altså, at småbørn ikke er i stand til at identificere og huske to forskellige valgmuligheder godt nok til at kunne sammenligne dem og derefter vælge. 

Forskerne mener, at der også er sandsynlighed for, at tendensen gør sig gældende udenfor forsøgslokalet og i større skala. 

De undersøgte nemlig 534 "X eller Y"-spørgsmål, som foregik mellem en forælder og et lille barn på et eller to år. 

Her gjalt det, at børnene i 64 procent af tilfældene valgte den sidste valgmulighed. 

LÆS OGSÅ: Forsker: Du hjælper ikke dine børn ved at skærme dem fra nederlag

LÆS OGSÅ: Sådan lærer vi børn at passe på kloden

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.