Spionen fra Ribe
En tidligere Stasi-agent, der frem til sin død boede i Ribe, giver nu de tyske myndigheder røde ører. Dansk historiker har kortlagt sagen.

Eckardt Nickol optrådte flere gange i medierne som her, hvor han giver interview til Danmarks Radio. Men i virkeligheden var han et eksempel på, at der stadig findes et netværk af tidligere agenter, der forsøger at sælge oplysninger, påpeger forsker. (Foto: DR)

Eckardt Nickol optrådte flere gange i medierne som her, hvor han giver interview til Danmarks Radio. Men i virkeligheden var han et eksempel på, at der stadig findes et netværk af tidligere agenter, der forsøger at sælge oplysninger, påpeger forsker. (Foto: DR)

Set med danske øjne sluttede sagen egentlig den 6. april 2008, da Eckardt Nickol blev fundet død på køkkengulvet i et feriehus i Ribe.

Her havde den tidligere østtyske Stasi-agent levet i en række år, efter at han fået en dansk veninde. Han optrådte flere gange i danske medier, hvor han fortalte om arbejdet under Den kolde krig, og hvor han samtidig benyttede lejligheden til at tage afstand fra sit tidligere virke.

Imidlertid er der netop dukket nye oplysninger op, som har vakt SDU-historikeren Thomas Wegener Friis‘ interesse.

Frem til sin død var Eckardt Nickol således i tæt kontakt med den tyske sikkerhedstjeneste. Han leverede dem oplysninger om, at chefen for deres antiterror-netværk, Heiner Wegesin, skulle være polsk dobbeltagent. Oplysninger, som de tyske myndigheder i al hemmelighed efterforskede i mere end et år, før de henlagde dem som grundløse.

»Det er også kommet frem, at Eckardt Nickol frem til sin død var i kontakt med en dansk PET-ansat, som han jævnligt mødtes med. Vi ved ikke, om det lykkedes Erhardt Nickol at sælge informationer til de danske myndigheder. Men det ligger fast, at han under sit ophold i Danmark forsøgte at slå plat på sin fortid og sælge ud af sin viden,« fortæller Thomas Wegener Friis, der forsker ved Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet.

»Det er interessant, fordi det viser et mønster, der er opstået efter murens fald, og som man også oplevede efter Anden Verdenskrig. Nemlig at der er opblomstret et netværk af forhenværende agenter, som både sælger sande og falske informationer til alle interesserede efterretningstjenester,« tilføjer han.

Udpegede danske agenter

Fakta

LÆS OGSÅ

Koldkrigsbloggen

Sammen med kollegaen, Helmut Müller- Enbergs, der er adjungeret professor på Syddansk Universitet, og som regnes for en af verdens mest indsigtsfulde forskere i efterretnings- spørgsmål, har Thomas Wegener Friis tidligere kulegravet Eckardt Nickols fortid.

Det skete, efter at tyskeren i november 2007 i en dokumentarudsendelse i Danmarks Radio blandt andet hævdede, at to navngivne skibsredere fra Aabenraa skulle have virket i Stasis tjeneste under Den kolde krig.

Eckardt Nickols forklaring var, at de to familier helt tilbage under Anden Verdenskrig havde stærke nazistiske sympatier, og at den østtyske efterretningstjeneste derfor havde kunnet true med at offentliggøre dette, hvis familien ikke samarbejdede.

Som bevis havde den tidligere Stasi-officer et dokument fra 1953, som Thomas Wegener Friis og Helmut Müller-Enbergs fik fingre i. De to historikere konkluderede hurtigt, at der var tale om et falskneri, og da de efterfølgende fik adgang til en række frigivne Stasipapirer i Berlin, kunne de også fastslå, at Eckardt Nickol havde pyntet på sin fortid.

Eckhardt Nickol løj

Under sit ophold i Danmark gav Eckardt Nickol ellers flere interviews, hvor han oplyste, at han havde været førings-officer for en række agenter i Danmark og det øvrige NATO, men ifølge Thomas Wegener Friis er det ikke korrekt.

Han udgav sig for at være tidligere oberstløjtnant i Østtyskland, mens han i virkeligheden kun var kaptajn. Og han hævdede at have været centralt placeret i spionagehovedkvarteret i Berlin. Men han var blot en lille fisk på et kommunalt Stasikontor, fortæller Thomas Wegener Friis.

Der er opblomstret et netværk af forhenværende agenter, som både sælger sande og falske informationer til alle interesserede efterretningstjenester

Thomas Wegener Friis, SDU

Thomas Wegener Friis og og Helmut Müller- Enbergs fik i 2008 deres forskningsresultater om Eckardt Nickol og hans falske dokumenter publiceret i et tysk tidsskrift. Samme år blev den dengang 56-årige tidligere Stasi-officer fundet død i Ribe. Han led tilsyneladende af diabetes, men alligevel var der en del mystik forbundet med dødsfaldet.

»Politiet fjernede hans computer med det samme, og hans søn i Tyskland har først for nylig fået tilsendt en dødsattest. Så forløbet har da været usædvanligt, og det bliver jo ikke mindre mystisk af, at Eckardt Nickol op til sin død selv gik rundt og sagde, at nogen ville ham til livs,« siger Thomas Wegener Friis.

Useriøse agenter har for let spil

Nu har det tyske magasin, Focus, fået fingre i historien og beskriver sagen med antiterror-chefen, som Eckardt Nickol beskyldte for at være polsk spion.

»Den tyske efterretningstjeneste tog oplysningerne så alvorligt, at de i sommeren 2007 sendte fem agenter fra forbundskriminalpolitiet og spionagetjenesten samt deres statsanklager til den danske grænse for at mødes med Eckardt Nickol. Ifølge aftalen skulle denne have 200.000 Euro for at levere en række afgørende dokumenter, men da det kom til stykket, havde han dem ikke,« fortæller SDU-forskeren.

»Man kan vælge at se på det her som en lille historie, der nærmest minder om en dårlig James Bond-film. Men man kan også bruge den som et eksempel på, hvor ukritisk Vestens efterretningstjenester arbejder. Hvis myndighederne i Tyskland havde researchet lidt og for eksempel læst den artikel, Helmut Müller-Enbergs og jeg udgav, ville de have anet uråd. Og så ville det blive vanskeligere for de mere useriøse agenter at begå sig,« siger Thomas Wegener Friis.

Lavet i samarbejde med Ny Viden, Syddansk Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.