Studenterhuen er blevet 'grøn'
Et samarbejde mellem Designskolen i Kolding og virksomheden C.L. Seifert har resulteret i en bæredygtig studenterhue, der pryder studenterhoveder sommeren over.

Sådan ser den nye bæredygtige og økologiske hue ud. Huens farve er lidt varmere end den klassiske hue, og skyggen er mat. (Foto: C. L. Seifert)

Sådan ser den nye bæredygtige og økologiske hue ud. Huens farve er lidt varmere end den klassiske hue, og skyggen er mat. (Foto: C. L. Seifert)

 

Den er hvid på toppen, har en sort skygge og er dekoreret med et emblem, der afhænger af uddannelse.

Den har en hagerem uden på og en svederem indeni, og så er den genstand for overtro, hærværk og drukning adskillige gange i dens korte liv.

Studenterhuen er symbolet på tre års hårdt arbejde, der er overstået, og en sommer uden bekymringer, der skal begynde.

De seneste års studenter-aspiranter har til gengæld bekymret sig om huens beskaffenhed. For de har i stigende grad efterspurgt en bæredygtig studenterhue, fortæller direktør hos den største danske producent af huerne, Jens Eriksen.

»Efterspørgslen har været vanvittigt stor, og interessen er også rigtig stor. Vi forventer os meget af huen,« fortæller han.

Kombinerer forskning og produktudvikling

Den bæredygtige studenterhue er opstået som et samarbejde mellem Designskolen Kolding og C.L. Seifert.

Den er dermed et eksempel på, hvordan forskning kan understøtte produktudvikling.

Designskolen Kolding har igennem flere år forsket i bæredygtighed, og den forskning og viden, der er samlet på skolen, har designeren bag huen, Pernille Fisker, kunne trække på i sit arbejde.

»Jeg har lavet mit eget undersøgelsesarbejde ud fra den viden, jeg sidder med om miljøbelastning og genanvendelse af materialer, og så har jeg søgt viden hos skolens forskere og i deres publikationer omkring bæredygtighed,« fortæller Pernille Fisker, der er ansat ved Designskolen Kolding og uddannet designer inden for tilbehør som sko, tasker og hatte.

»Målet med huen har været at lave den hundrede procent nedbrydelig, men stadig som et salgbart produkt,« fortæller Pernille Fisker.

Kan indgå i biologisk kredsløb

Helt nedbrydelig er huen dog ikke. Der er enkelte elementer, der skal fjernes, hvis den skal kunne indgå i et naturligt kredsløb.

For eksempel er trykknapperne, der holder huens betræk på plads, lavet af nylon. Det betyder, at de skal fjernes, inden man bortskaffer huen.

Fakta

Der er tradition for at hælde øl og andre drikke op i huens betræk og drikke af den, men på den bæredygtige hue er betrækket ikke vandtæt. En bæredygtig måde at gøre betrækket vand - og smudsafvisende er ved at imprægnere med en parafinopløsning eller aluminiumsæbe. Det fortæller Pernille Fisker.

Men ellers er huen helt naturlig. Den er lavet af viskose, uld, bomuld og silke. Alle fire er stoffer, der kan indgå i et biologisk kredsløb. Og det har netop været materialernes harmoni med naturen, der har været afgørende. Deres egnethed til genbrud har været mindre relevant.

»Man gemmer jo sin studenterhue, men splitter den ikke ad og genbruger den. Derfor har vores fokus været på, at materialerne skal kunne indgå i et naturligt kredsløb, og at miljøbelastningen er så lille som muligt,« fortæller Pernille Fisker.

Designskolen har ydet konsulentbistand

Hos C.L. Seifert har motivationen for at lave huen været forankret i begrebet CSR, der står for Corporate Social Responsibility.

»Vi har nogle ønsker og målsætninger om at belaste miljøet så lidt som muligt, så det er egentlig derfor, vi gør det. At vi kom i kontakt med Designskolen Kolding og fik noget konkret hjælp til at finde de rette materialer og udvikle et bæredygtigt produkt har været med til at stimulere processen,« siger Jens Eriksen.

Pernille Fisker fortæller, at samarbejdet mellem skolen og firmaet har karakter af konsulentvirksomhed.

»C. L. Seifert var interesserede i at lave en bæredygtig hue, men havde ikke tilstrækkelig viden til at gøre det. Der er jeg trådt ind, og har arbejdet til bunds i, hvad der skulle til for at lave en bæredygtig hue,« fortæller hun.

Huen ligner sig selv

Hvordan ser sådan en bæredygtig hue så ud? Jo, den ligner faktisk den traditionelle hue, fortæller Pernille Fisker.

»Den ligner en traditionel hue, men tæt på kan man se forskel. Bomuldssatinen, som overtrækket er lavet af, er ubleget. Den har derfor en varm glød, hvor traditionelle huer er kridhvide. Skyggen på huen er mat, fordi læderet er ulakeret. Og så er der ikke trykt regler på svederemmen indeni,« fortæller Pernille Fisker.

En anden forskel er, at emblemet på huen er lavet af sterlingsølv eller messing frem for plastik. Der er heller ikke brugt lim i huen, og så er overtrækket ikke behandlet med kemikalier for at blive vandafvisende. I stedet er det blevet sanforiseret, som er en behandling, der forhindrer stof i at krympe. Materialet bliver dog ikke vandafvisende af sanforisering, så at drikke af sit hueovertræk, som der er tradition for, kan blive svært med den bæredygtige hue.

Store forventninger

Alligevel har der altså været stor efterspørgsel, og allerede i år har C.L. Seifert solgt en del huer, svarende til et par procent af den samlede hueomsætning.

»Den skal lige bide sig fast i markedet, men vi har store forventninger,« understreger Jens Eriksen.

Så når du fra midt i juni begynder at kunne se glade studenter i hestevogne og lastbiler, så hold øje. For på nogen af dem sidder resultatet af et samarbejde mellem forskningsverdenen og industrien: En studenterhue, der er lidt mindre hvid end de andre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.