Stenaldermennesker var kødspisende toprovdyr, viser nyt, stort studie
hvad spiste stenaldermennesker stenalderkost kød

Helt fra Homo erectus frem til landbrugsrevolutionen for cirka 10.000 år siden levede menneskene primært af kød, viser et stort studie fra Tel Aviv University, hvor forskerne trækker på viden fra 400 studier. (Illustration: Shutterstock)

Helt fra Homo erectus frem til landbrugsrevolutionen for cirka 10.000 år siden levede menneskene primært af kød, viser et stort studie fra Tel Aviv University, hvor forskerne trækker på viden fra 400 studier. (Illustration: Shutterstock)

09 april 2021

Inden vi blev blødsødne falafelentusiaster var vores art specialiserede i at jage og nedlægge den såkaldte megafauna, der tæller mammutter og gigantiske dovendyr.

Forskere fra Tel Avis University har kortlagt stenaldermenneskenes diæt og fundet, at den i mere end to millioner år bestod primært af kød. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

»Indtil nu har forsøgene på at rekonstruere stenaldermenneskernes diæter mest været baseret på sammenligninger med det tyvende århundredes jæger-samler-samfund, [men for] to millioner år siden var det muligt at jage og spise elefanter og andre store dyr – mens nutidens jæger-samlere ikke har samme adgang til den slags bytte. Hele økosystemet har forandret sig, at forholdene kan ikke sammenlignes,« forklarer Miki Ben-Dor, der er en af forskerne bag det omfattende studie ifølge pressemeddelelsen.

Menneskene måtte ændre meatlover-kosten i takt med megafaunaens udryddelse og et generelt fald idyrebestanden. Det fik stenaldermenneskerne til gradvist at spise grønnere, indtil den deciderede landbrugsrevolution for mere end 10.000 år siden, hvor både dyr og planter blev domesticeret, lyder teorien.

stenalderhjernen stenalderkost

Stenaldermenneskets hjerne og kost ændrede sig i løbet af to millioner år, men størstedelen af tiden bestod den primært af kød, mener forskerne fra Tel Aviv University (Illustration: Dr. Miki Ben Dor)

»Vi besluttede os for at bruge andre metoder til at rekonstruere stenaldermenneskernes diæt: ved at undersøge minderne, der er bevaret i vores egne kroppe, vores stofskifte, genetik og fysiske fremtræden. Menneskenes adfærd ændrer sig hurtigt, men evolutionen er langsom. Kroppen husker,« siger Ben-Dor ifølge pressemeddelelsen. 

Studiet sammenlægger forskningsresultater indsamlet over næsten et årti fra hele 400 studier fra forskellige, videnskabelige discipliner, mest biologi. Her tyder høje syre-niveauer i menneske-maver for eksempel på, at de er skabt til en energiholdig og bakteriefyldt kost. Også vores genom er konstrueret på en måde, der gør det nemmere at fordøje en fedtrig diæt i modsætning i chimpansernes, der er målrettet sukkerholdige diæter - for at nævne nogle få af de mange eksempler. 

Isotop-analyser fra arkæologiske knogle-fund tyder også på, at stenalderkosten var fedtholdig, ligesom arkæologer først relativt sent i menneskets historie for alvor finder instrumenter til at behandle planter for at spise dem.

Er du interesseret i at læse forskernes øvrige beviser, kan studiet nærlæses i tidsskriftet Yearbook of American Journal of Physical Anthropology.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.