Stenalder-biograf: Kunst blev vakt til live rundt om bålet
15.000 år gamle afbildninger af dyr har formentlig været en del af historier, der har videregivet vigtig viden mellem jæger-samlere, fortæller professor i arkæologi.
Stenalder biograf kunst stenplader dyr indgraveringer bevægelse ild historiefortælling

Forskere har eksperimenteret med at placere replika-stenplader tæt på ild for at genskabe de aftryk og farver, der er fundet på originale stenplader, og som ifølge forskerne ligner varmeskader. (Foto: Needham et al./PLOS ONE)

Forskere har eksperimenteret med at placere replika-stenplader tæt på ild for at genskabe de aftryk og farver, der er fundet på originale stenplader, og som ifølge forskerne ligner varmeskader. (Foto: Needham et al./PLOS ONE)

I den seneste istids-periode i det, der i dag er Frankrig, har stenaldermennesker samlet sig omkring bålet.

Under nattehimlen har de delt historier og visdom om den verden, de befandt sig i. Om naturen og om planterne, de spiste, og dyrene, de jagede.

Og imens er små figurer, indridset i stenplader og lagt rundt om bålet, blevet vakt til live i lyset fra flammernes dansen.

Nogenlunde sådan males billedet i hvert fald frem i konklusionen på et nyt studie, hvor et hold britiske forskere har undersøgt 50 stenplader, der kan dateres omkring 15.000 år tilbage.

Stenalder biograf kunst stenplader dyr indgraveringer bevægelse ild historiefortælling

VR-simulationer af 3D-stenplader i flakkende belysning. For begge plader gælder det, at motiverne blev mere tydelige, når lyset ændrede sig, hvilket gav motiverne en form for bevægelse. (Foto: Needham et al./PLOS ONE)

Har genskabt stenalderkunst

Stenpladerne, der består af kalksten, blev udgravet i Montastruc i det sydlige Frankrig i det 19. og 20. århundrede og viser en lang række forskellige dyr. Mest almindelige er heste, rensdyr, kronhjort og bison, men også ulve og stenbukke er afbilledet.

Stenalder biograf kunst stenplader dyr indgraveringer bevægelse ild historiefortælling

Fotografier og digitale optegnelser af to stenplader fra Montastruc. Målestokken under hver plade er 10 cm lang. (Foto: Needham et al./PLOS ONE)

Stenpladerne bar desuden præg af at have fået nogle varmeskader, der har farvet dem røde, hvilket var, hvad der først fik forskerne til at teoretisere, at de må have ligget ved et bål. 

Stenalder biograf kunst stenplader dyr indgraveringer bevægelse ild historiefortælling

Fotografier, der sammenligner stenplader fundet i Montastruc (a og b) med replikaer fra eksperimentet (c og d). Foto b og d er fotomanipulerede for at fremhæve områder, der er blevet farvet røde pga. kontakt med ild. Målestokken er 10 cm lang. (Foto: Needham et al./PLOS ONE)

I det nye studie har forskerne fra University of York og Durham University genskabt stenene, som de originalt har set ud, både i virkelig kalksten og som 3D-modeller i virtual reality-programmer. 

Derefter eksperimenterede de med at placere de indgraverede sten i fem forskellige kontekster og med varierende nærhed til et bål.

»Det har tidligere været antaget, at de varmeskader, der er synlige på nogle stenplader, sandsynligvis var forårsaget af et uheld, men forsøg med replika-plader viste, at skaden var mere i overensstemmelse med at være målrettet placeret tæt på ild,« fortæller Andy Needham, der er arkæolog på University of York og førsteforfatteren på studiet, i en pressemeddelse.

»I dag tænker vi på kunst som værende skabt på et blankt lærred i dagslys eller med en fast lyskilde. Men vi ved nu, at folk for 15.000 år siden skabte kunst omkring et bål om natten - med flimrende former og skygger,« mener Andy Needham.

I studiets konklusion lyder det blandt andet, at »observationer under eksperimenterne antydede, at placeringen af stenplader i denne konfiguration (nær et ildsted, red.) om natten kan have haft dramatiske visuelle effekter.«

Stenalder biograf kunst stenplader dyr indgraveringer bevægelse ild historiefortælling

(A) viser originale stenplader, som har været i direkte kontakt med ild. (B) er replika-stenplader fra et eksperiment, hvor stenene blev brugt som kogesten. (C) viser replika-stenplader fra et eksperiment med en slags åben ovn. (D) er replika-stenplader fra et eksperiment, hvor der indgik vand. (E) viser replikaer fra et bål-eksperiment lavet om natten. (Foto: Needham et al./PLOS ONE)

Stenalderkunst gav oplevelser

Det er ikke nyt, at man har fundet stenalderkunst, der har skullet opleves i en bestemt kontekst, fortæller Felix Riede.

Han er professor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet og har læst det nye studie for Videnskab.dk

Blandt andet har man set noget lignende ved hulemalerier, hvor de malede figurer har givet illusionen af at være i bevægelse, når man holdt flammen fra en fakkel op til væggen. Man har også fundet små plaketter – plader med indridsede relieffer - i en snor med aftegninger på begge side, der har vist en animation, når pladen har snurret rundt. 

Men selvom den del i sig selv ikke er banebrydende, er studiet alligevel vigtigt, for det giver os et indblik i, hvordan stenaldermenneskerne levede og videregav information på, fortæller Felix Riede: 

»Kunst fungerer altid i en kontekst. Det gør det i dag, og det gjorde det også dengang, og det er afgørende at forstå i hvilken kontekst, hvis man vil forstå objekterne i sig selv,« siger han til Videnskab.dk.

Stenalder biograf kunst stenplader dyr indgraveringer bevægelse ild historiefortælling

Endnu en VR-simulation viser, at tilskuernes forskellige positioner i forhold til stenpladerne har givet et indtryk af forskellige afbildninger. For eksempel kan man på figur a og b se hhv. en eller to stenbukke, afhængigt af vinklen. På figur c og d kan man se heste på forskellige måder. (Foto: Needham et al./PLOS ONE)

Har været en del af historiefortælling

At stenene har ligget om et bål, hvor jæger-samlerne er stimlet sammen for at dele viden og fortælle historier, antyder, at indridsningerne muligvis har været en del af historierne, fortæller Felix Riede og understreger, at historieformidling dengang var essentielt.

»De her mennesker havde ikke skriftsprog, så at holde deres viden ved live på en anden måde var enormt vigtigt. Det er ikke tilfældigt, at det er dyr, der er afbilledet på stenene, og at stenalderkunst generelt i overvejende grad viser dyr, naturen eller vejret - og meget sjældent mennesker,« vurderer han.

»Kunsten har været brugt som en del af historiefortælling, der skulle give vigtig viden om den verden, de levede i. Om hvilke planter, der kunne bruges til medicin, om dyrene, og hvordan de opførte sig, eller hvordan man kunne forudsige vejret ved hjælp af tegn på himlen. Så selvom kunsten er flot og spændende, så havde det også et praktisk formål,« siger Felix Riede.

Han tilføjer, at man ikke bare skal se studiet i et arkæologisk perspektiv, men at det også er en del af vores kunsthistorie. 

»Det understreger endnu en gang, hvis det behøver understregning, at det ikke var primitive mennesker, der levede dengang. De dyrkede kunst, og det var enormt betydningsfuldt for dem.«

Studiet er udgivet i tidsskriftet PLOS ONE.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk