Det mest risikable stof er ifølge surveyen syntetisk cannabis – en betegnelse, der dækker hundredvis af kemiske produkter, der efterligner det psykoaktive stof i hampplanten (THC).Mere end en ud af 30 brugere søgte akut medicinsk behandling efter indtag af syntetisk cannabis, og det tal overgåes kun af methamfetamin, der, hvis forbruget overstiger 50 doser om året, sender en ud af ti i akut medicinsk behandling.Surveyen har dog en indbygget svaghed, idet den bygger på folks egne indrapporteringer. Der er ingen garanti for, at deltagerne ikke har været påvirket af flere stoffer på samme tid, og det kan muligvis svække resultaterne. Desuden er der markant forskel på, hvilken type akut medicinsk behandling, der gives til de forskellige former for stoffer. Hvor en heroin-overdosis kan være et spørgsmål mellem liv og død, så findes der, så vidt vides, ingen dødelig dosis for hverken psykedeliske svampe eller LSD. Her kan den akutte behandling bestå af beroligende samtale.
Ifølge forskere kan resultatet af surveyen dog stadig bruges til at revurdere, om psykedeliske stoffer og de allerfarligste stoffer skal skæres over én kam lovgivningsmæssigt.
De psykedeliske stoffer er ikke på samme måde afhængighedsskabende, og flere brugere rapporterer om positive effekter af svampene. Desuden har kliniske forsøg med svampe tidligere vist en positiv effekt ved både depression, angst og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).
Adam Winstock understreger dog, at det ikke er helt ufarligt at indtage svampe. I kombination med alkoholindtag eller i utrygge omgivelser kan det give både panikangst, forvirring, disorientering og følelsen af, at man mister forstanden. Man kan desuden lettere komme ud for større og mindre ulykker i den situation.
Af surveyen fremgik det, at 28.000 af deltagerne havde indtaget svampe på et tidspunkt i deres liv, og næsten 82 procent havde gjort det for en ‘moderat psykedelisk oplevelse’ og for at ‘forstærke miljø og sociale interaktioner’.