Annoncørbetalt indhold fra Destination Sønderjylland

Destination Sønderjylland markedsfører Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder kommune som turistdestination.

Smag på Sønderjylland
Østers ad libitum og kager i stabelvis - Sønderjylland har mange  madoplevelser, som er helt unikke i Danmark.
Stillehavsøstersen er en invasiv art, der presser den lokale blåmusling. Blåmuslingen er en vigtig fødekilde for bl.a. edderfugle og strandskader, så jo flere østers du spiser, jo mere hjælper du naturen. (Foto: Nationalpark Vadehavet)

Stillehavsøstersen er en invasiv art, der presser den lokale blåmusling. Blåmuslingen er en vigtig fødekilde for bl.a. edderfugle og strandskader, så jo flere østers du spiser, jo mere hjælper du naturen. (Foto: Nationalpark Vadehavet)

Stillehavsøstersen er en invasiv art, der presser den lokale blåmusling. Blåmuslingen er en vigtig fødekilde for bl.a. edderfugle og strandskader, så jo flere østers du spiser, jo mere hjælper du naturen. (Foto: Nationalpark Vadehavet)

ANNONCØRBETALT INDHOLD:

Unikke madoplevelser i massevis karakteriserer i høj grad Sønderjylland og er med til at trække besøgende hertil. 

Det store sønderjyske kaffebord med bjerge af kager er forbundet med ritualer og uskrevne regler, der fortæller om bl.a. social status og identitet. I marsken er man igen begyndt at sanke de smagfulde urter til madlavning og snaps. De lokale traditioner trives sammen med mange internationale påvirkninger i regionen via handel og søfart, som tidligt bragte mange krydderier ind i madlavningen. Pølser og æbler har en særlig egenart i det sønderjyske. 

Spis østers og hjælp naturen

Spis alle de østers du vil! Helt gratis. Det kan man på Rømø og langs Vadehavet. Jo mere du spiser, jo mere hjælper du naturen. Det er en svær opgave at sige nej til. For den udbredte Stillehavsøsters er en invasiv art, der presser den lokale blåmusling. En vigtig fødekilde for bl.a. edderfugle og strandskader. De kæmpe østersbanker blotlægges, når tidevandet trækker sig tilbage, og så er det bare om at plukke og spise løs.

Det er altid en rigtig god ide at vælge en tur med en stedkendt vejleder, som har viden om Vadehavets helt særlige natur: Altså både tidevandets rytme, respekt for fuglene på vaderne og indsigt i kvaliteten af de østers, man finder. Sort Safari er et godt bud på guidede ture til østersbankerne, og det samme er Naturcenter Tønnisgård på Rømø. Hos sidstnævnte afsluttes nogle af turene med en tilberedning af goderne i deres bålhytte i selskab med en kok

Det meste af året kan du godt spise østers fra Vadehavet. Men på visse tidspunkter af året – ikke mindst når det er varmt og stille i vejret – kan giftige toksiner fra alger trænge ind i østers. Af samme grund anbefaler Nationalpark Vadehavet, at man aldrig spiser østers uden først at have tjekket den aktuelle status for mulige alger i området.

Endelig bør du også have styr på tidevandstiderne, inden du selv bevæger dig for langt ud i Vadehavet til fods. I modsat fald kan du risikere at blive fanget af tidevandet. Men hvis blot du tager disse enkle forholdsregler, byder Vadehavet på masser af herlige naturoplevelser.

Smag på Tøndermarskens urter

De senere år er der også kommet stort fokus på de urter, man selv kan sanke ved havet og i marsken.

På fastlandet ved Marskstien er der ved at blive etableret en urtehave, hvor man kan smage på Tøndermarsken og dens urter. Det sker fra juni ved Grøbleriet i Højer på Storegade 23. Et oplagt sted at lære urterne og deres brug at kende - og også, hvordan man plukker dem uden at skade naturen eller ved en fejl samler noget uspiseligt.

Stien på 54 km, som blev åbnet i 2019, har været med til at genopfriske netop den gamle viden om de mange lokale arter og deres brug i madlavningen. Kveller eller salturt bliver fx brugt som smagsgivende salt i både pølser og smør eller som pesto. Læge-kokleare smager som en meget stærk rucola.

I den frodige marsk græsser får og kvæg ude på græs og urter, der regelmæssigt bliver overskyllet af det salte vand. Det giver en en særlig smag til kødet, som har været værdsat i hundredvis af år.

