Storstrøm Fængsel: Ingen har undersøgt, om flot arkitektur forebygger kriminalitet
Et nyt fængsel på Nordfalster får kritik for at være for dyrt og luksuriøst.

Forargelsen får frit løb på sociale medier, efter at TV2 har sendt en reportage og skrevet en række artikler om Nordfalsters nybyggede Storstrøm Fængsel, der har kostet en milliard kroner.

De indsatte i det lukkede fængsel, som stod færdig i 2017, har alt for luksuriøse forhold, mener mange, som får afløb på Facebook:  

»Kunne man eventuelt leje et værelse på dette hotel i ugerne 29-30-31? Det ser meget børnevenligt ud,« lyder det eksempelvis i en ironisk kommentar til TV2’s Facebook opslag ‘Kom med helt ind i Danmarks nyeste fængsel - det har kostet en milliard’.

»Man skal tilbage til, at et fængsel er et sort hul med vand og brød,« skriver en anden i det lange kommentarspor under Facebook-opslaget.

Kriminelle skal straffes. Det bliver de ikke, hvis deres forhold i fængslet er for gode, kan kritikken opsummeres.

storstrøm fængsel indsatte kriminelle kriminalitet arkitektur straf

Basketballbane i Storstrøm Fængsel. (Arkitekt: C.F. Møller/ Foto: Torben Eskerod)

Arkitekturen skal være resocialiserende

Hvad er meningen? Hvorfor skal dømte bo i arkitekttegnede bygninger med private badeværelser, grønne udendørsarealer og kunst til millioner?

En af idéerne bag det omdiskuterede Storstrøm Fængsel, som stod færdig i 2017, er, at de indsatte skal have forhold, der ligner forholdene i det omkringliggende samfund så meget som muligt.

Tanken er, at det så bliver nemmere for dem at vende tilbage til en almindelig tilværelse, familien og arbejdsmarkedet uden at begå ny kriminalitet, efter at de har været i fængsel.

Arkitekturen »stimulerer trangen og evnen til at blive genforenet med samfundet efter at have afsonet en fængselsdom,« spekulerer tegnestuen C.F. Møller, der står bag Storstrøm Fængsel i en beskrivelse af projektet.

LÆS OGSÅ: Fængslets arkitektur påvirker indsatte

storstrøm fængsel indsatte kriminelle kriminalitet arkitektur straf

Sportshallen i Storstrøm Fængsel. Kunstneren John Kørner har lavet vægmaleriet. (Arkitekt: C.F. Møller/ Foto: Torben Eskerod)

Evidensen mangler

Det lyder flot. Men er der overhovedet evidens for, at et fængsels arkitektur kan gavne indsattes resocialisering - altså deres evne til at blive velfungerende samfundsborgere efter endt straf?

Næppe. 

»Mange har meninger om, hvordan fængsler skal indrettes, men faktisk ved vi ikke ret meget om, præcis hvordan arkitekturen påvirker de indsatte og de ansatte i fængslerne,« siger Peter Scharff, der er professor på Institut for Kriminologi og Retssociologi på Universitetet i Oslo.  

»Der findes ikke dokumentation for, om en bestemt type arkitektur skaber en straf, der er mere eller mindre resocialiserende. Til gengæld vi ved med ret stor sikkerhed, at arkitekturen kan benyttes til at gøre fængselsophold værre,« fortsætter Peter Scharff, der har skrevet bogen ‘Moralske hospitaler - Det moderne fængselsvæsens gennembrud 1770-1870’.

(Læs om skadelig fængselsarkitektur i faktaboks herunder)

Fortidens fængsler

I 1800-tallet blev danske fængsler bygget på en måde, så fængselsbetjente konstant kunne overvåge de indsatte. Arkitekturen kaldes Panoptikon og er ‘opfundet’ af den britiske filosof Jeremy Bentham.

»De indsatte skulle føle sig overvåget hele tiden. Tanken var, at følelsen af at være overvåget ville få de indsatte til at ændre adfærd,« siger Peter Scharff.

Panoptikon-arkitekturen skadede dog mere end den gavnede, viste det sig.

»Mange indsatte blev mere eller mindre sindssyge. Der er en lang og ganske uhyggelig historie om skadevirkningerne. Alligevel holdt man forbløffende længe fast i Panoptikon-arkitekturen i Skandinavien. Vestre Fængsel er bygget på den måde,« siger Peter Scharff.

Arkitektur har andre effekter

Selv om der ikke videnskabelig dokumentation for, at arkitektur som den, der danner rammerne om Storstrøm Fængsel, fremmer resocialisering og forebygger ny kriminalitet, betyder det ikke, at arkitekturen er ligegyldig.  

Kriminalforsorgen i Sverige - Kriminalvården - har i en rapport samlet nyere forskning om effekterne af fængslers arkitektur, miljø og indretning.

Rapporten gennemgår 27 videnskabelige artikler og bøger om alt fra lyd og lys i fængsler til ventilationsforhold og udendørs-arealer.

Viden om fængselsarkitekturs virkning på de indsatte er begrænset, for der er ikke lavet ret meget forskning på området, konkluderer Kriminalvården. Men de få undersøgelser, der er lavet, finder blandt andet, at:

  • Et normaliseret, hjemligt miljø i et fængsel bidrager til øget trivsel både hos indsatte og ansatte. Nogle studier indikerer, at der er færre selvmord og mindre hærværk i fængsler med hjemlige omgivelser.

  • Adgang til natur og naturligt lys eller lys, der simulerer dagslys, kan reducere stress og øge trivslen i et fængsel.

  • Indsatte i fængsler kan være særligt sensitive over for trængsel, larm og dårlig ventilation, især hvis de i meget lang tid har befundet sig i et institutionelt fængselsmiljø.

LÆS OGSÅ: Kunst hjælper psykisk syge

Normalisering præger skandinaviske fængsler  

Storstrøm Fængsel og andre nye skandinaviske fængsler er netop bygget ud fra en idé om, at forholdene skal være så normale og hjemlige som muligt:

»Normalisering er blevet adopteret som et nøgleprincip i skandinavisk fængselspolitik inklusiv dets arkitektur og interiør design,« skriver den britiske kriminologi-professor Yvonne Jewkes i bogen Rehabilitative Work in Criminal Justice (Dansk: Rehabiliterende Arbejde i Strafferet; red.), som udkommer senere i år.

storstrøm fængsel indsatte kriminelle kriminalitet arkitektur straf

Sådan ser cellerne ud. (Arkitekt: C.F. Møller - foto: Torben Eskerod)

»Storstrøm’s boliger er uden tvivl meget ‘normale’ i den forstand, at de ikke er ulig et soveværelse på et billigt hotel.« 

»Hver celle får dagslys fra to sider med et lille vindue på en væg og et meget stort vindue med udsigt til det omkringliggende landskab, på den anden side,« skriver Yvonne Jewkes, der er professor i kriminologi på University of Bath, Storbritannien.

LÆS OGSÅ: Kunst og musik hjælper traumeofre videre

Frihedsberøvelse skader

Men formålet med fængsler er jo, at kriminelle skal straffes. Storstrøm Fængsel er indrettet som en lille landsby, hvor de indsatte har eget badeværelse, adgang til grønne områder, dyr kunst i fællesarealerne, værksteder og sportsfaciliteter.

Er det virkelig en straf at afsone i så fine omgivelser?

Ja, siger professor Peter Scharff:

»At være frihedsberøvet er - uanset arkitekturen - et vældigt hårdt indgreb,« siger Peter Scharff.

storstrøm fængsel indsatte kriminelle kriminalitet arkitektur straf

Udendørsarealer i Storstrøm Fængsel. (Arkitekt: C.F. Møller/ Foto: Torben Eskerod)

Ligegyldigt om fængselsbygninger er arkitekttegnede med fede faciliteter og dyre kunstværker, tager mange indsatte skade af at være frihedsberøvede, siger professoren.

