Sommerlandets arkitektur afspejler velfærdssamfundets udvikling
Masseproducerede sommerhuse fra 1960'erne er en torn i øjet på arkitekter.

Højsæsonen har ramt sommerlandet.

Shorts, florlette kjoler, parasoller, regntøj, gummistøvler, badetøj og sandaler invaderer små udkantsbyer langs de danske kyster. Tusinder holder ferie i sommerhuse, på campingpladser, på vandrehjem, i feriehytter og på badehoteller.

Forretninger, restauranter og barer, der er lukket resten af året, åbner.

Det gentager sig år efter år.

Antallet af sommerhuse er mangedoblet

Lige siden 1800-tallet er danskere draget ud af byen for at holde ferie på landet eller ved kysten. Men først i det 20. århundrede blev landets kyststrækninger plastret til med sommerhuse og campingpladser.

Særligt i 1960’erne, hvor danskerne fik flere penge mellem hænderne, gik det stærkt.

»Folk fik mere og mere fritid, og samtidig eksploderede antallet af sommerhuse,« siger Nan Dahlkild, der er lektor på det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet.

I 1945 var der 4.180 sommerhuse i Danmark. I 1965 var der 101.733, og i 2016 var antallet steget til 222.751. Ikke alle husene, der ofte ligger i naturskønne omgivelser, er fin arkitektur.

»Skurkene i udviklingen er typehusene på de store sommerhusudstykninger fra 1960’erne. De er ofte fantasiløse og mekaniske. De er ikke gennemtænkte, men husene ligger stadig og fylder. De trænger til en eller anden form for byfornyelse,« siger Nan Dahlkild.

Det startede på Sophienholm

Nan Dahlkild har gennem en årrække forsket i sommerlandets arkitektur. Nu er hans forskning blevet til en udstilling på Sophienholm ved Bagsværd sø lidt uden for Lyngby ved København.

Stedet er ikke tilfældigt. Sophienholm, som blev bygget i 1768, var et af de første landsteder, hvor den allerrigeste del af den danske overklasse tog til for at holde fri.

»Sophienholm er et af de steder, hvor det hele begynder. Det var et sted, hvor familie og venner tog ud for at læse litteratur, høre musik og diskutere filosofi. Man kørte herud fra København i hestevogn,« fortæller Nan Dahlkild.

arkitektur sommerferie sommerlandet sommerhuse ferie ferieformer velfærdssamfundet

Plan for Sophienholms have publiceret 1839. »Min lykkeligste Tid var dog den, jeg tilbragte på vores lyststed, som vi allerede i Aar og Dag havde beboet i Sommermånederne,« skrev Friederike Brun om Sophienholm i sin erindringsbog fra 1824. Friederike var gift med storkøbmanden Constantin Brun, som overtog Sophienholm i 1790. (Foto fra bogen 'Sommerlandets Arkitektur'.)

Efterhånden som industrialiseringen tog fart i slutningen af 1800-tallet, blev der bygget feriebyer og badeanstalter til en større del af den danske overklasse. Og i det efterfølgende århundrede fik også middelklassen og arbejderklassen ret og råd til at tage på ferie.

»I sommerlandets arkitektur kan man aflæse en udvikling, hvor velfærden er vokset. Man kan nærmest følge velfærdsstatens udvikling i den måde, man har bebygget sommerlandet på,« siger Nan Dahlkild.

Sommerlandets arkitektur

Udstillingen 'Sommerlandets arkitektur - drømmen om det gode liv' kan ses på Sophienholm til 2. sep. 2018. 

Overklassen tog på kuranstalt

I begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en vandkuranstalt i Klampenborg. Anstalten minder om en arkitektonisk raffineret udgave af nutidens Lalandia.

I vandkuranstalten kunne borgerskabet leje sig ind i små, stråtækte huse. Der var et stort fælleshus, festsal, badehuse, restauranter, cigarforretning, og hvad man ellers kunne få brug for.