Der er mange andre fine madprodukter fra Vadehavet som fx snaps med marskens urter. På Rømø bliver der lavet honning med fin krydret smag, fordi bierne bl.a. besøger tætblomstret hindebæger, kendt som Rømølyng. At blive godkendt som et Vadehavsprodukt kræver, at ingredienserne kommer fra området, og de skal helst også skal være produceret i en vadehavskommune. Godkendelsen gælder også for produkter som rav og uld.

Det sønderjyske kaffebords hemmeligheder

Det sønderjyske kaffebord kræver ikke noget officielt stempel. Men det er en institution i sig selv, hvis betydning breder sig langt ud over selve rækken af velsmagende kager. Som med den britiske afternoon tea er der ritualer, uskrevne regler og utallige variationer tilknyttet traditionen. Som fx rækkefølgen på lækkerierne.

Skal det gå rigtigt til i Sønderjylland, må der ifølge madhistorikeren Inge Adriansen være mindst syv hårde og syv bløde kager på et kaffebord. Så man spiser sig lystigt gennem boller med smør, sukkerknasende og kardemommeduftende kringler og roulader for at nå til 'torter' - lagkagerne, som er det store glansnummer. Det hele ender med småkager med godt knæk i og mere kaffe.

Traditionen opstod i tiden, efter at Sønderjylland fra 1864 blev tysk. Den bliver derfor ofte fortsat set som et signalement om dansk identitet. Dansksindede begyndte at mødes omkring deres nationale tilhørsforhold og sproget. De tyske myndigheder lukkede gerne ned for spiritusbevillingerne for danske forsamlinger på kroerne for at hindre møderne.

Men så mødtes man på forsamlingshusene, hvor der blev serveret kaffe og medbragt hjemmebag og sunget danske sange. Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt spiller det også en rolle, at kaffe i denne tid blevet allemandseje og ikke længere en dyr vare fra kolonierne forbeholdt de få. Bageovnene i hjemmene var også blevet bedre.

Det især den selvstændige landsmandsstand, som havde held til at svinge et flot kagebord frem. For på gårdene havde man rigeligt med æg, smør, sukker, mel og fløde. Traditionen vandrede stille og roligt fra forsamlingshusene til de private hjem, hvor man fortsatte med at stable den store velsmag på tallerkenerne som i forsamlingshusene.

Der var stor prestige og status i fx at bage den bedste lagkage. Kagerne har mange specielle sønderjyske navne: Boller hedder fx pomler og så er der er svedsketorte og stopkach. Specialiteten brødtorte er en rugbrødslagkage. Den kan bestilles hos de fleste sønderjyske bagere dagen før, hvis der ikke er mulighed for at deltage i nogle af de store kageborde.   

Der er ritualer, uskrevne regler og utallige variationer tilknyttet det sønderjyske kaffebord, så som rækkefølgen på lækkerierne. Skal det gå rigtigt til i Sønderjylland, må der ifølge madhistorikeren Inge Adriansen være mindst syv hårde og syv bløde kage

Der er ritualer, uskrevne regler og utallige variationer tilknyttet det sønderjyske kaffebord, så som rækkefølgen på lækkerierne. Skal det gå rigtigt til i Sønderjylland, må der ifølge madhistorikeren Inge Adriansen være mindst syv hårde og syv bløde kager på et kaffebord (Foto: Inge Adrians, Smag på Sønderjylland)

Det berejste nationale æble og den kongelige køkkenhave

Når der bages æblekage til kagebordet om efteråret, er det helt optimalt at lave den med gråstenæbler. Gråstenæblet, som er gult med røde striber, blev Danmarks nationalæble i 2005. Det er perfekt til æblekage og æbleflæsk, og skal helst spises med det samme. Som navnet afslører, så har det en ganske royal forankring til Gråsten Slot. Slottet, som i mange år har dannet rammen om den danske kongefamilies sommerferier.

Bygningen er i dag hvidkalket, så navnet refererer tilbage til dengang i 1600-tallet, hvor det rent faktisk var gråt. Det var på det tidspunkt beboet af grev Frederik den yngre, der med sig hjem fra en tur til Frankrig i Savoyen bragte nogle æbletræer. De blev plantet i haven og kendt som Gravenstein (tysk for gråsten) og Gråsten. En slotsgartner fremavlede senere flere former af sorten, som bredte sig i landsdelen. Sådan er én version i hvert fald af historien om æblets rejse til landet.

Slottets frodige have er bestemt et besøg værd. Til sommer åbner Den Kongelige Køkkenhave for første gang for offentligheden efter en komplet omlægning og bygning af bl.a. et paradehus og cafe og gårdbutik. I paradehuset skal citron- og figentræer overvintre, og det vil som et slags åbent værksted være omdrejningspunkt for spændende aktiviteter for børn og voksne.

Her kan alle blive klogere på, hvordan man dyrker en køkkenhave med både frugt og grønt. Fremover vil Den Kongelige Køkkenhave være åben alle ugens dage mellem kl. 11.00 og 15.00, og man er velkommen til at kigge forbi, så tit man har lyst. Den er tænkt som et åndehul for både lokale og besøgende.

Når kongefamilien ikke er til stede, kan man frit gå rundt i parken forbi den kongelige swimmingpool. Bag slottet er der adgang til de store Gråstenskove, hvor Europas fyrster engang gik på jagt.

Smagen af verden

Som æblet, der rejste fra Frankrig, har køkkenet i grænselandet mellem Danmark og resten af Europa altid været påvirket af mange forskellige madskikke fra regionen og fra fjernere egne. Der blev sejlet på fx Vestindien i 1700-tallet, Kina i 1800-tallet, og Vadehavsregionen havde en tæt samhandel med det kolonirige Amsterdam allerede i 1600-tallet.

Med sig hjem bragte søfolk og købmænd tidligt krydderier som safran, muskat og karry, og de blev indarbejdet i flere lokale retter. Fx kunne man i Tønder få en kraftig fiskesuppe med arten suder tilsat safran. En sønderjysk version af irish stew, ejrisju, menes også at stamme fra perioden domineret af international søfart.

Fra tiden under tysk styre har man bibeholdt traditioner for en række slagtervarer.  Pølsemagerhåndværket i Sønderjylland er meget respekteret, og det er almindeligt for slagtere at tage til Tyskland og uddanne sig hos de allerbedste. Den sønderjyske spegepølse er en kendt specialitet, ligesom ringrider- og kålpølser er unikke for området. Typisk er pølserne velkrydrede og har meget få tilsætningsstoffer og fx mel.

Sauerkraut er også en arv fra den tyske tid - vinkål hedder det i Sønderjylland. Det giver maden et syrligt pift ligesom fx den koreanske kimchi, fermenteret kål, der også er blevet populær i Danmark. De senere år har gourmetrestauranter lavet flere moderne tolkninger af de traditionelle retter.

Når det gælder drikkevarer, har Årø Vingård på lille ø Årø ud for Haderslev dyrket vin siden 2004. Øens klima er særligt fordelagtigt med mange solskinstimer og fravær af frost forår og efterår. Man kan bestille vinsmagning på terrassen med udsigt over Lillebælt og også få en tur i vinmarkerne. I juli og august behøver man ikke at booke til rundvisning og frokost, og mandag til fredag fra kl. 11.30 er der en gratis halv times rundvisning. Øen har også fået et mikrobryggeri, Aarø Bryg, hvor ølsmagning af brygget skabt af flere lokale råvarer selvsagt er en del af besøget.  

De sønderjyske smagsnoter er i fortsat i livlig udvikling.

Sådan håndterer Videnskab.dk annoncørbetalt indhold

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for annoncørbetalt indhold fra Danske Medier, Forbrugerombudsmandenmarkedsføringsloven, samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille annoncer og journalistik.

Videnskab.dk bringer bannerannoncer og kan bringe andet annoncørbetalt indhold på sin hjemmeside som led i bestræbelserne på at tjene penge til at dække omkostningerne ved vores produktion af uafhængig journalistik. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Annoncørbetalt indhold kan have form af såkaldt ’native advertising’ eller ’advertorials’, hvor en annoncør betaler et medie for at bringe indhold i et redaktionelt format på en redaktionel udgivelse.

Dette indhold opmærkes for det første meget tydeligt, så vores brugere ikke er i tvivl om, hvem afsenderen er. For det andet er vi meget selektive i forhold til, hvilke organisationer vi giver mulighed for at markedsføre sig selv på denne måde.

I hvert enkelt tilfælde skal afsenderen godkendes af ledelsen på Videnskab.dk. Godkendte afsendere kan f.eks. være virksomheder, som er kulturelle, undervisnings- eller oplevelsesorienterede i brancher som turisme, forlag og uddannelse.

Dette indhold, der typisk ikke handler om forskning, kan være leveret af annoncøren eller en ekstern freelancer. Det håndteres og kvalitetssikres af Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling, som varetager vores aktiviteter, hvad angår indtægtsdækket virksomhed.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.