Studerende fik nemmere ved at takke nej til alkohol gennem små nudging-tiltag
Pilotstudiet er, trods nogle begrænsninger, både solidt og aktuelt, mener en forsker. Og det er en trædesten for mere forskning i at påvirke dansk drukkultur.
øl nej hånd abstinent afhold afslag

Studiets deltagere melder, at de fik nemmere ved at takke nej til en drink, mens studiet forløb. (Foto: Shutterstock)

Studiets deltagere melder, at de fik nemmere ved at takke nej til en drink, mens studiet forløb. (Foto: Shutterstock)

Hvad end det er øl eller Aperol, så ved vi nok alle, hvor svært det kan være at takke nej til et glas med vennerne. Og navnlig i Danmarks drukkultur kan det første glas hurtigt efterfølges af det næste og det næste igen. 

Dette gælder også blandt de studerende på ungdoms- og videregående uddannelser, og drukmønstrene vækker bekymring for unges helbred og får politikere og forskere til at lede efter løsninger.

Én af disse er organisationen VIVE, der laver forskning til at fremme velfærd. I et nyt pilotstudie, der netop er udkommet som en rapport, har de brugt metoden ‘nudging’, der går ud på subtilt at skubbe forsøgspersonen mod den rette beslutning, til at forsøge at sænke alkoholforbruget blandt studerende.

VIVE-forskerne konkluderer, at nudging sænkede antallet af gange om måneden, deltagerne drak alkohol, med 17 procent.

»En nedgang på 17 procent i antallet af aftener med alkohol i byen er ret betydeligt,« siger en af forskerne, Jane Greve, der er ph.d. i økonomi og blandt andet har viden om effekter af sundhedsinterventioner tidligt i livet.

»Dog har vi ikke kunnet reducere ’Binge Drinking’ eller ’kampdruk’,« siger hun.

Ikke desto mindre rapporterede de studerende, der deltog i undersøgelsen, ifølge Jane Greve, at de havde nemmere ved at takke nej til en drink.

En tvedelt indsats

VIVE's undersøgelse består af to dele: Et lodtrækningsforsøg og et samarbejde med fredagsbarerne om at lave tiltag, der sænkede alkoholforbruget.

Lodtrækningsforsøget, også kendt som 'Randomized Control Trial' (RCT), er den metode, man i forskerverdenen anser som toppen af poppen, hvis forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker. Læs mere i artiklen Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne.

Under forsøget blev 500 studerende fra Aarhus tilfældigt inddelt i 2 grupper:

  • Den ene gruppe var en kontrolgruppe, der ikke blev udsat for nogen indsats.

  • Den anden gruppe blev udsat for information og påmindelser, der skulle påvirke deres forhold til alkohol. 

»Pointen er, at de skal tro, at det er deres egen beslutning,« forklarer Jane Greve.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer. Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter fokus på interventionsforskning. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Forsøgsdeltagerne blev gjort bevidste om deres adfærd

Forsøgsgruppen fik et link, som først førte dem til et spørgeskema, der skulle gøre dem mere bevidste om deres egen adfærd.

»Spørgsmålene skal få personen til at overveje, hvilken person de er, inden de påvirkes af sociale drikke-normer,« forklarer Jane Greve.

Et eksempel er spørgsmålet: ‘Synes du selv, at du er en person, andre kan stole på?’, der skulle indgyde selvbevidsthed og -kontrol.

Det blev fulgt op med tekster og videoer, der italesatte tre antagelser om druk på universitetet:

  1. Sociale begivenheder på universitetet inkluderer altid alkohol.

  2. Uansvarligt druk påvirker ikke dine studier.

  3. Stort indtag af alkohol er normalt for alle på universitetet.

Teksterne forklarede, hvorfor hver af antagelserne ikke nødvendigvis var sande, og videoerne viste medstuderende, der forklarede, hvordan de havde oplevet det modsatte.

Deltagerne skulle også nedskrive en handlingsplan for situationer, hvor de fik lyst til at drikke..

Senere fik forsøgspersonerne tilsendt tre sms’er, der mindede dem om de svar, de havde givet i spørgeskemaerne.

»Forsøget blev oprindeligt foretaget af Sheffield University,« forklarer Jane Greve.

»Vi har så bygget på idéen og blandt andet tilføjet sms’erne, der ikke oprindeligt var med.«

Skuffelse i fredagsbaren

Anden del af forsøget bestod i at hive fat i fredagsbarerne på Aarhus Universitet og lade dem lave tiltag, der skulle sænke forbruget.

Tiltagene bestod eksempelvis i at reklamere for alkoholfri øl til samme pris som almindelig øl, og at introducere aktiviteter, der ikke inkluderede alkohol. 

»Her forsøgte vi at lave et RCT med de 6 barer, der meldte sig, så tre udgjorde en testgruppe, og tre en kontrolgruppe,« forklarer Jane Greve:

»Desværre er der ikke noget, der indikerer, at tiltagene sænkede forbruget.

skilt reklame øl alkoholfri Carlsberg

At skilte tydeligt med alkoholfri øl var ét af fredagsbarens tiltag. (Foto: Studenterhuset Aarhus)


Et stærkt studie, men med nogle forbehold

Thomas Ploug, professor på Aalborg Universitets Institut for Kommunikation og Psykologi, har læst lodtrækningsstudietrapporten for Videnskab.dk og roser metoden:

»At lave et RCT er absolut den gyldne standard indenfor forskning, og det gør det kun bedre, at det drejer sig om et aktuelt problem,« siger Thomas Ploug.

Men han peger også på visse forbehold, man bør tage, når man læser studiet.

Blandt andet et problem, der, ifølge ham, typisk plager nudging-studier:

»Da forsøget er i form af én indsats, kan det godt være, at resultaterne er gode i det ene tilfælde. Men om det virker på sigt, har man ikke demonstreret,« forklarer han.

»Derudover er spørgeskemaerne designet til at manipulere deltagerne til at være mere modtagelige overfor nye idéer. Og at anvende manipulation som en del af interventionen er ikke forskningsetisk uproblematisk.«

»At nudge på dén måde ville også åbne op for, at man for eksempel kunne ‘nudge’ til, hvordan folk stemmer til et valg eller lignende.«

Studiets sigte kan skærpes

Sibilla di Guida, lektor i adfærdsøkonomi på Syddansk Universitet, har også læst rapporten for Videnskab.dk og påpeger også nogle problemer med studiets metode.

»Deltagerne bliver udsat for tre forsøg på nudging, men vi ved ikke, hvilke af dem der fungerede,« forklarer hun.

Derudover erklærer hun sig enig med Thomas Ploug i, at forsøget er solidt udført.

Særligt foreslår hun, at man en anden gang kunne rette nudging-indsatsen mod selve studenter-kulturen for druk og ændre dén, i stedet for at nudge enkelte studerende til tage kampen op mod den.

Fremtidige forsøg skal gå mere i dybden

»Det er supergode kommentarer alle sammen,« siger Jane Greve om forslagene.

Hun er også enig i, at der er meget, der skal undersøges nærmere.

»Det er vigtigt at huske, at det her har været et pilotprojekt, men det har været en god start,« forklarer hun:

»Vi sidder netop og arbejder på en forskningsansøgning og håber meget, at vi i fremtidige forsøg kan dykke ned i nogle af alle de spørgsmål, som undersøgelsen har rejst.«

Særligt understreger hun, at drukkultur ikke dannes af individer, men af grupper.

»Vi vil især rette fremtidige forsøg mod førsteårselever på ungdoms- og videregående uddannelser og se nærmere på de sociale netværks betydning.«

»Da det er dér, kulturen starter, kan vi måske også skubbe den i en bedre retning derfra.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk