Sportsjournalistik er ensporet og unuanceret

Sportsjournalistik er en fodboldfokuseret verden af mænd, der skriver om mænd – og gør det med lav kvalitet.

Nogenlunde sådan lyder konklusionen på International Sports Press Survey 2011, en stor undersøgelse af nationale, regionale og tabloide aviser i 22 lande med i alt 80 aviser som kilder. Et af de undersøgte lande er Danmark.

Undersøgelsen, der blev præsenteret på European Association for Sports Managements konference i Aalborg i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut og Play the Game, viser, at:

• fodbold er langt den mest populære sport i medierne
  
• 9 ud af 10 artikler er skrevet af mænd og 85 procent af artiklerne handler om mænd
  
• 40 procent af artiklerne kun har én kilde og
  
• 25 procent af artiklerne ikke har nogen kilder

»Det er meget dårlige resultater for sportsjournalistik, når 25 procent af artiklerne ikke har nogen kilder,« understreger professor ved Macromedia Hochschule für Medien und Kommunikation Thomas Horky, der sammen med Dr. Jörg-Uwe Nieland fra Deutsche Sporthochschule Köln, German Sport University Cologne står bag studiet.

Lever ikke op til journalistiske idealer

De to forskere har sat resultaterne af International Sports Press Survey 2011 op i mod en række klassiske journalistiske idealer. På baggrund af sammenligningen udpeger de en række problemstillinger:

• Relevans: I sportsjournalistik er der begrænset fokus på relevans. Journalistikken er i stedet centreret om nationale helte, elitesport og sportsgrene, som medierne er særligt glade for, eksempelvis fodbold.
  
• Professionalisme: I sportsjournalistik er der problemer med professionalisme og objektiviteten, fordi der et tydeligt, nationalistisk fokus i dækningen af sport, og fordi journalisterne har lov til at udvise nationalisme eller ’holde med’ et bestemt hold.
  
• Diskrimination: Der er mere diskrimination i sportsjournalistik, for eksempel viser selv velansete aviser ’uheldige’ billeder af tenniskvinders bryster eller numser, som er kommet til syne, mens de spiller.
  
• Uafhængighed: Der er stor indflydelse fra kommercielle partnere og medorganisatorer på sportsdækningen igennem blandt andet sponsorater, ligesom tætheden mellem sporten og journalisterne er meget stor. Både fordi tidligere sportsfolk selv bliver sportsjournalister, men også fordi journalister ofte kun beskæftiger sig med ét område, og derfor til sidst kommer for tæt på.
  
• Opdeling mellem kommercielt og redaktionelt indhold: Sponsorering, produkt placement og permanent reklame er normalt ikke tilladt i medierne uden at oplyse seerne om det. Men der er reklamer på sportstøjet, på banderne, på banen. Når man dækker sport, skal man ikke skrive,’det her er en reklame’.
  
• Opdeling mellem fakta og holdninger: I sportsjournalistik adskiller man ikke faktuelle udsagn og holdninger, for eksempel er kommentatorspor fyldt med en blanding af fakta og følelser.

»Sport er blevet til et meget mediedrevet område, der i stigende grad er blevet til ren underholdning. Sportsjournalisterne ligner mere sælgere af underholdning end kritiske tilskuere, og de opfører sig som fans frem for neutrale observatører. Desuden mangler der varians i stil og indhold, hvilket udelukker andre målgrupper end mænd,« opsummerer professor Thomas Horky.

Samme billede i Danmark

Billedet af sportsjournalistikken i Danmark ligner til forveksling billedet internationalt. Fodbold er i fokus, fulgt af cykling og håndbold.

De fem største sportsgrene får over 75 procent af dækningen. Det er stadig mænd, der skriver om mænd.

Og dækningen er i høj grad centreret om optakt, referater og spillere, trænere eller klubbers præstationer undervejs.

I over 70 procent af tilfældene er kilderne atleter, trænere og repræsentanter for klubber og organisationer frem for eksempelvis forskere eller eksterne eksperter.

Aviserne graver deres egen grav

Dermed har avisernes dækning af sport ikke ændret sig synderligt siden 2005. Ditte Toft er cand.public., journalist og analytiker hos Idrættens Analyseinstitut og har stået for den danske gren af International Sports Press Survey 2011. Hun sammenligner resultaterne af den nye survey med en tilsvarende, der blev lavet i Danmark I 2005.

Her er det kun indholdet i udvalgte avisers sportssektioner, der bliver set på.

Overordnet har kun valget af kilder ændret sig væsentligt. Aviserne bruger nemlig i stigende grad internettet, nyhedsbureauer og tv som kilder til historier, frem for at lave egenproducerede historier. Og det undrer Ditte Toft.

»Aviserne har nogle klare forudsætninger for at være gode leverandører af sportsjournalistik. De er uafhængige af sponsorer og ikke økonomisk bundet af rettigheder som visse tv-stationer og i stigende grad internetmedier. Og de har en platform, der er oplagt til graverjournalistik, hvilket de digitale platforme ikke er så velegnede til,« siger hun,

»Alligevel laver aviserne ikke så mange historier selv længere, og de bliver ved at lave optakt, referater og vurderinger af præstation. Så hvorfor skulle avisernes læsere ikke i stedet bruge nettet til at læse sportsjournalistik, når man dér kan få oplysningerne lige med det samme – og gratis?« spørger Ditte Toft.

Aviser bør søge nye græsgange

Frem for at konkurrere med internettet på et område, som netmedierne alligevel er bedre tilpasset, bør aviserne overveje at ændre på deres sportsdækning, mener Ditte Toft.

»Lige nu er der groft sagt et smalt fokus på mænd i alderen 25-45 år her i Danmark. Men der er mange potentielle læsere af sportsjournalistikken. Selvom danske mænd er mest interesserede i sport, er danske kvinder også meget interesserede i at følge sport i medierne, viser en undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner (afsnittet om medievaner inde i pdf’en, red.) For eksempel fulgte kvinder under OL nogle af de idrætter, de ikke kan følge i medierne i hverdagen, eksempelvis gymnastik og ridning.«

»Jeg siger ikke, at der ikke er plads til underholdning i sportsjournalistik, for det er en central del af den. Men er det ikke uretfærdigt, at man har en gruppe, for eksempel kvinder, som man vælger at overse, selvom de har interesse for idræt?« lyder det fra Ditte Toft.

Skal fortjene mediestøtten

Hun mener, at selvom man ser bort fra sportsjournalistikkens problemer med at leve op til klassiske, journalistiske idealer, så er der stadigvæk problemer med den nuværende dækning.

»Aviserne får mediestøtte, og så må man forvente noget public service fra dem i form af en bred dækning af sportsrelaterede problemstillinger. Sport er jo en milliardindustri, så der er meget andet end bare kampe, der også bør dækkes,« mener Ditte Toft.

Flyt sporten til andre sektioner

Hvis du er blevet urolig for din højtelskede sportssektion, så bare rolig. Ditte Toft mener ikke, at den skal nedlægges.

»Man skal ikke nødvendigvis ændre særlig meget på den sportssektion, der er. Men måske er en mulighed, at man kan lave sportsjournalistik, der står et andet sted i avisen. Hvis man laver noget om økonomien i sport, så skal det måske over i finanssektionen. Hvis man laver noget om fordeling af tipsmidler, så skal det måske over i kultursektionen,« foreslår Ditte Toft.

Behov for udvikling

Det vigtigste er, at aviserne forsøger at gøre noget for at udvide deres sportsjournalistik. Både for deres egen skyld og for de potentielle målgrupper, der ikke får tilbud om sportsjournalistik, der er relevant for dem. Men kan man overhovedet ændre sportsjournalistikken?

»International Sports Press Survey 2011 viser, at sportsjournalistikken lever i en kultur, hvor mange af journalisterne er ens. De skriver til sig selv, de er selv fans. Sportsjournalistik er lavest i det journalistiske hierarki, men man er tilsyneladende tilfreds dér, for man gør ikke meget for at opnå mere anerkendelse,« siger Ditte Toft.

Hun tror dog på, at det er muligt at ændre på sportsjournalistikken, hvis aviserne og sportsjournalisterne virkelig ønsker det.

»Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi kan ændre sportsjournalisterne, som de er i dag, for de er en meget konservativ gruppe. Jeg tror til gengæld på, vi kan ændre sportsjournalistikken, men det er ikke indefra, at ændringerne kommer,« siger Ditte Toft.

Læs en sportsredaktør svar på tiltale i artiklen: Sportsredaktøren: De sammenblander prioritering og kvalitet!

Nogen succes i Tyskland

Professor Thomas Horky fortæller, at der i Tyskland er eksempler på, at sportsjournalistikken har udviklet sig.

»Man kan se succesen med mere uafhængig sportsjournalistik for nogle tyske kvalitetsmedier, for eksempel Die Zeit. Måske er der en chance for, at aviserne også vil lave en anden slags sportsjournalistik i fremtiden, fordi de er nødt til det. Printmedier går jo ned på stribe, så måske er det her sportsjournalistikkens mulighed for at udvikle sig,« siger Thomas Horky.

I Danmark er der endnu ikke nogle fortilfælde, hvor en avis har forsøgt at lave markante ændringer i sin sportsjournalistik. Men skulle det ske, hilser forskerne i hvert fald udviklingen velkommen.

Både for avisernes og læsernes skyld.