»Klampenborg Vandkuranstalt var det første planlagte fritidsanlæg. Det var for det københavnske borgerskab, som tog derud for at rekreere med medicinske vandkure, karbade, brusebade og søbade,« siger Nan Dahlkild.

»De stråtækte udlejningshuse lå inde i skoven, og der var en fantastisk flot festsal. Det er ærgerligt, at det er revet ned,« fortsætter han.

Trenden var et Plesner-hus

I dag står kun ganske få bygninger tilbage af det, der engang var Klampenborg Vandkuranstalt. For samfundet ændrede sig.

»Efter 1900-tallet var det ikke længere så eksklusivt at tage på kur så tæt på København. Man ville længere ud på landet. Badeanstaltens økonomi vaklede, og der var ikke penge til at vedligeholde bygningerne. I løbet af 1920’erne blev det meste revet ned,« siger Nan Dahlkild.   

Folk fra overklassen begyndte i stigende grad at bygge deres egne sommervillaer tegnet af datidens store arkitekter som Andreas Clemmesen, Martin Nyrup og Ulrik Plesner. Sidstnævnte tegnede de karakteristiske gule sommerhuse i Skagen.

»Hvis man virkelig var med på moden i Skagen, havde man ‘en Plesner’ som man kaldte de arkitekttegnede sommervillaer,« siger Nan Dahlkild.

arkitektur sommerferie sommerlandet sommerhuse ferie ferieformer velfærdssamfundet

Arkitekt Ulrik Plesner stod i 1919 bag en udvidelse af Skagen Stationsbygning. Bygningen er holdt i samme farver og stil som hans berømte sommerhuse. (Foto: Wikimedia)

Alle danskere fik ferie

I 1938 markerede en ferielov et vendepunkt i historien om sommerlandet: Alle danskere fik nu ret til at holde to ugers ferie. Fritid var ikke længere forbeholdt de rigeste.

I deres nyvundne fritid tog arbejderne på vandreture, cykelferier og teltture. Fagbevægelsen etablerede Dansk Folkeferie, der byggede feriehytter, som arbejderne kunne leje billigt.    

»Der var en eufori forbundet med de første ferier, som aldrig kommer tilbage. Oplevelsen af at tage på ferie i et af de første feriehuse. At tage på stranden. Det var meget primitivt, men det var den tids store frigørelse,« siger Nan Dahlkild.

»I arbejderlitteraturen fra 20’erne og 30’erne bliver fritiden beskrevet som tiden, hvor arbejderne ikke er begrænset af fabriksfløjten. Fritiden blev beskrevet som det gode liv - en slags kile i kapitalismen. Vandre- og lejrsport opstod i den periode som græsrodsbevægelser,« fortsætter han.

arkitektur sommerferie sommerlandet sommerhuse ferie ferieformer velfærdssamfundet

Den første generation af danske campingvogne var små og lette, så de kunne trækkes af små biler. (Foto: Anne Ringgaard fra udstillingen 'Sommerlandets arkitektur')

Sommerhuse blev en del af massekulturen

Udviklingen tog fart. Velstanden voksede. Danskerne fik biler og efterhånden også campingvogne.

»Græsrodsbevægelsen ‘Lejrklubben for Danmark’ blev i 1959 omdøbt til Dansk Camping Union. Man holdt op med at cykle, for biler blev hvermandseje. Da campingvognene kom til, blev det nemmere at have hele familien med på ferie,« siger Nan Dahlkild.

Sommerhuse, som i 1950’erne stadig var en urealistisk drøm for de fleste, blev i løbet af 1960’erne tilgængelige for folket.

I Dagbladet Politiken, Familiejournalen, Bo Bedre og arkitekturtidsskrifter, som er blandt de kilder, Nan Dahlkild har brugt i sin forskning, blev sommerhuse fremstillet som steder, hvor man kunne leve et simpelt liv uden arbejde og forpligtelser.

»I Politiken blev sommerhuse beskrevet som en del af tidens demokratiske proces. For almindelige mennesker var drømmen om en sommerbolig ved at blive en del af massekulturen,« siger Nan Dahlkild.  

arkitektur sommerferie sommerlandet sommerhuse ferie ferieformer velfærdssamfundet

Motoriserede plæneklippere var nye i 1965. »Et fantastisk billede. Som en velfærdshær, der marcherer mod endnu mere velfærd,« siger Nan Dahlkild om Bo Bedres forsidebillede, der indgår i hans udstilling. (Foto: Anne Ringgaard)

Arkitekter klagede over udviklingen

Bo Bedre, som udkom første gang i 1961, udgav bøgerne ‘Bo Bedres sommerhusbog’ i 1965 og ‘Bo Bedre’s bog om Type-feriehuse’ i 1968. Fra Politikens Forlag kom ‘Mit sommerhus’ i 1961 og ‘Fritidshuset’ i 1969.

»Fritidshuset bliver stedet, hvor man kaster hverdagslivets trivialiteter til side … fritidshuset bliver et værksted, stedet hvor man maler, modellerer, spiller, skriver, saver, svejser, drejer, graver, dyrker. Mens byhuset er stedet, hvor man bor, bliver fritidshuset stedet, hvor man lever,« skrev arkitekten Preben Dahl i ‘Fritidshuset’.

Sommerhusene skød op overalt i den uberørte natur langs de danske kyster. Ofte var det praktiske typehuse med isolering, så man kunne bruge dem året rundt. Naturgrunde blev inddraget til formålet uden tanke på landskabsplanlægning.

Allerede dengang var arkitekter i oprør over udviklingen, fremgår det af bogen ‘Sommerlandet arkitektur. Drømmen om det gode liv’, redigeret af Nan Dahlkild. Udstykningerne var en katastrofe for naturen, mente mange.

»Vestkysten er godt på vej til at blive ødelagt som landskab. Kun få steder er uberørt af udstykninger og bebyggelser, der skæmmer,« skrev arkitekten Kaj Gottlob i artiklen ‘Vestkysten ødelægges af feriehuse’ bragt i Arkitekten i 1970.

Sommerlandet er blevet mangfoldigt

Husene fra 1960’erne står der endnu, og flere er kommet til. I dag er der næsten en kvart million sommerhuse i Danmark.

Med tiden er der bygget nye, mere luksuriøse og større typehuse. Nogle er op til 300 kvadratmeter og har eksempelvis swimmingpools, sauna og spa.

I dag er danskernes ferieliv mangfoldigt. Der er overnatningsmuligheder og ferieformer for enhver smag. Diversiteten bliver afspejlet i arkitekturen, vurderer Nan Dahlkild:

»I forhold til tidligere tider er sommerlandets arkitektur mere diffus. Der er både det spraglede postmoderne og det vildt primitive. Der er det stramt organiserede, og der er huse bygget af genbrugsmateriale,« siger han.

Arkitekter lukker naturen ind

På hans udstilling kan man se et modelbillede af små, endnu-ikke opførte hytter, ude i en skov. Hytternes endevægge kan åbnes op, så man får et udekøkken. De er tegnet af JAJA - Arkitekter.

»En tendens i tiden er, at man gerne vil lukke naturen helt ind. Drømmen er et simpelt, naturligt liv. Det kan være en reaktion på den teknologiske udvikling. Jo mere teknologi, desto større bliver drømmen om det enkelte, naturlige liv,« spekulerer Nan Dahlkild.

arkitektur sommerferie sommerlandet sommerhuse ferie ferieformer velfærdssamfundet

JAJA-arkitekters hytter går nærmest i ét med naturen. (Foto: Nan Dahlkild/ Sophienholm)

Udstillingen ‘Sommerlandets arkitektur - drømmen om det gode liv’, kan besøges på Sophienholm til 2. september 2018.

Til udstillingen hører en bog med samme titel som udstillingen. Den er skrevet af blandt andre ph.d. Magrethe Floryan, professor Peter Thule Kristensen og Nan Dahlkild og udgivet på Museum Tusculanums Forlag.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker