Stenredskaber fundet i polsk grotte er levn fra gådefuld, uddød menneskeart
Ny forskning viser, at stenredskaber fundet i Polen er langt ældre end Homo sapiens. Dansk professor kan ikke få armene ned.
Levn fra mystisk, uddød menneskeart fundet i polsk grotte

Homo heidelbergensis menes at have opholdt sig i en grotte for en halv million år siden - flere hundredetusinde år, før de første Homo sapiens kom til. (Billede: Rekonstruktion af en Homo heidelbergensis fra en udstilling i USA, 2016, Shutterstock) 

Homo heidelbergensis menes at have opholdt sig i en grotte for en halv million år siden - flere hundredetusinde år, før de første Homo sapiens kom til. (Billede: Rekonstruktion af en Homo heidelbergensis fra en udstilling i USA, 2016, Shutterstock) 

Stenredskaber fundet i en grotte i det sydlige Polen gør os nu klogere på et mystisk og afgørende kapitel i menneskehedens historie. 

I et nyt studie beskriver forskere, at stenredskaberne ikke er 12.000-40.000 år gamle, som vurderingen ellers først lød, da de blev fundet i 1960’erne.

I virkeligheden er de langt, langt ældre: Forskerne mener nemlig, at stenredskaberne er fra en periode, der varede fra for omkring 550.000 til 450.000 år siden.

Det vækker stor begejstring hos professor i evolutionshistorie og museumsdirektør på Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard, der ikke har været med i studiet, men som har givet det et kig. 

»Det er en exceptionel interessant periode i menneskehedens historie, som studiet viser, de her stenredskaber kan dateres tilbage til,« fortæller han til Videnskab.dk.

»Men samtidig er det ironisk nok også en af de perioder, vi ved allermindst om. Den har simpelthen ikke fået den opmærksomhed, den fortjener.«

Levn fra gådefuld, uddød menneskeart fundet i polsk grotte

De omkring 500.000 år gamle Stenredskaberne fra Tunel Wielki i Polen. De viser tydelige tegn på 'knapping' - processen hvor mennesker bearbejder sten med en anden sten. (Billede: Małgorzata Kot et al.) 

Den nye datering er særligt interessant, fordi den viser, at det ikke var Homo sapiens - den menneskeart, du og jeg tilhører - der var stenredskabernes ophavsmænd.

Homo sapiens opstod for omkring 300.000 år siden.

Desuden er det ikke mere end cirka 55.000 år siden, de første Homo sapiens bosatte sig permanent i Europa. 

Stenværktøjernes ophavsmænd må i stedet have været en helt anden og i dag uddød menneskeart: Homo heidelbergensis. 

Heidelbergensis har lignet os

Homo heidelbergensis er den sandsynlige forfader til Homo sapiens, men også til vores evolutionære fætre og kusiner neandertalerne, fortæller Peter C. Kjærgaard.

De første heidelbergensis menes at være opstået i Afrika for omkring 600.000 år siden, men der er stor usikkerhed, og nogle forskere mener, at vi skal endnu længere tilbage. Fra for omkring 500.000 år siden har vi sikre fund, der viser, at de ankom og bosatte sig i Europa.

Og mens nogle af de heidelbergensis, der udvandrede fra Afrika til Europa, gennem generationer blev til neandertalerne, kom Homo sapiens til verden gennem de heidelbergensis, der blev i Afrika. 

»De har lignet os,« fortsætter Peter C. Kjærgaard, »men der har alligevel været nogle noterbare forskelle. Sammenlignet med sapiens havde heidelbergensis store kranier, var lidt kraftigere bygget og havde mere markerede øjenbrynsbuer. Men de var lige så høje som os, og deres krop og kropsbygning var meget lig vores, så de har gået og bevæget sig på samme måde.«

Levn fra gådefuld, uddød menneskeart fundet i polsk grotte

Homo heidelbergensis kranium - og et Homo sapiens kranium i hjørnet til sammenligning. Homo heidelbergensis levede mellem 200-600.000 år siden i Afrika og Europa og er en sandsynlig forfader til både Homo neanderthalensis og Homo sapiens. H. Heidelbergensis var robust bygget, forholdsvis høje, større pande og et fladere ansigt end hos tidligere menneskearter. Kulturelt har vi sikre spor af brug af ild, holdbare stenredskaber og træspyd. De var omnivore med spor af kannibalisme. (Billede: Anders Drud / Statens Naturhistoriske Museum, Shutterstock, Johan Gudmandsen)

Heidelbergensis og sapiens har levet på samme tid

Man mener, at de sidste Homo heidelbergensis uddøde for omkring 200.000 år siden, hvilket vil sige, at de i en periode har levet på samme tid som Homo sapiens. Man ved dog ikke, hvorvidt eller hvordan vores to arter har interageret med hinanden, fortæller Peter C. Kjærgaard.

»Vi ved, at der er neandertal-DNA i det moderne menneske, og at vi har fået børn på kryds og tværs. Vi har endnu ikke et fuldt genom af heidelbergensis, så vi ved ikke, om de også er i vores gener. Men det finder vi forhåbentligt meget snart ud af,« siger han. 

»Jeg håber og tror, vi har et fuldt Homo heidelbergensis-genom inden for de næste fem år. Det er noget, der bliver arbejdet hårdt på,« tilføjer professoren. 

Levn fra gådefuld uddød menneskeart fundet i polsk grotte

Rekonstruktion af en Homo neanderthalensis (neandertaler). Mennesker i dag består af en til fire procent neandertal-DNA. Hos mennesker med afrikansk afstamning er det dog mindre, omkring 0,3 procent. (Billede: Neanderthal-Museum, Mettmann (CC BY-SA 4.0))

Hvordan daterede forskerne stenredskaberne?

Den originale datering af stenredskaberne som værende højst 40.000 år gamle blev først betvivlet af den polske arkæolog Claudio Berto fra Warszawa Universitet, da han pointerede, at dyreknogler fra samme grotte med stor sandsynlighed var ældre end 40.000 år, skriver ScienceAlert

Arkæologer gik derfor tilbage for at undersøge grotten, 50 år efter de forhistoriske redskaber først var fundet. 

Dybt nede i jordlagene fandt de flere dyreknogler. Og af dem var flere fra dyr, der i dag er uddøde, men som levede i området for en halv million år siden: Blandt andet den europæiske jaguar, (Panthera gombaszoegensis), mosbechulven (Canis mosbachensis) og hulebjørnen (Ursus deningeri). 

Disse dyreknogler blev fundet i samme jordlag som stenredskaberne. På den måde kom arkæologerne frem til den nye datering.

Levn fra mystisk gådefuld menneskeart fundet i polsk grotte

Skelet fra den uddøde hulebjørn, som der blev fundet knogler fra i grotten i Polen. Dette eksemplar er på udstilling på Statens Naturhistoriske Museum. (Billede: Anders Drud / Statens Naturhistoriske Museum) 

Stadig mange spørgsmål 

Stenværktøjerne og deres nye datering gør os klogere på Homo heidelbergensis, fortæller Peter C. Kjærgaard.

»Vi lærer jo, at de ligesom sapiens og neandertalerne har opholdt sig i grotter. Vi ved ikke, om de har boet i dem fast, men de har i hvert fald været der midlertidigt. De har jaget datidens dyr og lavet ild inde i hulerne,« siger han og tilføjer, at der ikke er nogen tvivl om, at de har haft et hårdt liv, da klimaet i Europa på denne tid var barsk og koldt.

»Men fordi forskning i heidelbergensis de seneste mange år har fået for lidt opmærksomhed fra forskerne, der i stedet har interesseret sig for neandertalerne og de tidlige mennesker i Afrika, ved vi ellers meget lidt om deres adfærd,« fortsætter han.

»Hvordan boede de? Hvordan brugte de landet og naturen, og hvordan bevægede de sig med sæsonerne? Og hvordan håndterede de de klimaforandringer, der også fandt sted i denne tid? Det er blandt andet de spørgsmål, som studier som dette hjælper os med at besvare,« siger professoren og tilføjer: 

»Det er sindssygt spændende. Og det er et hul i menneskets historie, vi endelig begynder at fylde ud. Jeg tror, at de næste ti år bliver de rigeste i forhold til opdagelser inden for denne periode, og jeg kan ikke vente med at lære mere om den og heidelbergensis.«

Hvis du også synes, viden om forhistoriske mennesker er spændende, er der nu (fra april 2022 til 19. februar 2023) en udstilling om neandertalerne på Statens Naturhistoriske Museum, hvor Peter C. Kjærgaard er museumsdirektør.

Her kan du blandt andet se et kranium fra en Homo heidelbergensis og et skelet fra en hulebjørn, som er afbilledet i denne artikel. 

Studiet er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports.

Læs også vores serie om menneskets udvikling

Er du interesseret i tidlige menneskearter, kan du læse vores artikelserie om menneskets teknologiske udvikling.

Alle artikler er skrevet af antropolog Ole Høiris, som har brugt det meste af sit voksenliv på at forske i teorier om menneskets udvikling.

Med afsæt i de nyeste teorier og forskningsresultater udfolder han historien om, hvordan mennesket gik fra at være produkt af naturen til at udvikle kultur og avanceret redskabsbrug for endelig at kunne bestemme selv.  

Nye artikler udkommer om søndagen, og indtil videre er der fire artikler i serien:

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk