»En - to - tre - fisse, fisse, fisse, fisse, fisse« lyder det fra et kor af fulde unge mænd, der sammen med deres kvindelige klassekammerater danser omkring rytterstatuen af Christian den V på Kongens Nytorv i København.

Den primitive sang fra de kåde, nybagte studenter tjener et større formål end at underholde forbipasserende. Den er en vigtig del af et overgangsritual, som studenterne gennemlever i disse dage.

Og når ungdommen synger, danser og drikker sig gennem landets byer, fejrer de ikke kun sig selv.

Traditionerne med studenterkørsel, bøgegrene og huen i de rød/hvide farver er alt sammen en del af et ritual, som hylder nationen Danmark.

Det mener religionssociolog og professor dr. phil Margit Warburg fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun har undersøgt samtlige danske gymnasiers studentertraditioner og har skrevet om det i en artikel til 'Tidsskriftet Religion'.

»Studentereksamen er et overgangsritual, hvor de unge skal igennem tre faser: Isolationsfasen, selve overgangsfasen og den sidste fase, hvor de igen skal integreres i samfundet. Og studenterhuen er det centrale symbol og genstand i ritualet,« siger forskeren.

Hun forklarer, at ritualet symboliserer frugtbarhed, og det er en såkaldt civilreligiøs måde at dyrke den danske nation på.

Studenternes fest er en hyldest til nationen

Det er en hyldest til nationen, når 'blomsten af den danske ungdom' kører glade, fulde og skrålende rundt i det offentlige rum i en rituelt udsmykket vogn med dannebrogsflag og bøgegrene.

De bliver ikke irettesat, men danskerne trutter og vinker, og synes de er søde.

Og flere steder hilser studenterne på byens borgmester eller kører igennem gader, som handelsstanden har udsmykket. Det viser Margit Warburgs undersøgelser af samtlige gymnasiers studentertraditioner.

»Studenternes eksamen er en del af det, forskerne kalder civil religion. Det minder om almindelig religionsdyrkelse, bortset fra at civil religion referer til nationen, og det henviser til en særlig forbindelse mellem Gud og det nationale,« siger professoren.

Nationalfølelsen er som en religion

Margit Warburg pointerer, at danskerne selvfølgelig ikke går rundt og føler os civilreligiøse.

Begrebet forklarer blot, at dyrkelsen af nationen har karakter af religiøsitet.

Ligesom andre religioner har civilreligion sine myter, kultsteder, symboler, tekster og ritualer, og fædrelandets mindesmærker bliver ofte set som hellig jord.

Det gælder for eksempel Mindelunden i København, mindesmærket for de faldne frihedskæmpere under besættelsen.

Det særlige ved den civile religion er, at den knytter Gud sammen med nationen for eksempel i dronningens 'Gud bevare Danmark' i nytårstalen. Det samspil kan også ses i studenterhuens symboler, fortæller forskeren.

Studenterhuen er et nationalt symbol

Foran på studenterhuens puld sidder et lille mærke. Den er den såkaldte kokarde, som er rød og hvid, og i midten af kokarden sidder et lille metalkors.

»Det er altså ikke et tilfældigt kors. Det er det nationale buearmede dannebrogskors, som man ser i dannebrogsordenen. Ordenen blev indstiftet af Christian den V i 1671, og den minder danskerne om, at det var Gud, som hjalp dem til sejr, dengang Dannebrog faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs togt til Estland i 1219,« fortæller Margit Warburg.

Kokarden til venstre har et dannebrogskors som emblem. Det har de samme karakteristiske buede arme, og den ene arm er længere end de andre, ligesom i dannebrogsordens kors som ses til højre. (Foto: Margit Warburg )

Studenternes rituelle hue kom til verden under de store nordiske studentermøder i 1850ernes Danmark. Dengang var den sort og udstyret med det nationale kors - dannebrogskorset.

I dag er huen er i dag endt med at være i de danske farver rød og hvid. Studenterhuens kors har således mere at gøre med nationen end med kristendom, forklarer forskeren.

Studentereksamen er som et ritual

Mens studenterhuen er et nationalt symbol, så er selve studentereksamens forløb et ritual, som sikrer nationens overlevelse.

For studentereksamen i Danmark ligner til forveksling de overgangsritualer fra barn til voksen, som vi kender fra andre kulturer.

Det kan man se på de tre faser, som kendetegner et overgangsritual, fortæller forskeren:

»Først er der isolationsfasen, hvor den rituelle person sidder for sig selv og forbereder sig på selve overgangsritualet. Det kender vi som læseferien. Translokationen på gymnasiet er selve overgangsfasen. Og i den sidste fase skal de igen integreres i samfundet, og det sker med studenterkørslen, hvor de skriger og skråler.«

Studenterkørslen er den sidste fase i de unges overgangsritual. I den fase skal de igen integreres i samfundet, men nu som voksne studenter. (Foto: Margit Warburg )

Traditionerne symboliserer frugtbarhed

Studenternes traditioner symboliserer frugtbarhed ligesom ungdomsritualer gør det i andre kulturer.

De unge piger i hvidt, de friske bøgegrene og dansen om den store hest på Kongens Nytorv i København eller om et springvand i provinsen, minder professoren om oldtidens frugtbarhedsritualer, som skulle sikre høstudbyttet og dermed samfundets overlevelse og vækst.

Derfor kan det ifølge forskeren tolkes sådan, at studentereksamen er et nationalt frugtbarhedsritual, som sættes i værk til Danmarks gavn og glæde

Margit Warburg har netop udgivet en længere artikel om emnet. Den hedder 'Hesten og huen. En religionssociologisk analyse af det danske studentereksamensritual', og det er udkommet i marts 2009 i Tidsskriftet Religion (s. 33- 44)