Studentermedhjælper søges til Forskerzonen på Videnskab.dk
Forskerzonen søger en ambitiøs og detaljeorienteret studentermedhjælper med baggrund i journalistik eller kommunikation, som kan bistå ved håndteringen af populært formidlede artikler, skrevet af forskere med hjælp fra vores redaktør.
Forskerzonen job studentermedhjælper

Forskerzonen på Videnskab.dk søger en ny studentermedhjælper. Er det dig?

Forskerzonen på Videnskab.dk søger en ny studentermedhjælper. Er det dig?

Forskerzonen på Videnskab.dk søger en ambitiøs og detaljeorienteret studentermedhjælper med baggrund i journalistik eller kommunikation, som kan bistå ved håndteringen af populært formidlede artikler, skrevet af forskere med hjælp fra vores redaktør.

Forskerzonen er et univers, hvor forskerne selv formidler deres viden direkte til den brede offentlighed.

Den primære opgave er håndtering af forskernes artikler – herunder redigering, kommunikation med skribenterne og opsætning i vores CMS.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med Forskerzonens redaktør. Jobbet er en unik mulighed for at få erfaring med og indsigt i forskningsformidling og arbejdet med at forenkle det tunge videnskabsstof uden at forfladige det, så det bliver let tilgængeligt og indbydende at læse.

Du kan også blive inddraget i det generelle redaktionelle arbejde på Videnskab.dk. Arbejdstiden på 8-15 timer om ugen er fleksibel. Vi tager naturligvis hensyn til dine eksamener og studiesituation

Om jobbet

  • Du skal kommunikere med forskerne, så de føler sig trygge og godt behandlet
  • Du skal redigere artikler og tilpasse dem til publicering på web
  • Dette indebærer kvalitetssikring af artikler – fra sprog, tegnsætning, formidling og faktatjek til ekstraudstyr som billeder, faktabokse, mellemrubrikker og links
  • Du skal lægge forskerartiklerne ind i vores CMS (Drupal)
  • Du kan også blive involveret i indsamling af data og rapportskrivning ifm. dokumentationen af arbejdet med Forskerzonen

Om dig

  • Dit fokus er på formidling, men du har også en journalistisk åre og dermed sans for vinkling og nyhedskriterier
  • Sprogligt er du bomstærk, og du kan både stave og sætte kommaer
  • Du er detaljeorienteret, pligtopfyldende og arbejder effektivt med opgaverne
  • Du har erfaring med web og publicering i CMS.
  • Du er god til at gribe bolde, tager også selvstændige initiativer, og så er du rar at arbejde sammen med
  • Du har lyst til at være en del af en flittigt arbejdende redaktion, der samarbejder tæt om at levere det bedst mulige produkt og husker at spise kage og drikke fredagsøl undervejs  

Om os

Videnskab.dk sætter dagsordenen på videnskabsstoffet og er Nordens største nyhedsmedie på området. Vi lægger vægt på at bringe såvel de skarpe nyheder, andre medier citerer, som de kloge og underfundige historier, der giver brugerne en aha-oplevelse.

Forskerzonen har gennem de seneste tre år været en væsentlig del af Videnskab.dk. Indholdet, som har høj troværdighed, er meget populært blandt vores brugere.

Vi tilbyder en inspirerende arbejdsplads med et venligt arbejdsmiljø. Du kommer til at indgå i et team med otte journalister, to praktikanter, en håndfuld video- og projektmedarbejdere og en god håndfuld studentermedhjælpere.

Hvad lønnen angår, følger vi Statens overenskomst med HK for studentermedhjælpere.

Vil du vide mere?

Videnskab.dk holder til i Valby i et gammelt fabrikskompleks med mange andre kreative virksomheder - tæt på Ny Ellebjerg Station og i cykelafstand til Rådhuspladsen.

Vil du vide mere om jobbet, kan du ringe til redaktøren af Forskerzonen, Anders Høeg Lammers, på 2974 5263.

Send din ansøgning med CV og eventuelle referencer til chefredaktør Vibeke Hjortlund på vh@videnskab.dk

Ansøgningsfristen er fredag den 25. oktober 2019. Vi forventer at holde samtaler i uge 44 fra mandag den 28. oktober. Tiltrædelse snarest muligt herefter

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.