Stonehenges oprindelsessted er fundet
Det er nu fastlagt, hvilke stenbrud de enorme sten fra monumentet Stonehenges inderste cirkel kommer fra. Stenene blev slæbt hele vejen fra Wales til Sydengland.

Stonehenge ligger i Sydengland, men nogle af stenene ser ud til at komme helt fra Wales. (Foto Shutterstock)

Stonehenge ligger i Sydengland, men nogle af stenene ser ud til at komme helt fra Wales. (Foto Shutterstock)

Det har længe været et mysterium, hvordan det mægtige Stonehenge i Sydengland blev bygget dengang i slutningen af stenalderen.

Nu er britiske forskere kommet svaret nærmere. De har nemlig identificeret to stenbrud i Pembrokeshire i Wales, som værende det sted, hvor nogle af de enorme sten til monumentet kom fra. Dermed bekræfter studiet, at stenene blev transporteret hele vejen fra nutidens Wales til Wiltshire i Sydengland.

»Det er et virkelig spændende gennembrud. Det kaster lys over den lange periode, før de walisiske sten blev sat op i Stonehenge, som vi bare ikke vidste noget om,« siger professor Mike Parker Pearson, der har ledet udgravningen.

Stenene er 500 år ældre end Stonehenge

Stonehenge er et 5.000 år gammelt stenmonument, der består af to cirkler. Den inderste cirkel er bygget af de såkaldte 'bluestones', som man længe har vist måtte komme fra Wales. Det er dog først nu, det står klart, hvor præcis stenene kom fra.

De nye udgravninger ser ud til at bekræfte teorien om, at Stonehenge var et 'genbrugsmonument'.

Studiet afslører nemlig, at stenene kom fra stenbruddene Carn Goedog og Craig Rhos-y-felin, hvor arkæologer har fundet en række huller, som præcis matcher Stonehenge's bluestones.

Stenbruddene kan dateres til omkring år 3.400-3.200 før vor tidsregning. Alligevel blev de først rejst som Stonehenge i år 2.900 før vor tidsregning.

»Eftersom de walisiske sten blev brudt omkring 500 år før, de blev sat op i Stonehenge, rejser det den mulighed, at der har været et monument af bluestones i Wales. Jeg tror, det højst sandsynligt har været nær stenbruddene,« siger Mike Parker Pearson.

Selvom det også er muligt, at det simpelthen har taget stenbærerne 500 år at flytte stenene fra Wales til Stonehenge, anser Mike Parker Pearson og resten af forskergruppen det altså som mest sandsynligt, at de walisiske sten tidligere har udgjort et monument i Wales, før det blev til det kendte Stonehenge i Wiltshire.

Religiøs motivation

Professor Helle Vandkilde, som er forsker i forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet, kalder opdagelsen for »fantastisk«. Hun mener, at fundet fortæller meget om den kultur, Stonehenge var en del af. Hun forklarer, at Stonehenge var et 'dødehus', hvor fortidens ånder boede.

»Jeg tænker umiddelbart, at det er helt utroligt, hvad religion og overbevisning kan få folk til at gøre. Det virker som om, der har været en enorm kollektiv overbevisning om, at det her var vigtigt. Tænk hvor hårdt, de har måttet arbejde for de monumenter, som selv i dag er imponerende, og så har de endda flyttet dem så langt,« siger Helle Vandkilde.

Der arbejdes videre på at løse mysteriet

Selvom motivationen for at flytte stenene måske var bundet i kulturel identitet, er det dog stadig et mysterium, hvordan stenene er blevet bragt den lange vej. Det vil forskerne fortsætte med at undersøge.

»Jeg tror, at arkæologi i samarbejde med naturvidenskab kan finde ud af rigtig meget. Problemet er, at der ikke er nogen skriftlige kilder fra den tid, der kan fortælle os, hvordan de gjorde og tænkte,« siger Helle Vandkilde.

Professor Mike Parker Pearson mener, at det nye fund kan have stor betydning for den fremtidige efterforskning af mysteriet Stonehenge.

»Hvis vi kan finde det originale monument i Wales, som Stonehenge er bygget af, kan vi endelig løse mysteriet om, hvorfor Stonehenge blev bygget, og hvorfor nogle af stenene blev transporteret så langt,« siger professor Parker Pearson, ifølge BBC.

I 2016 vil der blive udført yderligere udgravninger.

Artiklen er opdateret med citater fra Mike Parker Pearson.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.