Sprogforsker: Disse 5 glemte ord fra Ørsted fortjener at blive brugt i dag
Mangler du inspiration i sproget? Måske kan H.C. Ørsted hjælpe.

 

Ørsted bidrog med cirka 2.000 nye danske ord. Måske et af dem kan hjælpe dig ud af den sproglige blindgyde. (Foto: Shutterstock / C.W. Eckersberg)

 

Ørsted bidrog med cirka 2.000 nye danske ord. Måske et af dem kan hjælpe dig ud af den sproglige blindgyde. (Foto: Shutterstock / C.W. Eckersberg)

Tom for ord? Eller bare sprogligt doven? 

Så er der hjælp at hente fra en uventet kant. Du kender nok den store danske videnskabsmand H.C. Ørsted (1777-1851) som elektromagnetismens fader, men vidste du også, at han opfandt omtrent 2.000 ord til det danske sprog?

Ilt, brint, faldskærm og billedkunst kender du sikkert. Det er alle Ørsted-ord. Men hvad med fantastiske ord som lyvefrihed, tankelyn, åndsdygtighed eller hverdagserfaring? 

Finurlige sammensatte ord, der giver fin mening, som du sikkert aldrig har taget i din mund, vel? 

Tænkte det nok. Netop derfor har Videnskab.dk givet sprogforsker og ekspert på Ørsted-ord, Frans Gregersen, lektier for.

»Vælg 5 uddøde Ørsted-ord, som, du mener, fortjener at blive genoplivet fra de døde, og giv en kort forklaring på hvorfor,« krævede vi. 

Her er, hvad han kom frem til.

Jubilæumsserie om Ørsted og elektromagnetismen

Videnskab.dk markerer 200 års-jubilæet for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen gennem en række artikler. 

Vi går helt tæt på Ørsteds historie, giver alletiders pædagogiske indføring i elektromagnetismen, og undersøger, hvordan opdagelsen påvirker videnskaben i dag.

Temaet er støttet af det landsdækkende formidlingsinitiativ HCØ2020. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.

Morgenfølelse > Aha-oplevelse

Du har tænkt, så det knager og grublet som en gal. Og pludselig - voila - falder brikkerne på plads, nærmest ud af det blå. Fedt! Men hvad kalder man følelsen? 

En vækkelse? Aah, det er måske lige opstyltet og religiøst nok. En aha-oplevelse? Det er der lige lovligt meget børnetime over. Prøv med Ørsted-ordet... 'morgenfølelse':

»'Morgenfølelse' svarer nogenlunde til vækkelse, men har en fin association til, at en ny dag er på vej, og undgår helt den religiøse aura,« fortæller Frans Gregersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet.

»Og så fremhæver Ørsted selv forbindelsen mellem en videnskabelig aha-oplevelse og en sådan morgenfølelse, så der kan det også bruges,« tilføjer han.

Prøv det, næste gang det hele bare falder på plads. 

Eksempel på brug af ordet: »Nøøj! Ved du hvad Hans Christian, jeg får lige en morgenfølelse her. Hvad nu, hvis magnetnålen bevæger sig på grund af et usynligt 'felt' i kobbertråden og magnetnålen?«

Aha-oplevelse, vækkelse eller »eureka!«, som den græske matematiker Arkimedes (288 f.Kr.-212 f.Kr) efter sigende råbte, når han fik en god idé. Prøv med Ørsted-synonymet 'morgenfølelse'. (Foto: Shutterstock)

Verden er fuld af... meningsadvokater og tvivlsgenstande?

Debatspalte op. Debatspalte ned. I tv, radio og i endeløse kommentarspor flyder det over med mange menneskers meninger.

I tv'et bliver de ophøjet til kommentatorer, på nettet kalder man dem ofte tastaturkrigere, og på deres forfatterlinje i avisspalterne står der 'klummeskribenter'. 

Men Ørsted kan, hvis man spørger Frans Gregersen, hjælpe os med en fællesbetegnelse her: 

»'Meningsadvokat',« fremhæver sprogforskeren, »er jo et sørgelig aktuelt ord.«

»Ørsted sætter det i modsætning til en 'sandhedsgransker', og i dag taler vi vel om 'meningsmaskiner' og 'forståsigpåere' af alle slags: Kommentariatet er fuldt af 'meningsadvokater',« konstaterer Frans Gregersen.

Men hvad skal man så kalde alle de… emner og uenigheder, de diskuterer, alle meningsadvokaterne? Det findes der minsandten også et Ørsted-ord for:

»'Tvivlsgenstand' bruges om det, man kan diskutere, og kan bruges i stedet for diskutabelt, sådan at man undgår ordets negative ladning. Det er legitimt at tvivle,« fortæller Frans Gregersen, der er aktuel med en artikel og et foredrag om Ørsteds bidrag til det danske sprog 7. september.  

Eksempel på brug af ordene: »Nåå Hans Christian, har du set, hvordan meningsadvokaterne kævles om navnet på en is her til morgen? Er det stadig en tvivlsgenstand hos dig, hvor du står i den sag?« 

Hverdagsbetydning = almindelige menneskers forståelse

Skal vi ikke rigtigt ud og opleve noget 'kultur' her i weekenden? Og var det en helt 'surrealistisk' oplevelse? 

Vi ved jo godt, hvad de mener, men helt præcist er det jo ikke. 

For 'kultur' oplever vi jo hele tiden, fordi vi lever i den. Og 'surrealistisk' var det nok ikke, med mindre det rent faktisk var et Salvador Dalí, man stod og kiggede på. -Sagde verdens største ordkløver nogensinde.

Vi mangler et ord for, når ord og begreber får en ny betydning i den almene befolkning, mener Frans Gregersen, der gerne vil live Ørsted-ordet 'hverdagsbetydning' op fra de døde:

»Det kan opfattes som en sprogvidenskabelig term, men det bør bredes ud til at omfatte det, almindelige mennesker normalt forstår ved et bestemt ord eller udtryk,« forklarer Frans Gregersen.

Eksempel på brug af ordet: »Når du, Hans Christian, fortæller mig, at du og Grundtvig har en dårlig kemi, mener du det så bogstaveligt, eller er det sagt i ordets hverdagsbetydning?« 

Familiefødselsdage og klassefester. Der er de tvungne fællesskaber, og så er der 'valgforvantskaberne' med vennerne - det frivillige, tilvalgte selskab. (Foto: Shutterstock)

Valgforvantskab - eller har du et bedre forslag?

Sidste skud på stammen i den stille sprogrevolution, vi har gang i her, er af lidt mere teknisk art. Frans Gregersen har nemlig spottet et hul i markedet: Hvad siger man om to mennesker eller ting, der har valgt hinanden til?

Ørsted introducerer ordet ’valgforvantskab’, som han oversætter fra tysk Wahlverwandtschaft, hvilket betyder noget i retning af et slægtskab eller en forbindelse, man selv har valgt. En slags frivilligt selskab. 

’Valgforvantskab’ er et okay bud, mener Frans Gregersen, men han er ikke helt tilfreds.

»Det er ikke nogen ubetinget vellykket oversættelse. Måske kan læseren sætte sin fantasi i gang her?«

Eksempel på brug af ordet: »Er det, fordi du ikke havde andre at tale med, at vi sidder her Hans Christian, eller er jeg faktisk et 'valgforvantskab'?«

Dyk ned i Ørsted-ordbogen og genskab flere gamle ord

Sådan lød sprogforsker Frans Gregersens bud på fem Ørsted-ord, som han gerne ser, at man lufter igen her i 2020.

Måske du ikke er helt enig. Måske du er motiveret til at finde flere sjove Ørsted-ord. Heldigvis for dig, er Ørsted-ordbogen netop blevet frit tilgængelig på nettet.

Klik her for at hente den, og se om der er andre Ørsted-fraser, der kan forfriske dit sprog. 

Videnskab.dk har også skrevet en artikel, der undersøger, hvorfor Ørsted egentlig havde så travlt med at tvinge nye ord ud af det danske sprog.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk