Stort grammatik-studie: Sproget udvikler sig næsten synkront med genetikken
dna genetik dnastreng grammatik udvikler sig synkront

DNA og sprog tilhører hver sin verden, naturen og kulturen, men nu tyder ny forskning på, at de følges tæt ad. Grammatik er med andre ord genetikkens spejl. (Foto: Shutterstock)

DNA og sprog tilhører hver sin verden, naturen og kulturen, men nu tyder ny forskning på, at de følges tæt ad. Grammatik er med andre ord genetikkens spejl. (Foto: Shutterstock)

24 august 2021

Ifølge Charles Darwin, evolutionsteoriens fader, udvikler vi os genetisk, på nogenlunde samme måde som vi udvikler os kulturelt: den ældre generation giver sit eget videre til den yngre, dog med små variationer.

Derfor burde det måske ikke komme som en overraskelse, at et internationalt forskerhold har fundet frem til, at grammatik og genetik på en eller anden måde hænger sammen.

Det skriver University of Zurich i en pressemeddelelse.

Forskergruppen undersøgte folkeslag i Nordøstasien, en region med meget forskellige kulturer, men genetisk nært beslægtede grupperinger.

Deres oprindelige teori var tæt op ad Darwins tanker, nemlig at kulturens udvikling i et samfund følger og afspejler den genetiske udvikling. Gruppen var særligt interesserede i, hvilke specifikke kulturelle markører der bedst reflekterede biologiske udviklinger.

Undersøgelsen gik derfor ud på at sammenligne de 14 udvalgte befolkningsgruppers genom med deres sprogs grammatik, lyde og ordforråd, samt deres musiks struktur og stil. Dette vel og mærke henover de seneste 10.000 år. 

Efter den omfattende sammenligning af datasæt stod det klart, at sproget udvikler sig næsten synkront med biologien, forklarer en af hovedforfatterne bag studiet, seniorforsker Peter Ranacher:

»Vores resultater peger på, at grammatik reflekterer befolkningshistorikken bedre end andre kulturelle markører. Vi opdagede en markant korrelation mellem genetik og grammatik.«

nordøstasien sprog grammatik folkeslag genetik kort

De 14 undersøgte befolkningsgrupper har alle rod i og omkring Nordøstasien. (Grafik: Matsumae et al., 2021)

Den nye opdagelse kan give forskerne flere værktøjer, når de forsøger at kortlægge, hvordan befolkningsgrupper for tusinder af år siden bevægede sig rundt på kontinenterne.

Folkeslagenes sproglige udvikling kan nemlig pege i retning af, hvor de kommer fra, og hvem de har mødt, præcis som var det et genom, fortæller professor i komparative sprogstudier Balthasar Bickel, der også har været med til at skrive studiet:

»Når grammatikken og genetikkens udvikling på et tidspunkt i historien ikke længere afspejler hinanden, er det et tegn på kontakt med en anden befolkningsgruppe. Det kan så være venskabeligt, for eksempel ved handel, eller fjendtlig, som ved erobringer,« forklarer han i pressemeddelelsen. 

Studiet er publiceret i Science Advances.

seh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.