Staten kan ikke komme uden om netmedier mere
Netmedier har hidtil ikke fået del i mediestøtteordningerne fra staten, der i stedet er gået til aviser, radio og tv. Men i takt med, at nyhederne og læserne er rykket på nettet, er det på tide, at ordningen laves om, mener forskere.

Flere og flere - især unge - går på nettet alle mulige steder for at holde sig orienteret og få nyheder fra medierne. Måske bliver det snart honoreret fra politisk hold. (Foto: Colourbox)

Flere og flere - især unge - går på nettet alle mulige steder for at holde sig orienteret og få nyheder fra medierne. Måske bliver det snart honoreret fra politisk hold. (Foto: Colourbox)

Netmedier har længe spillet en afgørende rolle i demokratiet.

Nogle af de senere års største afslørende historier kommer fra netmedier. For eksempel var det:

  • it-sitet ComOn.dk, der afdækkede den digitale tinglysningsskandale
     
  • Dorte Toft, der på sin blog afslørede IT Factory og Stein Bagger, og
     
  • Computerworld.dk, der afslørede fusk med kommunalt udbud. 

Dagligt kommer en lang række dagsordenssættende historier fra medier som altinget.dk, ingeniøren.dk, avisen.dk og Videnskab.dk. Alligevel er netmedier blevet holdt ude af det gode selskab og har ikke fået del i statens mediestøtte. Det ser ud til at ændre sig nu.

Netmedier er vigtig demokratisk ressource

Det såkaldte Dyremose-udvalg, der lægger op til en reform af distributionsstøtten på 400 millioner, vil anbefale, at netmedier får del i kagen. Og det er på høje tid, mener professor i kommunikation på Rorskilde Universitet (RUC), Kim Schrøder, der har kortlagt danskernes brug af medier.

»Der er ingen tvivl om, at både netmedierne og de mobile platforme er i stærk vækst. Set fra mit synspunkt bliver det mere og mere uholdbart, at man ikke anerkender, at der ligger en vigtig demokratisk ressource, især de unge og andre ressourcesvage grupper er dem, der benytter online-medierne.«

»Så hvis man er interesseret i, at den journalistiske nyhedsproduktion skal være til stede der, hvor de grupper er, er det afgørende med støtte til netmedier,« siger Kim Schrøder.

Tag fra de rige og giv til de fattige

Hidtil har netmedier været udelukket fra støtteordningen, da midlerne til medierne bliver fordelt via distributionsstøtte til dagblade.

Nu vil Dyremose-udvalget gøre op med tanken om at yde støtte baseret på distributionsform og i stedet yde støtte baseret på mediets demokratiske værdi. Det vil sige, at aviserne fortsat vil få penge, men at også avisernes selvstændige netredaktioner og helt selvstændige netmedier vil få støtte.

Formand Henning Dyremose har tidligere udtalt, at det er et demokratisk problem, at mediestøtten dybest set går til de ældre, højtuddannede og velhavende, som sagtens selv kunne betale for de medier, de bruger, mens de medier som unge og ressourcesvage bruger, typisk netmedier, ikke får støtte.

Til gengæld kommer størstedelen af de væsentligste samfundshistorier stadigvæk fra de traditionelle morgenaviser. Derfor skal støtten sikre, at niveauet for kvalitetsjournalistik mindst bevares, samtidig med at unge og fattige får kvalitetsmedier.

Kvalitet kunne være et fint kriterium

Præcis hvordan støtten skal fordeles er ikke afklaret, men der er forskellige modeller i spil.

  1. I den ene bliver støtten fordelt ud fra antal ansatte og samlet lønsum, men det kan ramme små nichemedier. 
     
  2. Derfor arbejder man også med en anden model, hvor pengene også bliver fordelt ud fra nogle journalistiske kriterier. 

Kritikere frygter, at det kan føre til smagsdommeri, men det mener professor i journalistik på RUC, Jørgen Poulsen, dog ikke er et problem.

»Jeg er spændt på, om man vil fordele ud fra en kvalitetsvurdering. Det sker allerede andre steder i samfundet. Film- og kunststøtte bliver givet ud fra en vurdering, og det samme sker i forhold til privat- og højskoler, så det går over min forstand, hvis medierne skulle være undtaget fra samme vurdering,« siger Jørgen Poulsen, der ligesom Kim Schrøder mener, at det er på høje tid, at netmedier får del i støtten.

Risikerer smagsdommeri fra elfenbenstårnet

Tidligere i år vurderede professor på Copenhagen Business School Anker Brink Lund sammen med forskere fra RUC, om 6.328 nyhedsindslag fra tv, radio, aviser og netmedier levede op til en række publicistiske kvalitetskrav. Projektet ville undersøge, om medierne lever op til de kvalitetskrav, som Dyremose-udvalget overvejer.

Kun 1 procent af historierne levede op til alle tre fastsatte krav. 46 procent af historierne levede kun op til et enkelt krav og dumpede dermed.

Men selvom professor Kim Schrøder mener, at støtten skal fordeles ud fra en række kriterier, så frygter han, at kriterierne bliver for elitære.

»Jeg er betænkelig ved vurderinger, der gør sig til dommere over, om nyheder er relevante nok. I de eksempler vi har set, hvor folk vurderer, om journalistikken lever op til en række krav, kan man se en meget rigid opfattelse af, hvad der er lødigt og nyttigt.«

»Der er behov for at udvide begrebet for, hvad der er demokratisk og politisk relevant. I dag hørte jeg for eksempel i radioen, hvordan historien om, at R.E.M. er gået i opløsning udviklede sig til en samtale om bandets politiske engagement mod Bush-administrationen. Dermed ender en underholdningshistorie med at have en politisk og demokratisk kvalitet, og det skal man ikke underkende,« siger Kim Schrøder.

Ny fordeling får støtte fra mange sider

Som noget nyt har den magtfulde Danske Dagblades Forening accepteret en ændring af distributionsstøtten.

Kritikere mener ellers, at foreningen tradionelt har haft held til at holde potentielle konkurrenter langt væk fra støtten, så konkurrencen på det danske mediemarked har været stærkt skævvredet til fordel for de gamle medier. For eksempel kunne gratisavisen Nyhedsavisen ikke få del i distributionsstøtten, men efter Nyhedsavisens konkurs blev støtten ændret, så gratisaviser godt kunne få støtte – gratisaviser, som de traditionelle medier ejer.

»Ordningen har altid bygget på grove usagligheder. Da Nyhedsavisen blev nægtet distributionsstøtte, hylede Danske Dagblade Forening op om det udemokratiske i at fordele til gratisaviser, men i dag accepterer de støtten til deres egne gratisaviser. Danske Dagblades Forening er nu gået med til en reform for at undgå det, som er værre, nemlig at distributionsstøtten falder helt bort,« siger Jørgen Poulsen.

Fra begge sider på Christiansborg er der også villighed til at ændre støtten.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk