Spændende teori: Din smartphone er en del af din bevidsthed
Hvis du troede, at din bevidsthed og alle dine tankeprocesser alene foregår i dit hoved, så må du tro om. Det siger Extended Mind Theory - teorien om udvidet bevidsthed - der lige nu vækker interesse i forskerkredse.

Når du bruger din smartphone til at tale med andre, høre musik, regne din løn ud, og spille på, så er den en del af din bevidsthed. Dine tankeprocesser er kun mulige, fordi du 'kobler' dig selv sammen med telefonen. (Foto: Colourbox)

En opsigtsvækkende teori om, hvordan vores bevidsthed fungerer, vækker i øjeblikket opsigt blandt kognitionsforskere.

Vi går rundt og tror, at vores bevidsthed findes i vores hjerner. Men 'Extended Mind Theory' påstår noget andet:

I virkeligheden hænger vores bevidsthed og kognition meget nøje sammen med vores omgivelser. Redskaber såsom blyanter, papir, huskesedler, kalendere, computere, lommeregnere, tablets og smartphones – ja, alle de redskaber, vi bruger – fungerer i praksis som en del af vores bevidsthed.

Traditionelt har man ellers ment, at vores bevidsthed opstår ved, at processer i hjernen behandler de indtryk og den viden, vi får fra omgivelserne. Men den opfattelse gør Extended Mind Theory op med, fortæller lektor og kognitionsforsker Thomas Wiben Jensen fra Centre for Human Interactivity, Syddansk Universitet.

»Extended Mind Theory siger, at ikke blot bruger de fysiske omgivelser som hjælpemidler i vores måder at tænke og handle på – de kan også ses som en del af vores tænkning. For eksempel, så laver du en ydre hukommelse, hvis du skriver en indkøbsseddel, inden du går ned i supermarkedet,« siger Thomas Wiben Jensen.

Dansk stil er også en 'ydre hukommelse'

Når du har en indkøbsseddel med i supermarkedet, hjælper den dig ikke kun til at huske de varer, du vil have. Den guider måske også den rute, du bevæger dig rundt i supermarkedet efter, fordi du finder tingene i den rækkefølge, de står på listen – først grøntsagsafdelingen, så kødafdelingen og til sidst vinafdelingen. Sådan bliver sedlen en del af den måde, du tænker på, når du er i supermarkedet. 

Fakta

Allerede i 1998 formulerede Andy Clark de første tanker, der over de efterfølgende år skulle blive til Extended Mind Theory. I 2008 udgav han bestselleren 'Supersizing the mind', og i dag begynder flere og flere forskere at fatte interesse for teorien.

Extended Mind Theory er del af en større tendens inden for kognitionsvidenskaben. Tendensen inkluderer også lignende idéer om såkaldt 'distribueret kognition' og 'enactivism'. Samlet set er denne bølge ret stor inden for moderne kognitionsforskning. Hvor stor er dog svært at sige præcist.

»På et mere komplekst niveau er det at skrive en dansk stil også en form for forlænget bevidsthed. På forhånd har man måske nogle lidt rodede tanker om, hvad man mener om det emne, man skal skrive om. Men det er først i det øjeblik, man får tankerne ned på skrift, at de bliver samlet til en sammenhængende og gennemtænkt holdning.«

»Det er først, når man har skrevet det ned, at man ved, hvad man mener. At skrive er altså også en særlig struktureret måde at tænke på. De fysiske tegn på papiret eller skærmen gør, at du kan se dine tanker fysisk – og du kan dermed ændre, omstrukturere og videreudvikle dem på en helt anden måde, end ved kun at tænke over dem. Sådan kan skriften og skriveprocessen ifølge Extended Mind Theory også her ses som en del af din tænkning og kognition.«

»Det betyder selvfølgelig ikke, at en kuglepen og et stykke papir selv har en bevidsthed. Det vil være absurd at påstå. Men kognitionen er ikke kun en mental proces, der finder sted i hjernen. Derimod opstår den i samspillet med omverdenen – perception, handling og kognition hænger sammen,« fortæller Thomas Wiben Jensen.

Den indre og ydre verden kan ikke adskilles

Extended Mind Theory udvider bevidsthedsprocesserne til at omfatte mere end bare menneskets hjerne og krop. Dét gør op med nogle af de mest grundlæggende ideer inden for bevidsthedsfilosofi.

Den type filosofi blev grundlagt helt tilbage i 1600-tallet, hvor filosoffen René Descartes (1596–1650) gjorde sig nogle tanker, der siden har haft en helt enorm indflydelse på vores syn på bevidsthed og tænkning. Filosoffen analyserede sig frem til, at der er forskel på den indre og den ydre verden. Lige siden har den adskillelse fulgt mennesker i den vestlige verden:

  • Res cogitans – den indre sjælelige verden. Det, som er inden i os, og som ifølge Descartes har tænkning som definerende egenskab.
     
  • Res extensa – den ydre materielle verden. Alt, hvad der er uden for mennesket, og som har udstrækning som definerende egenskab.

Du sidder muligvis nu og tænker 'No shit, Sherlock! – selvfølgelig er der forskel på det indre og det ydre'. Og jo, du har ret – det er i hvert fald det, vi har gået og troet i mange århundreder. Men lige netop derfor, er Extended Mind Theory så vild. For den påstår noget andet.

Gamle mennesker med Alzheimers sygdom 'lapper' hullerne i deres hukommelse ved at lave huskesedler. De huskesedler er en del af deres kognition - altså, de mentale processer, der udgør deres bevidsthed. (Foto: Colourbox)

»Den klassiske skelnen mellem det indre og det ydre forsøger Extended Mind Theory at gøre op med. Derfor kan teorien ved første øjekast virke lattervækkende og langt ude, da den piller ved noget af det allermest fundamentale i vores forståelse af os selv og verden. Vi er vant til at se det indre og det ydre som principielt adskilte. Men hvad hvis nu det ikke er så simpelt?« spørger Thomas Wiben Jensen retorisk.

Alzheimers-patienter beviste teorien

Manden, der udviklede Extended Mind Theory, hedder Andy Clark, og han er professor i filosofi ved Universitetet i Edinburgh. Blandt andet har han studeret enlige gamle mennesker i byen St. Louis i USA. Gamle med Alzheimers sygdom, der giver mennesker en dårlig hukommelse.

Studierne viste, at nogle af de gamle mennesker klarede sig fantastisk godt i hjemmet, selvom deres sygdom var meget fremskreden. Når lægerne testede de gamle, viste det sig, at de ikke kunne huske fra deres næse til deres mund. Hvordan kunne de klare en hverdag med så hullet en hjerne?

Svaret var, at de lavede en masse huskesedler til sig selv. Og de havde skrevet navne på familiebillederne. De havde også skrevet ned, hvordan de var i familie med menneskerne på billederne.

På den måde havde de brugt den ydre verden til at udfylde hullerne i deres biologiske kognitionsevner. Med andre ord var deres huskesedler blevet en slags ekstra harddisk – en del af deres kognition og hukommelse. Omgivelserne blev integreret i deres tænkning.

»Du vil måske nu sige, at der vel er forskel på en seddel med noter og en erindring indlejret i vores hjerne og bevidsthed. For eksempel kan man miste sin note, og så er hukommelsen væk, da den ikke er knyttet til dig.«

Fakta

Kognition er den videnskabelige betegnelse for mentale processer. Altså de processer, der ligger til grund for, at vi blandt andet kan være opmærksomme, huske, forstå sprog, løse problemer og træffe beslutninger.

»Men på den anden side kan man også komme ud for pludselig ikke at kunne huske noget, man før havde i sin hukommelse. Og måske er det netop noget 'ydre' – en lugt, et ansigt, et navn – der gør, at man efter et stykke tid kan huske det igen. Funktionelt set svarer det til at miste sin huskeseddel og så pludselig finde den igen,« fortæller Thomas Wiben Jensen.

Advarsel: Nu går det for alvor hen og bliver langhåret!

Vi er gennem generationer opdraget til at opfatte bevidsthed og kognition som noget individuelt og indre, der er afgrænset af vores hud i forhold til den ydre omverden. Men hvad sker der, hvis man rykker ved den grænse?

Tager man Extended Mind Theory på ordet, så er bevidsthed og kognition ikke længere kun noget, der foregår i individet, men i stedet er noget, der foregår i et individ-omverden-system. Et system, der altså består af dig – individet – og de fysiske og/eller sociale omgivelser og redskaber, du bruger.

»Så kan man se på kognition som en egenskab ved systemet. Skal man analysere en kognitionsproces, skal man derfor både have blik for den menneskelige agents ageren i og med omverdenssystemet. Og man skal være opmærksom på, at kognition kommer fra dynamikken i det system.«

»Det lyder måske flippet. Men tænk bare på den måde, dygtige fodboldspillere som Messi eller Ronaldo behandler bolden som en forlængelse af dem selv og samtidig agerer lynhurtigt og intelligent i 'fodboldsystemet' på banen.«

»Deres fodboldmæssige kognition og intelligens kan ikke skilles fra bolden eller med- og modspillere. Den er en del af et større kognitivt og kropsligt system,« siger Thomas Wiben Jensen.

Du indgår også i et 'system' med din smartphone

Fakta

Extended Mind Theory betyder 'teorien om udvidet bevidsthed'. Det er den tredje generation af kognitions-teorier, vi har set de seneste 60 år. Hver generation har opfattet kognition på en ny måde.

1. I 1950'erne opstod den idé, at man kan efterligne menneskelig tænkning i maskiner. Man gik ud fra, at kognition alene var noget, der foregik i hjernen, og derfor lavede man såkaldte elektronhjerner. De blev mere og mere avancerede og udviklede sig til nutidens computere. Men som alle ved, er der stor forskel på processerne i en computer og et menneskes tanker.

2. I 1980'erne kom der derfor en ny generation af kognitionsforskere. De talte om 'The Embodied Mind' – altså, den kropsliggjorte bevidsthed. Her var et større fokus på, hvordan bevidstheden udspringer af kropslige funktioner, og den store rolle som følelser spiller for vores bevidsthed. Men man holdt stadig fast i kognition, tænkning og følelser som noget individuelt og indre.

3. Den tredje generation af kognitionsteorier – der i øjeblikket er i vælten – er blandt andre Extended Mind Theory og distribueret kognition. Tesen er, at kognitionsprocesser ikke kun foregår i hjernen eller via kroppen. I stedet indgår vores kroppe og bevidstheder i et individ-omverden-system, og kognition gå fra at være en indre proces til at kunne ses som en egenskab ved systemet.

Et andet eksempel er, når man altid har sin smartphone inden for rækkevidde. Man bruger den til at tale, skrive, tage billeder, optage og se videoer, spille, høre musik, købe tøj, lave udregninger og alt muligt andet.

»Kognitivt set bliver smartphonen en forlængelse af os selv. Den bliver som et ekstra ben eller en større social bevidsthed.«

»Igen er det vigtigt at understrege, at hverken en fodbold eller en nok så smart mobil er kognitive i sig selv, men de kan indgå som komponenter i et kognitivt system,« siger Thomas Wiben Jensen.

Kan bruges til at analysere vores brug af ny teknologi

Som alle andre videnskabelige teorier – om det så er Darwins evolutionsteori eller Einsteins relativitetsteori – åbner Extended Mind Theory for, at vi nu kan undersøge verden på nye måder.

Vi får nu nye muligheder for at undersøge de kognitive processer, der ligger til grund for vores ageren i verden. Det fører nye indsigter med sig, som især kan bruges, når vi skal udvikle ny teknologi.

»Vores verden bliver i højere og højre grad styret af avanceret teknik. Den gør sit indtog på blandt andet sygehuse, skoler, plejehjem, i transportsektoren og i hjemmet. Men hvis vi skal blive bedre til at udvikle de intelligente tekniske redskaber og systemer, er det vigtigt, at vi lærer at tænke over vores interaktion med teknikken,« siger Thomas Wiben Jensen.

Det er en kompliceret opgave. Men Extended Mind Theory giver os mulighed for at løse den.

»Teorien giver os mulighed for at se på vores interaktion med teknik som systemer, hvori vi indgår som komponenter. Systemer, som også kan producere intelligente løsninger, vi ikke selv i isolation ville være kommet frem til.«

»Menneskets tænkning udvikler sig i vekselvirkning med den tekniske udvikling. Ikke blot udvikler mennesker ny teknik – som for eksempel bogtrykkekunsten eller computeren – men denne teknik virker også tilbage på vores kognitive kapaciteter,« siger Thomas Wiben Jensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker