For længe siden blev en dragende, rød mølle malet i loftet af en grotte, i dét der i dag er Californien.
Under den lå de indfødte muligvis sammen og stirrede op på den røde spiral, mens de forvildede sig længere og længere ind i en hallucinerende trance.
Det er i hvert fald tolkningen i et nyt studie af grotten, som er udgivet i Proceedings of the National Academy of Sciences.
Det skriver Sciencealert.com
Forskere fra University of Central Lancashire i England har undersøgt grottens malerier, der blev opdaget i 1999, men som gennem kulstof 13-analyserer dateres tilbage til 1600-tallet.
Rundt om spiralen fandt forskerne klumper af noget, der kunne minde om skrå. 3D digitale mikroskopi-analyser tyder på, at der er tale om blomsten Datura wrightii, som er mørtlet og sidenhen tygget af Chumash-indanere og klistret på loftsvæggen.

Datura wrightii ligner lidt en spiral midt på dagen, når blomsten folder sig sammen for at beskytte sig mod varmen. (denisenv/iNaturalist/CC-BY-ND)
Og det er ifølge det nye studie evidens for gamle trips.
Skrå-klumperne indeholdt nemlig de bevidsthedsudvidende stoffer scopolamin og atropin, som findes i Datura. En blomst, der på dansk også bærer navnet ’pigæble’, som folder sine blade sammen midt på dagen, hvor den til forveksling ligner en spiral.
Historiske kilder fra missionærer og antropologisk arbejde peger på, at Chumash-folket har brugt blomsten i ceremonier og til magisk hjælp i hverdagen, men den nye forskning tyder også på et kollektivt brug.
tkt