Stil dig selv disse fem spørgsmål for at undgå corona-smitte
Genopfrisk din viden, mens vi guider dig til at undgå corona-risikable situationer.

Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus? Vores tjekliste i videoen her kan muligvis hjælpe dig. (Video: Tjek)

Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus? Vores tjekliste i videoen her kan muligvis hjælpe dig. (Video: Tjek)

Smitterisiko, afstand, nær kontakt.

Ja, du har hørt det tusindvis af gange det seneste år.

Men det kan altså godt være svært at holde helt styr på, hvordan det nu lige er, retningslinjerne ser ud, og om du er endt i en situation, hvor risikoen for at få corona er stor.

Men bare rolig - i ugens video på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek har vi i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen lavet en guide, så du kan undgå at ende i corona-risikable situationer, og så du lige kan få genopfrisket, hvordan det nu er med smittespredning og det at være nær kontakt.

Stil dig selv fem spørgsmål 

Selvom det er svært med sikkerhed at sige, om risikoen for, at du bliver smittet med corona, er størst, når du handler ind, eller når du går på café, så peger en rapport, som Statens Serum Institut har lavet, på steder, hvor vi især risikerer at få corona.

Om Tjek

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Ifølge rapporten tyder det på, at det er hjemme hos os selv, og når vi er på vores arbejdspladser, at risikoen er størst.

Når vi møder fysisk på arbejde eller i skole, er vi nemlig sammen med de samme mennesker i lang tid - og det øger risikoen for smitte og for at blive nær kontakt.

Men du kan selvfølgelig også blive smittet mange andre steder.

Derfor har vi lavet en tjekliste, så du kan holde øje med, om du er endt i en corona-risikabel situation - og der er særligt fem spørgsmål, du kan stille dig selv: 

  • Hvor mange personer er I?

  • Hvor stor afstand er der mellem jer?

  • Er der god udluftning? 

  • Synges eller råbes der?

  • Er I udendørs eller indendørs?

Psst - vil du gerne lige have genopfrisket, hvad det nu lige vil sige at være nær kontakt, så se med i videoen øverst i artiklen! 

Hvor mange personer er I?

Du er med garanti helt bekendt med forsamlingsforbud og anbefalinger om, hvor mange mennesker du bør nøjes med at se.

Og når tallet er forholdsvist lavt, er det et spørgsmål om helt simpel matematik.

For jo flere personer, der er samlet i et rum eller på et område, des større er risikoen for, at en af personerne er smittet med corona - og kan smitte jer andre.

Og hvis I samtidig står eller sidder tæt på hinanden, ja, så er der større risiko for, at smitten spreder sig mellem jer.

Virus spredes nemlig fra en smittet person gennem små dråber, som hænger kort tid i luften, inden de falder til jorden - og bliver du ramt af dråberne, risikerer du selv at få corona.

Afstand er altså vigtigt, men ikke nødvendigvis nok til at eliminere smitterisikoen. 

Er der god udluftning?

Foruden de dråber med virus, som vi lige har nævnt, laver en smittet person også mikrodråber.

Og de kan svæve i luften i længere tid - og derfor er sprit og afstand ikke altid nok til at holde virussen væk.

For den smittede person kan have fyldt rummet med de drilske mikrodråber.

Derfor er det vigtigt at sørge for at lufte godt ud, så luften i det lokale, du befinder dig i, skiftes ud.

I kan eksempelvis aftale, at en af jer ansvarlig for at lufte ud 4-5 gange dagligt, hvis I er derhjemme, eller hver time, hvis I er på en arbejdsplads.

Synger eller råber I? 

Når du bruger stemmen, stiger risikoen for corona.

For når du synger eller råber, fylder du lungerne med luft og sender flere viruspartikler ud i luften.

Partiklerne bliver endda blæst endnu længere ud i luften, hvis du hæver stemmen.

Det samme gør sig gældende, hvis du dyrker hård motion og bliver forpustet.

Derfor er fællessang, som jo er blevet en nationalsport under corona, og holdtræning potentielle epicentre for coronasmitte.

Mængden af virus i luften, og som du indånder, har nemlig betydning for, om du bliver smittet med corona.

Du bliver ikke syg af en enkel viruspartikel - der skal en vis dosis til.

Det er altså derfor, det er vigtigt ikke at skrue helt op for musikken, så I bliver nødt til at hæve stemmen, eller synge med på den der gode Alberte-sang, for så er der risiko for, at mængden af viruspartikler i rummet øges unødigt. 

Er I udendørs eller indendørs?

Vind og vejr sørger at holde luften i bevægelse.

Derfor mindskes risikoen, for at du smittes med corona, når du er udenfor.

Det betyder dog ikke, at du helt kan lade være med at holde afstand - for selvom risikoen for at få corona er mindre, når du mødes med en ven udendørs, så er den der altså stadigvæk.

Samtidig er det selvfølgelig ikke al slags vejr, der er lige godt til at holde coronaen på afstand.

Koldt og vindstille vejr har eksempelvis sværere ved at redde dig fra corona-partikler end varmere og mere blæsende vejr.

Derfor skal du stadig tænke dig godt om og måske overveje en ekstra gang, om det nu virkelig er en god ide at samle hele fodbold-fangruppen i haven, så I kan øve slagsange.

For det er det altså stadig ikke.

Viden fra forskere og fagfolk 

Skulle du alligevel være endt i en situation, hvor du er blevet nær kontakt, har været i risiko for at blive smittet eller har fået corona, så er det enormt vigtigt, at du tager dine forholdsregler.

Og er der noget, du er i tvivl om, så ring til coronaopsporingen på 32320511, som sidder klar til at hjælpe dig! 

Se med i videoen øverst i artiklen og få endnu bedre styr på, hvad du selv kan gøre for at undgå smitte og at give smitten videre til andre.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed - Miljø, Arbejde og Sundhed, Aarhus Universitet
  • Christian Wejse, Cand. med., PhD, lektor og afdelingslæge ved Institut for Folkesundhed Sektion for Sundhedsfremme- og Sundhedsvæsen, Aarhus Universitet
Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.