Rehabiliterende fængsler

Yvonne Jewkes har skrevet et artikel bl.a. om skandinavisk fængselsarkitektur til den forskninbsbaserede bog 'Rehabilitative Work in Criminal Justice'. Bogen udkommer efter planen i slutningen af 2019. Yvonne Jewkes har sendt det kapitel, hun har skrevet om fængselsarkitektur til Videnskab.dk.

De indsatte risikerer at blive institutionaliserede, så de får svært ved at få en normal tilværelse til at fungere efter endt afsoning:

»Der er masser af studier, der går helt tilbage til 1950’erne og 60’erne, som viser, at frihedsberøvelse i sig selv kan være skadelig. Frihedsberøvelse har blandt andet den effekt, at det er svært for de indsatte at vende tilbage til samfundet,« siger Peter Scharff og tilføjer:

»Fra nyere forskning ved vi, at straffe, hvor man mindsker graden af frihedsberøvelse, for eksempel samfundstjeneste og fodlænke, giver mindre tilbagefald til kriminalitet end fængsel.«

LÆS OGSÅ: Filosofiundervisning til indsatte kan forandre macho-kulturen i fængsler

Fængsler og rehabilitering er modstridende

Når man er i fængsel, har man ikke selv kontrol over indretningen, man vælger ikke selv sine naboer, og hvordan man i øvrigt bor.

De indsattes manglende kontrol over omgivelserne kan blandt andet medføre søvnløshed og fjendtlighed, fremgår det i den førnævnte svenske forskningsrapport.

Yvonne Jewkes peger i sin tekst på det paradoksale i, at man forsøger at lave resocialiserende fængsler.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i en artikelserie fokus på forskning, der skal gavne velfærdssamfundet. Interventionsforskning kaldes det. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.

Frihedsberøvelse er nedbrydende, og det er et åbent spørgsmål, om man kan tegne og indrette fængsler, så de indsatte nemmere kan sluses ud i samfundet efter endt afsoning, påpeger hun.

»Kan fængsler være et sted, der opfordrer til langsigtet opblomstring, frem for nedbrydning af menneskelig ånd?,« spørger Yvonne Jewkes retorisk.

LÆS OGSÅ: Strengere straffe er ikke vejen: Sådan får man bandemedlemmer ud af kriminalitet

Arkitektur kan ikke stå alene

Både Peter Scharff og Yvonne Jewkes bifalder dog, at man forsøger at indrette fængsler, så de indsatte tager mindst mulig skade af at være der: Arkitekturen kan muligvis modvirke nogle af de skadevirkninger der er ved frihedsberøvelse, vurderer Peter Scharff.

»Det er begrænset, hvad vi ved om de her ting. Men hvis vi vil forebygge, at indsatte begår ny kriminalitet efter endt afsoning, er det helt sikkert en god idé at få arkitekturen til at spille med i stedet for at bruge den til at gøre det værre at være i fængsel,« siger han.  

Personalets tilgang til de indsatte samt muligheder for at have fritidsinteresser og tage en uddannelse, mens man afsoner, er dog mindst lige så vigtigt som arkitekturen, understreger professoren.

Siden årtusindskiftet er der bygget to nye, lukkede fængsler i Danmark: Storstrøm Fængsel, som stod færdigt i 2017, og Statsfængslet Østjylland, som stod færdigt i 2006. Det er de første nybyggede, danske fængsler, siden Ringe Statsfængsel blev indviet i 1976.

Storstrøm Fængsel erstatter det 150 år gamle Vridsløselille Statsfængsel. Statsfængslet Østjylland erstattede Horsens Statsfængsel, som også havde 150 år på bagen.

LÆS OGSÅ: Kunst kan forbedre hospitalsoplevelsen

LÆS OGSÅ: Kunst er en dårligere investering end aktier

LÆS OGSÅ: Sådan får vi kriminelle til at begå mindre kriminalitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.